Oprettet: 19-03-2020

Hvorfor er kvælstofprognosen kun et plus på 5-10 kg kvælstof pr. ha i 2020

Kvælstofprognosen er netop offentliggjort og det kan overraske, at den kun viser et forøget kvælstofbehov på 5-10 kg kvælstof pr. ha. Det kan bl.a. skyldes, at der er en bundgrænse for, hvor lavt N-min-indholdet kan blive i jorden.

Kvælstofprognosen for 2020 viser et kvælstofbehov, der på JB 2-4 og JB 5-9 er 5-10 kg kvælstof større end normalt. Se prognosen her. Med den nedbør, der er faldet siden 1. september 2019 kan det undre, at det ekstra behov for kvælstof ikke er større. Prognosen har i tidligere år aldrig været større end +15 kg kvælstof pr. ha. Det målte N-min-niveau i 2020 ligger på et lavt niveau, men der er andre år, hvor det har været lige så lavt. Når prognosen i 2020 ikke når op på +15 kg, kan det skyldes, at gennemsnittet af N-min-indholdet af de foregående 11 år har været faldende siden 2014. Kvælstofnormerne er baseret på forsøg i de sidste 10 år, og vil derfor også være påvirket af det faldende N-min-indhold, der alt andet lige vil betyde en lidt højere norm. En anden årsag til kvælstofbehovet ikke er større i år, kan være meget høje temperaturer i januar-februar måned, der giver en øget kvælstoffrigivelse fra jorden.

Kvælstofprognosen bygger på målinger af den tilgængelige kvælstofmængde (N-min) på 135 marker fra 1. til 14. februar 2020. Dette indhold er sammenlignet med indholdet af N-min de foregående 11 år. Prognosen beregnes som forskellen. Variationer i N-min i jord mellem årene hænger normalt tæt sammen med vinternedbøren. Jo større vinternedbør, jo mindre N-min og jo større kvælstofbehov. I prognosesammenhæng anvender vi normalt sammenhængen mellem nedbøren 1. september til 1. marts og N-min.

Klima i forhold til normalt:

I figur 1 er afvigelsen for de enkelte år i perioden 1. september til 1. marts vist i forhold til DMI’s normalnedbør. I perioden 1. september til 1. marts 2020 har vinternedbøren været 200 pct. større end normalt. En så stor nedbørsafvigelse er i de tidligere år, hvor prognosen har været udarbejdet, kun forekommet i 2007.

Figur 1. Mernedbør i procent i forhold til DMI’s normal i vinterperioden (1. september til 28. februar) for årene 1988-2020.

Ud over at vinternedbøren har været meget stor, har temperaturerne specielt i december, januar og februar været meget høje. Se tabel 1.

Tabel 1. Temperaturer i efterår og vinter 2019/2020 sammenlignet med normalen. Data for Midt- og Vestjylland).
Måned Aktuel temperatur
2019/20
Normal
temperatur
Temperatur-
forskel
September 13,1 12,3 0,8
Oktober 9,2 8,7 0,5
November 5,4 4,8 0,6
December 5,0 1,5 3,5
Januar 5,9 -0,5 6,4
Februar 4,7 -0,4 5,1

Høje temperaturer vil øge frigivelsen af kvælstof fra organisk stof. Alt andet lige kan de langt højere temperaturer i december og januar i forhold til normalen have påvirket N-min i opadgående retning.

N-min-målinger i de enkelte år

I figur 2 er vist gennemsnittet af N-min-målinger på sand- og lerjord i de enkelte år. For både sandjord og lerjord ligger N-min i 2020 på det lavest målte niveau, men der er andre år, som ligger ligeså lavt (2018, 2016, 2011, 2002,1995,1988).

Figur 2. Gennemsnit af N-min på ler- og sandjord fra 1988 til 2020.

I de år, hvor prognosen har vist størst kvælstofbehov, har tillægget været op til 15 kg kvælstof pr. ha – aldrig højere. Når tillægget kun er 10 kg i 2020 skyldes det, at N-min i de foregående 11 år også er på et lavt niveau, og det har været faldende over årene. Det kan skyldes en stigende vinternedbør, konsekvens af mindre kvælstoftilførsel og/eller større kvælstofoptag i vintersæden om efteråret. N-min-normalen er faldet i niveauet 1,4 – 4,3 kg kvælstof pr. ha på henholdsvis sand- og lerjord fra 2014 og fremad. Se figur 3. Det kan være en af årsagerne til, at prognosen ikke i noget område er oppe på +15 kg kvælstof pr. ha i 2020.


Figur 3. Udvikling i normalerne for N-min over årene. Normalen for N-min i ét år beregnes som gennemsnittet af N-min i de foregående 11 år. For 2020 er N-min-normalen gennemsnittet af N-min for perioden 2009-2019, for 2010 er det N-min-gennemsnittet fra 1999-2009 osv. Det faldende N-min-indhold er der taget højde for i kvælstofnormerne for de enkelte afgrøder, fordi normerne for 2020 er baseret på kvælstofforsøg gennemført i perioden 2009-2018.

Hvad betyder den ekstra nedbør efter prognoseprøverne er udtaget?

Prognoseprøverne er udtaget i perioden 1.-14 februar. Nedbøren siden 14. februar har været betydeligt over normal. Mernedbøren udgør op til 125 mm i Jylland, og det er tilstrækkeligt til, at der kan ske en betydelig merudvaskning af nitrat.

Tabel 2. Mernedbør fra 15. februar til 3. marts.

Område Aktuel nedbør 15/2
til 3/3 2020, mm
Normal nedbør 15/2
til 3/3, mm
Mernedbør 2020,
mm
Bornholm 47 27 20
Sjælland/Lolland 73 26 47
København/Nordsjælland 90 25 65
Fyn 110 29 80
Nordjylland 118 30 88
Østjylland 148 33 115
Midt- og Vestjylland 151 35 116
Syd- og Sønderjylland 162 36 126

Det vurderes imidlertid, at niveauet for N-min allerede ved målingerne i februar var på så lavt niveau, så de ikke kan forventes at falde ret meget mere. Derfor er der næppe grund til at korrigere prognosens anbefalinger.

Sidst bekræftet: 19-03-2020 Oprettet: 19-03-2020 Revideret: 19-03-2020

Forfatter

PlanteInnovation
Chefkonsulent, Gødskning

Leif Knudsen

Gødning/Produktion


Specialkonsulent, Gødning

Camilla Lemming

Gødning/Produktion


Af samme forfatter

Kvælstofudvaskning til grundvandet - fjernes der kvælstof i den nedre rodzone?
Artikel om kvælstofudvaskning til grundvandet vurderet ud fra sugeceller i en og to meters dybde.
01.04.20
Se lejesædsrisiko i dine vinterhvede- og vinterrugmarker
I CropManager.dk kan du få et overblik over den beregnede risiko for lejesæd i dine vinterhvede- og vinterrugmarker. Det sk...
27.03.20
Kvælstofbehov i vinterraps 2020
Målinger af kvælstofoptagelse, N-min i foråret og satellitfoto viser, at kvælstofbehovet også i vinterraps i 2020 er større...
26.03.20
Behovet for næringsstoffer er større end normalt i 2020
Behovet for mobile næringsstoffer som kvælstof, svovl, bor og i nogen grad kalium på grovsandet jord er i 2020 større end n...
25.03.20
Eftervirkning af efterafgrøder
Eftervirkningen af efterafgrøder i 2020 vil primært afhænge af, hvor meget ekstra kvælstof, der kan frigøres fra de nedmuld...
23.03.20