Feedback Form

 1854

Oprettet: 19-08-2014
Revideret: 12-02-2015

Elefantgræs til stråtag

Der er efterspørgsel på elefantgræs til tækkemateriale. Danske avlere har afsat årets høst til Danmark og Tyskland. Straatagets Kontor har sammen med Videncentret for Landbrug igangsat et 3-årigt projekt for at øge produktionen af kvalitetstækkemateriale.

Projektet hedder ”Natures eget tag - anvendelse af dansk dyrket elefantgræs”, og arbejder med etablering, mekanisk renholdelse, høst, produktionsøkonomi, afsætning af tækkemateriale samt de miljømæssige aspekter.

Der arbejdes i øjeblikket på at etablere 50-80 hektar i Østjylland. Det er, hvad en høstmaskine forventes at kunne høste på en sæson. Der er lige nu, i projektet, især fokus på at få disse hektar etableret i vandindvindingsområder omkring Århus, men elefantgræs kan avles alle steder, hvor jorden har en god bonitet (JB4-JB7), dog skal dyrkning på kolde lerjorde og humusjorde undgås.

Der er etableret ca. 2 hektar hos landmand Carl Ejner Baastrup ved Låsby. Der var mark- og naturvandring her den 27. august 2014. Elefantgræs til stråtag kan også anvendes som et natur- og landskabselement.

 
Billede 1. Elefantgræs. Foto Søren Ugilt Larsen, AgroTech.

Billedgalleri

Vi har oprettet et billedgalleri, som ses i højre spalte. Disse billeder beskriver meget om projektet. Der er især arbejdet med etableringsmetoder og renholdelse af afgrøden uden plantebeskyttelsesmider.

  • Opformering
  • Etablering
  • Renholdelse
  • Afgrøden
  • Høst, sortering og lagring

Der vil senere i projektet blive udarbejdet en dyrkningsmanual. Der er her links til nuværende informationer og dyrkningsvejledning.

Produktionsøkonomi og likviditet i flerårige afgrøder

Det er vigtigt at få belyst alle aspekter ved ændret afgrødevalg, herunder de driftsøkonomiske konsekvenser. Videncentret for Landbrug har lavet et eksempel ud fra praktiske erfaringer, der viser, hvordan produktionsøkonomi og likviditet påvirkes ved dyrkningen af elefantgræs. Beregningerne er baseret på resultater hos formanden i Miscanthus.dk A/S , Morten Helsted Andersen. Forudsætningerne vedrørende udbytte og omkostninger er udarbejdet af Lars Andresen, Dansk Landbrug Sydhavsøerne DLS og baseret på nuværende erfaringer i 2013 med dyrkning af elefantgræs (Miscanthus). Der er ikke lavet landsforsøg med dyrkning af elefantgræs til stråtag. Det bedste bud på nuværende tidspunkt er at afgrøden i dækningsbidrag ligger på niveau med dyrkning af vinterhvede.

Spørgsmål fra potentielle avlere

1. Fordele ved elefantgræs

Hvilke fordele er der ved at dyrke elefantgræs?  

Arealer med elefantgræs der dyrkes landbrugsmæssigt er støtteberettiget, dvs. at formålet skal være høst og afsætningen til energi, fiber eller tækkemateriale. Afgrøden kan høstes i år 3 til tækkemateriale. Arealet skal fremstå som et vedligeholdt, dyrket areal, og det må ikke ligge som natur eller vildnis. 

Elefantgræs kan bruges som pligtig efterafgrøde. Det vil sige at den kommer til at ligge permanent det samme sted i mange år.

Elefantgræs kan fungere som en slags vildtremise med dækning. Arealet skal være på mindst 0,3 hektar. Set i forhold til rationel høst skal der stiles efter arealer som er større en dette. Det er oplagt at placere elefantgræs ved siden af vildtagre. 

Når afgrøden er veletableret, skal der ikke anvendes meget gødning og plantebeskyttelse. En veletableret mark vil begynde at dække jorden i år 3-4. Planten lagrer kvælstof fra bladene til rødderne inden afløvning om efteråret. 

Afgrøden kan indpasses således at hjørner og kiler udrettes, men stil efter arealer på ca. 1,0 hektar. 

Elefantgræs skal ikke indhegnes. 

Der kan sandsynligvis høstes tækkemateriale på samme mark i 20 år. 

I fremtiden når bioraffinering kommer på tale har elefantgræs den fordel at den kan udnytte sollyset i nogle af de meste produktive sommer- og efterårsmåneder.

