Men der er mange andre forhold der har betydning for sortsvalget, herunder forventet såtidspunkt, modtagelighed for svampesygdomme, lejesædstilbøjelighed og om afgrøden skal anvendes til foder eller brød.

• Sorter til rådighed
• Hvad skal afgrøden bruges til?
• Brødhvede eller industrihvede
• Dyrkningsegenskaber
• Tidlig såning

Sorter til rådighed

Fremavlsarealet i 2020 viser hvilke sorter der vil komme til salg til såning i efteråret 2020. Udsæden fra arealerne med opformering i C2 vil være tilgængelig for alle, mens udsæden fra de øvrige arealer primært anvendes til fremavl til de kommende år. En del af de tidligere generationer vil dog også blive til rådighed til alm. produktion i det omfang, det ikke skal bruges til fremavl.

Tabel 1. Vinterhvedesorter i fremavl 2020, sorteret efter andel af fremavlsarealet. Kilde: www.SortInfo.dk

Informer, Kvium, KWS Extase og Momentum vil efter alt at dømme blive de dominerende sorter, da de tilsammen udgør 59 procent af det samlede fremavlsareal.

Sortsblandinger

I gennemsnit af 12 års landsforsøg er der sikre merudbytter ved at anvende sortsblandinger sammenlignet med de fire mest solgte sorter i de samme år.

Udbytterne i Landsforsøg i de fire mest solgte sorter er sammenlignet med sortsblandingerne, og der er i gennemsnit et merudbytte ved at vælge sortsblandinger på 2,1 hkg/ha i vinterhvede i sammenligning med de fire mest solgte sorter. Læs mere i artiklen Sortsblandinger i vårbyg og vinterhvede giver højere udbytte end de mest solgte sorter

Grovvarefirmaerne tilbyder sortsblandinger. Der er til såning i efteråret godkendt følgende sortsblandinger:

• Chevignon, Informer, Momentum
• Chevignon, Informer, Ohio
• Heerup, Kvium, LG Skyscraper
• KWS Extase, Kvium, LG Skyscraper
• KWS Extase, Kvium, LG Skyscraper, Sheriff
• Informer, Kvium, LG Skyscraper
• Informer, Kvium, KWS Extase

Alle de nævnte sortsblandinger består af højtydende sorter, og vil være et attraktivt alternativ til de rene sorter, hvis du dyrker foderkorn, da de giver en større dyrkningssikkerhed og lavere sygdomsmodtagelighed end sorter dyrket hver for sig.

Hjemmeavlet udsæd

Det er tilladt at anvende egen udsæd af kornarterne. Udsæden skal være dyrket på egen bedrift, og der må ikke handles eller byttes med naboen eller andre landmænd. Desuden skal der naturligvis betales forædlerafgift til Danske Sortsejere (sortsejere.dk). Det koster 50-60 kr. pr. ha, afhængigt af sorten.

Til top
Hvad skal afgrøden bruges til?

Hvis afgrøden skal anvendes til foder, skal der være fokus på foderværdien. Hvis den skal dyrkes på kontrakt til brød eller industri, skal der være fokus på de kvalitetskrav der stilles til den produktion.

Foderhvede

Nogle sorter bliver analyseret for indhold af foderenheder, og når de har været med i afprøvningen i to år, får de en karakter for ’Foderværdi, svin’ på en skala fra 1-9, hvor 9 er det bedste. Af de undersøgte sorter, der er på markedet til den kommende sæson, har Sheriff den højeste foderværdi pr. hkg, men sammenholdt med udbyttet, dvs. målt pr. ha, giver Heerup og LG Skyscraper de højeste udbytter. KWS Extase har været analyseret i forsøgene i 2019 med en foderværdi på 116,9 FEsv pr. hkg, men den har endnu ikke været med i to år, og derfor ikke fået en karakter for egenskaben. Tabel 2 viser resultaterne for de sorter der var med i 2018, samt karaktererne for ’Foderværdi, svin’ fra SortInfo.

Tabel 2. Vinterhvedesorternes rangering i forhold til udbyttet af foderenheder, FEsv pr. ha, landsforsøgene 2018. Kilde: Oversigt over Landsforsøgene 2019. Karakterer for Foderværdi, svin er fra SortInfo.

