Planteavlsorientering - 212

Oprettet: 09-04-2014

Hvedeudbytter i Danmark og verden fra 1960-erne til i dag

Det er i de senere år blevet klart, at udbytterne i hvede stagnerer og ikke fortsætter den kraftige stigning, man så fra 1950-erne og 40 år frem. Det er ikke kun et dansk fænomen. Det ses også i andre lande med et højt udviklet landbrug og høje udbytter.

Indhold

Historisk udvikling i udbytter af hvede

Udbyttefremgangen i hvede før 1950 var meget begrænset, f.eks. lå hvedeudbytterne i England på ca. 2 ton pr. ha i perioden fra 1860 til omkring 1950 (Knight et al., 2012). Fra omkring 1950-60 begyndte en kraftig stigning i hvedeudbytter i Nordeuropa i størrelsesorden 80-100 kg pr ha pr. år. Ser man bredere på hele verden, var udbyttefremgangen kraftigst i områder med frugtbare jorde og passende klima til hvededyrkning. Af figur 1 fremgår, at den Nordeuropæiske region i dag ligger omkring 4 ton pr. ha over verdensgennemsnittet i hvedeudbytte. Tilbage i begyndelsen af 60-erne var forskellen kun omkring 2 ton pr. ha. I Australien, hvor udbytterne er begrænsede af mangel på vand, er udbytterne stort set ikke forbedret gennem 50 år. I Canada, hvor der hovedsageligt dyrkes vårhvede i en meget kort vækstsæson, er fremgangen også ret beskeden.


Figur 1. Udviklingen i udbyttet af hvede i udvalgte lande og verden som helhed. Kilde: Faostat, http://faostat.fao.org.

De stigende udbytter var en følge af bedre dyrkningsteknik, øget brug af handelsgødning og pesticider samt forbedrede sorter. Det vigtigste bidrag fra planteforædlingen var introduktionen af sorter med højdereducerende gener, der besad en tilstrækkelig stråstivhed til at kunne klare større mængder kvælstof uden lejesæd. Det kortere strå medførte samtidig at tørstof blev flyttet fra strå til kerne, med øget kerneudbytte til følge, uden dog at den totale biomasseproduktion (strå + kerne) blev væsentligt påvirket. I løbet af firserne nåede man formentlig et maksimum for, hvor meget af den totale biomasse der kan udgøres af kerne. Udbyttefremgangen siden da er sket ved en forøgelse af den totale biomasseproduktion. De lavt hængende frugter blev således plukket i perioden fra 50-erne til begyndelsen af 90-erne, hvor en synergi mellem bedre dyrkningsteknik, mere kvælstof og forbedrede sorter skabte en meget kraftig udbyttefremgang i hvededyrkningen.

Til top 

Nutidens hvedeudbytter

I tabel 1 er en række lande og regioner rangeret efter deres gennemsnitligt opnåede hvedeudbytter i perioden 2008-2012. De rangerede lande er udvalgt som lande med over 10.000 ha hvede, af hvilke der er i alt 96 i FAO’s database. Blandt disse 96 lande ligger Danmark på en syvende plads over hvedeudbytter. Region Sjælland, er med 151.000 ha hvede og et gennemsnitsudbytte over fem år på 8,1 ton pr. ha den region med de højeste hvedeudbytter i Danmark, kun Belgien, Holland og Irland kan præstere højere udbytter.

Tabel 1. Hvedeudbytter og hvedearealer for udvalgte lande og regioner, rangordnet efter udbytte. Data er gennemsnit for perioden 2008-11/12 (Kilde: Faostat, http://faostat.fao.org).
Land/region Udbytte, gns. 2008-12 Areal,
gns. 2008-2012,
1000 x ha

Hvedeareal i procent af
 det dyrkede areal gns. 2008-2011

Rang-
ordning
Ton/ha
Belgien 1 8,8 206 25
Holland 2 8,7 153 14
Irland 3 8,4 93 9
New Zealand 4 8,0 52 11
Storbritannien 5 7,7 1.951 32
Tyskland 6 7,5 3.209 27
Denmark 7 7,3 700 30
Frankrig 9 7,0 5.540 31
Sverige 14 5,8 384 15
EU - 5,4 26.008 24
Ukraine 41 3,1 6.476 21
Verden - 3,1 219.944 16
USA 44 3,0 20.065 13
Canada 49 2,9 9.167 21
Rusland 65 2,1 24.091 20
Australien 72 1,8 13.646 30
 