Hvilken jord kan elefantgræs etableres på?
God agerjord i omdrift med bonitet JB 4-7 som ikke er vandlidende eller kolde. Jorde med lavbonitet samt lavbundsjorde vil med stor sandsynlighed kun give problemer. Elefantgræs er vandkrævende og vil derfor ikke klare sig så nemt på let sandjord, og i lavbundsjorde vil ukrudtstrykket ofte være for højt.

Jorde med meget kvik, tidsler eller andet rodukrudt gøres rene inden etablering af elefantgræs.

2. Kan jeg som landmand få afsat afgrøden?

Afgrøden høstes om foråret i godt tørt vejr. Der arbejdes i projektet med at få udarbejdet en afsætningskontrakt igennem foreningen Miscanthus A/S. Der er direkte kontakt til en tysk

rørhandler, og nogle af de danske tækkemænd anvender allerede TækkeMiscanthus/
elefantgræs på danske huse. Der er derfor gode muligheder for at få afgrøden afsat, men afsætningsprisen på elefantgræs afhænger som alle andre afgrøder af udbud og efterspørgsel.

3. Kan jeg som landmand få høstet denne specialafgrøde?

I projektet har vi aftalt med Jens Ole og Anders Johansen fra Uggelhuse i Randers, at de kan høste afgrøden. De høster tagrør i Randers fjord under mere vanskelige forhold og kan derfor uden de store problemer høste afgrøden på landjorden. Der er også høstmaskiner på Sjælland.

4. Hvad betyder det for mig, hvis jeg indgår en kontrakt med Århus kommune om pesticidfri dyrkning?

Aftalen bliver tinglyst og kan med meget stor sandsynlighed ikke fjernes igen, da der vil ske en udbetaling efter ekspropriationslignende vilkår. Det er vigtigt at vende dette spørgsmål med en rådgiver.

5. Hvad sker der efter 20 år med afgrøden? Kan jeg genetablere den eller skal jeg til at dyrke jorden med et-årige afgrøder igen?

Dette er uafklaret, men jorden kan altid opdyrkes. F.eks. kan granplantager. som ikke er fredsskov, konverteres til agerjord igen ved rodfræsning. Der kan være udfordringer, hvis der er lavet kontrakt om pesticidfri dyrkning.

NB: Det er på dette punkt meget vanskeligt for et projekt at komme med anbefalinger, da situationen for hver lodsejer er meget forskellig. Ligeledes er det vanskeligt at redegøre for, hvad der sker 20 år fremme i tiden.

6. Går afgrøden i mine drænrør?

Dette spørgsmål er lidt uafklaret, men nuværende avlere på lerjorden på Lolland er ikke stødt på problemer i den retning pt.

Artikler

Artikler 2014:

Artikler 2015:

Medierne 2014


Billede 2.
TV Østjylland hos Carl Ejner Baastrup ved plantning 27. maj 2014. Foto Frank Bondgaard, VFL.

Kontaktpersoner hvis du vil i gang med dyrkningen af elefantgræs

Direktør Jørgen Kaarup, Straatagets Kontor, tlf. 2125 9188, email: joergen@kaarup.eu

Planteavlskonsulent Knud Nielsen, LMO, tlf.  8728 3362/2424 7558, email: krn@lmo.dk

Projektleder Frank Bondgaard, Videncentret for Landbrug, tlf. 8740 5409/2171 7778, email: fbo@vfl.dk


Billede 3-4. Elefanter kan godt lide miscanthus .......men det kan danske bygninger også.

Sidst bekræftet: 07-08-2017 Oprettet: 19-08-2014 Revideret: 12-02-2015

Forfatter

Planter & Miljø
Projektleder

Frank Bondgaard

Anlæg & Miljø, Miljø & Land


Af samme forfatter

Vigtige datoer i landbrugsordningerne 2019
Denne kalender er et hjælpemiddel for landmænd til at holde styr på de mange vigtige datoer i de forskellige landbrugsordni...
02.07.19
Privat skovrejsning som miljøtiltag
Formålet med tilskud til privat skovrejsning er at reducere landbrugets udledning af kvælstof til vandmiljøet og beskytte g...
25.04.19
Kom og besøg 6 nye matrice minivådområder med træflis
Matrice minivådområderne vil i 2019 blive udrullet i en pilotordning som nyt drænvirkemiddel i den kollektive målrettede in...
30.10.18
Husk at få tinglysningen på plads, inden du søger om udbetaling til projekter om etablering af naturlig vandstand.
Det er vigtigt, at dit projekt er helt afsluttet, inden du søger om udbetaling. Ellers kan du risikere, at tilskuddet blive...
27.08.18
Nye regler for projektstøtte i vådområde- og naturprojekter.
Ændring i praksis fra 1. maj 2018
03.07.18

 Opformering

 Etablering

 Renholdelse

 Afgrøden

 Høst, sortering og lagring