Til top
Brødhvede eller industrihvede

For at hæve værdien af afgrøden er der mulighed for at dyrke vinterhvede på kontrakt til brød- eller industriformål. For at kunne anvende Landbrugsstyrelsens brødhvedenorm i gødningsplanlægningen, skal du

• I mindst én af de to foregående planperioder (høst 2019 og 2020) på jordbrugsvirksomheden have dyrket en hvedesort, hvortil der i den pågældende planperiode kunne anvendes kvælstofnorm for brødhvede. Du skal kunne dokumentere, at du har overholdt kvalitetskravene til brødhvede (Faldtal 275, Hektolitervægt 77 og proteinprocent 11,5). Hveden skal være leveret til en grovvare - eller møllervirksomhed med henblik på brødfremstilling, og
• Du skal have en kontrakt med en grovvare- eller møllervirksomhed om levering af hvede til brødfremstilling for planperioden 2020/2021 (høst 2021).
• Sorten skal være på Landbrugsstyrelsens liste over godkendte brødhvedesorter.

Brødhvedetillægget er i 2020 på 35-65 kg N pr. ha, afhængigt af jordtypen.

De sorter der er aktuelle til dyrkning af brødhvede, fremgår af tabel 3. Forsøgene har ikke været gødet som brødhvede, og derfor er proteinindholdet lavere end kvalitetskravene: Ved anvendelse af brødhvedenormen vil proteinprocenten kunne hæves, men ikke altid til det ønskede niveau.

Tabel 3. Brødhvedesorter. Udbytte og kvalitet. Kilde: SortInfo.

Der udbydes kontrakter på avl af brød- eller industrihvede, hvor der kan opnås en merpris på op til 15-20 kr. pr. hkg, forudsat, at kvalitetskravene opfyldes. Det er mest attraktivt for de sorter der udbyttemæssigt ligger i top, f.eks. KWS Extase og til dels Informer, men det afhænger naturligvis af tillæggets størrelse for den enkelte sort.

Til top
Dyrkningsegenskaber

Det er naturligvis vigtigt at vælge en sort der giver et højt udbytte, og helst stabilt over en årrække, men derudover skal der også tages hensyn til en række dyrknings- og kvalitetsegenskaber i forhold forventet såtidspunkt, lokalitet (koldt eller mildt) og forventet anvendelse (foder eller brød).

De vigtigste dyrkningsegenskaber er

• Vinterfasthed
• Lejesædstilbøjelighed
• Modtagelighed for svampesygdomme

Der findes desværre ikke karakterer for sorternes vinterfasthed, da det er længe siden vi har haft en hård vinter hvor det kunne bedømmes. Derfor har vi begrænset viden om sorternes vinterfasthed.

Tabel 4 viser det opnåede udbytte i de enkelte sorter i de seneste tre år (med svampebekæmpelse), bruttomerudbyttet for svampebekæmpelse i 2019, samt nogle af de vigtigste dyrkningsegenskaber. 2019 var et år med høje merudbytter for svampebekæmpelse på grund af et højt smittetryk af både Septoria og gulrust, og derfor blev sorterne udfordret på deres modtagelighed for disse sygdomme.

Tabel 4. Udbytte og dyrkningsegenskaber for vinterhvedesorter der er i fremavl i 2020. Sorterne er rangeret efter forholdstal for udbytte i 2017-19. Kilde: www.SortInfo.dk .

• (B) = Brødhvedesort.
• * = Kun med i to års forsøg.
• ¹⁾ 2017: Benchmark, Kalmar, KWS Dacanto, Torp; 2018: Benchmark, Kalmar, Sheriff, Torp; 2019: Benchmark, Informer, Kalmar, Sheriff.

Heerup har ydet det højeste udbytte over de seneste to år, hvor sorten har været med i Landsforsøgene, mens Kvium og LG Skyscraper topper listen hvis vi tager gennemsnittet over de seneste tre år.

Svampesygdomme

De sundeste sorter har i 2019 givet et merudbytte for svampebekæmpelse på 8-13 hkg pr. ha. Det gælder bl.a. Informer og KWS Extase, som dækker en stor del af fremavlsarealet, men også Ohio, LG Quadrant, Chevignon, LG Skyscraper og Graham. Alle disse sorter er resistente overfor gulrust, og Informer, Ohio og KWS Extase har tillige en lav modtagelighed for Septoria. Momentum er også resistent overfor gulrust og har en lav modtagelighed for Septoria, men er lidt modtagelighed for brunrust, og har formentlig derfor givet et merudbytte på 16,4 hkg pr. ha for svampebekæmpelse i 2019.