Det er således i de maritime områder i Nordeuropa man ser de absolut højeste udbytter. Det skyldes klimaet med en lang kølig sommer og en relativ mild vinter, som betyder at stort set hele hvedearealet er tilsået med vinterhvede. Længere sydpå i Europa er vækstsæsonen væsentlig kortere pga. en varm sommer, som rykker høsten frem. Det betyder, at de hvedesorter man dyrker, skal modne væsentlig tidligere end i det nordlige Europa, hvilket forkorter vækstsæsonen og kernefyldningsperioden. Udenfor de tempererede og maritime zoner på den nordlige og sydlige halvkugle af jorden dyrkes der vårhvede, som har et lavere udbyttepotentiale sammenlignet med vinterhvede. Danmark er således placeret i et optimalt hjørne af verden, når det gælder dyrkning af hvede.

Til top

Stagnation af hvedeudbytter i Danmark og udvalgte lande

Data fra en række lande tyder i stigende grad på en stagnation i hvedeudbytterne startende fra midten af 90-erne. I 27 lande er der påvist en stagnation i hvedeudbytter og disse lande repræsenterer 35 pct. af verdens hvedeproduktion (Lin og Huybers, 2012). Landene med stagnerende udbytter er typisk lande med industrialiseret landbrug og et højt udbytteniveau.

I figur 2, er udbytter fra 1980 til 2012 afbilledet som glidende gennemsnit over fem år for at udjævne de meget betydelige årsvariationer. Danmark, som var udbyttemæssigt på niveau med Storbritannien og Tyskland op til omkring 1990, ser ud til at være hårdest ramt af stagnerende udbytter og udbytterne ligger nu klart under Storbritannien og lidt under Tyskland. Denne stagnation i udbytter falder sammen med indførelsen af lovpligtige maksimale kvælstofnormer i Danmark og den løbende stramning af disse normer som skete op gennem 90-erne. For yderligere oplysninger henvises til DJF rapport nr. 147 (Petersen at al., 2010).

New Zealand har oplevet en imponerende udbyttefremgang. I New Zealand dyrkes et begrænset areal med vinterhvede, godt 50.000 ha, og langt størstedelen af dette areal findes i den frugtbare Cantebury Plains region. Klimaet byder på milde vintre, ofte moderate sommertemperaturer og en høj solindstråling med omkring 2000 solskinstimer pr. år, til sammenligning har Danmark omkring 1500 solskinstimer. Nedbørsmængderne er moderate, omkring 500-750 mm jævnt fordelt over året (NIWA), hvilket er begrænsende for udbyttet, men mange steder er der mulighed for kunstvanding og et stigende areal med hvede vandes. Den kraftige stigning i udbytterne fra omkring år 2000 falder sammen med introduktionen af Europæiske fodersorter, som passer godt til klimaet i New Zealand. Såtiden for vinterhvede til foder blev samtidig fremrykket fra maj til marts-april. Dette forlængede vækstsæsonen og gav mulighed for en optimal udnyttelse af det milde klima og den høje solindstråling med kraftige udbyttestigninger til følge. Indsatsen med planteværn, vækstregulering og kvælstof blev samtidig intensiveret. Det er muligt at opnå endog meget høje udbytter i foderhvede, med rekorder på over 15 ton pr. ha, hvilket forudsætter vanding. Hvede til brød sås senere og udbytterne er lavere. (Hay A, pers. medd. 2014).


Figur 2. Fem års glidende gennemsnit over hvedeudbytter i en række lande. Beregnet på baggrund af data fra FAO, http://faostat.fao.org.

Til top 

Udbytter i Landsforsøg og i praksis

Landsforsøgene med vinterhvedesorter er spredt ud over Danmark for at dække landet både mht. geografi og jordtype. Formålet med forsøgene er at finde de bedste sorter og øge udbytterne i den praktiske dyrkning. En sammenligning mellem forsøgsudbytter og opnåede udbytter er et vigtigt tjek på om dette rent faktisk sker. I en direkte sammenligning mellem forsøgsudbytter og udbytter fra praksis skal man være opmærksom på, at forsøgene altid placeres bedst muligt på et givent areal. I forsøgene er der ingen foragre, fugtige lavninger eller bakketoppe med ler eller sand. Derfor vil udbytter fra praksis som hovedregel ligge noget under forsøgsudbytter.


Figur 3. Gennemsnitligt udbytte af de dyrkede vinterhvedesorter i landsforsøgene, vægtet med mængden af solgt udsæd af de enkelte sorter (sorter med > 1 pct. af samlet udsædssalg er medtaget) og udbytter fra Danmarks Statistik. På den sekundære akse vises merudbyttet i Landsforsøgene i forhold til landsudbytterne fra Danmarks statistik og vinterhvedearealets andel af det totale landbrugsareal. Alle tal er vist som glidende gennemsnit over fem år. Kilder: www.statistikbanken.dk og www.sortinfo.dk.

På figur 3 er udbytterne i Landsforsøgene med vinterhvedesorter og landsudbytter for vinterhvede fra Danmarks Statistiks vist over en periode på 33 år fra 1980 til 2013. Landsforsøgsudbytterne de enkelte år er et gennemsnit over de sorter, hvor salget har udgjort > 1 pct. af det totale udsædssalg, vægtet med de enkelte sorters andel af udsædssalget. Landsforsøgene viser en udbyttefremgang over perioden på ca. 1,8 ton per ha, svarende til 25 pct., hvorimod landsudbytterne fra Danmarks Statistik viser en udbyttestigning over perioden på 1,0 ton per ha svarende til 16 pct. Forskellen mellem landsforsøgsudbytterne og landsudbytterne stiger fra 1,0 til 2,0 ton per ha i løbet af perioden. Udbyttestagnationen er således kraftigere i praksis, end det observeres i forsøgene. Det stigende merudbytte i forsøgene i forhold til praksis falder sammen med en stigning i andelen af det totale landbrugsareal, som dyrkes med vinterhvede i løbet af perioden, fra under 10 pct. til 25-30 pct. (figur 3).

Der kan peges på en række årsager til at stigningen Landsforsøgsudbytterne ikke slår fuldt igennem i praksis (se også Petersen et al., 2010):

  • Vinterhvededyrkningen i Danmark foregik fortrinsvis på de mere lerede jorde i begyndelsen af perioden. Gennem perioden steg arealet med vinterhvede fra 132.000 ha i 1980 til over 600.000 ha i 1993. Siden 1993 har hvedearealet, på nær nogle får år, holdt et niveau på over 600.000 ha. Det medførte at en stigende andel af vinterhveden frem til 1993 blev dyrket på mere sandede jorde med et lavere udbyttepotentiale.
  • Prisen på hvede faldt gennem størstedelen af perioden. Særligt i 1993 med indførslen af EU’s arealstøtteordning skete et betydeligt fald fra 120-130 kr. pr. hkg til 96 kr. pr. hkg. Fra midten af 90-erne og frem til og med 2006 lå hvedeprisen under 90 kr. pr. hkg. De lave priser har formentlig medført en ekstensivering af dyrkningen, med et meget stort fokus på omkostninger og mindre på optimering af udbyttet.
  • Stigende andel af sædskifter med hvede efter hvede.
  • Løbende indførsel af regulering som skal beskytte miljøet, men som ikke er befordrende for produktionen.
  • Skader som følge af jordpakning særligt under udbringning af gylle.

Til top   

Ny udbyttefremgang i planteproduktionen

En ny forsøgsserie i vinterhvede, vårbyg og vinterraps er anlagt på seks lokaliteter i Danmark. Formålet er, at undersøge om en intensiveret dyrkningsstrategi med større input af næringsstoffer og planteværn er vejen frem for at bryde tendensen med stagnerende udbytter. Forsøgene er støttet af Promilleafgiftsfonden og er startet på initiativ af Udvalget vedr. Konkurrencedygtig Planteproduktion. Information om forsøgene findes på LandbrugsInfo.

Til top 

Kilder

Sidst bekræftet: 09-04-2014 Oprettet: 09-04-2014 Revideret: 09-04-2014

Forfatter

Planter & Miljø
Lars Bonde Eriksen

Af samme forfatter

Lav dine egne sortsblandinger
Inspirationsarket sætter fokus på emnet – kortfattet og præcist - og er lige til at printe ud og tage med i marken. De egne...
02.04.20
Anvendelse af multispektrale dronebilleder i landsforsøgene
2018 var året hvor flere landsforsøg blev overfløjet med drone monteret med et multispektralt kamera. Denne rapport beskriv...
06.12.19
Beta version af nyt SortInfo
SEGES har i nogen tid arbejdet på et helt nyt SortInfo, og en beta-version er nu klar til test hos brugerne.
05.12.19
Fordele og ulemper ved tidlig såning af vintersæd
Inspirationsarket sætter fokus på emnet – kortfattet og præcist - og er lige til at printe ud og tage med i marken. De egne...
27.11.19
Fordele og ulemper ved tidlig såning af vinterrug
Tidlig såning af vinterrug er godkendt som alternativ til pligtige, husdyr og målrettede efterafgrøder ved såning senest 7....
16.07.19