Lejesæd

Der er mange sorter med lav tilbøjelighed til lejesæd, mens Kvium, Chevignon og Momentum skiller sig ud som sorter med en relativ høj lejesædstilbøjelighed. Det bør der tages højde for i forhold til såtidspunkt, udsædsmængde, kvælstoftilførsel og evt. vækstregulering.

Til top
Tidlig såning

Tidlig såning af vinterhvede giver afgrøden et langt efterår til buskning og udvikling samt rodvækst. I år med tilfredsstillende overvintring giver det klare fordele i form af en robust og tørkeresistent afgrøde, der kan udnytte vinterfugten og solindstrålingen optimalt. I såtidsforsøgene 2018, hvor de vigtigste af de markedsførte sorter deltog, gav såning 5. september i gennemsnit af sorterne 4,6 hkg pr. ha mere end såning 28. september, mens der i 2019 kun var en forskel på 0,6 hkg pr. ha. Det skyldes, at vækstsæsonen 2019 vejrmæssigt var langt bedre end 2018, hvilket mindskede fordelen ved tidlig såning. Til gengæld var der stor forskel på sorternes udbytterespons på tidlig såning, hvilket kan bruges når den rette sort til tidlig såning skal vælges.

I vurderingen af sorternes egnethed til tidlig såning indgår også en række dyrkningsegenskaber. En flad vækst i efteråret hvor skuddene ligger henad jorden er at foretrække, da det giver en bedre beskyttelse mod vind og vejr gennem vinteren. Udviklingen i biomasse bør ikke være for kraftig, da det øger risikoen for udvintring, med mindre der er tale om en meget vinterfast sort. En kraftig udvikling øger også risikoen for sneskimmel i år med længerevarende snedække. Sortens lejesædstilbøjelighed indgår også i vurderingen, idet tidlig såning fremmer risikoen for lejesæd betydeligt. Den samlede vurdering af sorternes egnethed til tidlig såning er vist i tabel 5 sammen med merudbytte for tidlig såning og de dyrkningsegenskaber der har størst betydning for tidlig såning.

Tabel 5. Vinterhvedesorterne rangeret efter egnethed til tidlig såning. Egnethed til tidlig såning er en samlet vurdering af sorternes dyrkningsegenskaber sammenholdt med det merudbytte der er opnået i forsøgene med såtider i en række vinterhvedesorter. Bemærk, at der for nogle sorter kun er få data, og at vurderingen derfor skal tages med forbehold.

Graham er den sort der egner sig bedst til tidlig såning, men en række andre sorter med tre stjerner kan også sås tidligt, mens KWS Extase og KWS Lili ikke bør sås tidligt. Momentum, LG Skyscraper, Chevignon og Heerup er i fremavl i 2020, men har ikke været med i forsøgene med tidlig og sen såning i 2019. Der er derfor ikke mange data for disse sorter, men da Momentum og Chevignon har tendens til lejesæd, vurderes de ikke velegnede til tidlig såning. LG Skyscraper vurderes heller ikke som egnet til tidlig såning, da den har en kraftig vækst om efteråret, mens Heerup vurderes som egnet til tidlig såning. Det skal dog understreges, at datagrundlaget for disse sorter er spinkelt.

For at undgå kraftig vækst, svage strå, og stor risiko for lejesæd, er det vigtigt at udsædsmængden reduceres så den svarer til ca. 200 planter pr. m² ved såning 1. september. Udsædsmængden hæves svarende til ca. 6 planter pr. dag, der sås efter 2. september.

Det vurderes, at vinterhvedesorter, der er velegnede eller egnede til tidlig såning (**** og ***), kan sås i perioden 1. til 7. september med god sikkerhed for overvintring og et godt resultat. Sorter der er mindre egnede (**), bør først sås efter 10. september, og sorter der ikke er egnede til tidlig såning (*), bør først sås fra midten af september. På kolde lokaliteter rykkes datoerne ca. 3 dage frem og omvendt i milde egne.

Til top