Feedback Form

Artikler - Planteavl 

Oprettet: 11-02-2000

Additivers indflydelse på effekten af pesticider

Tilbage til hoveddokument
Bilag til seminar om planteværn 2000

Additivers indflydelse på effekten af pesticider
Af forskningsleder Per Kudsk, Danmarks JordbrugsForskning, Flakkebjerg

De fleste af de aktivstoffer, der anvendes i pesticiderne, er uopløselige i vand og derfor uanvendelige i praksis. For bl.a. at sikre en ensartet fordeling i marken, hvor udsprøjtningen sker i vand, er der nødvendigt at formulere aktivstofferne. Udover at gøre det muligt at udbringe aktivstoffet, så øger formuleringen som regel også den biologiske effekt af aktivstoffet, forøger stabiliteten af aktivstoffet og mindsker risikoen for at sprøjteføreren kommer i kontakt med aktivstoffet.

En formulering kan foruden aktivstoffet indeholde opløsningsmiddel, inaktive substanser såsom lermineraler samt additiver. Additiver er en vigtig komponent i næsten alle formuleringer, hvor de bidrager til formuleringens stabilitet og blandbarhed med vand samt øger den biologiske effekt. Additivernes rolle i formuleringen afhænger bl.a. af hvilken type formulering, der er tale om. I tabel 1 er vist en oversigt med de mest almindelige typer af formuleringer samt en beskrivelse af additivernes rolle i formuleringen.

Tabel 1. Oversigt over formuleringstyper.

Soluble concentrates (SL): Kan anvendes ved formulering af vandopløselige aktivstoffer. Eksempler er hormonmidlerne, Basagran, Avenge, Basta samt alle glyphosatprodukter. En typisk SL formulering består af aktivstof, overfladeaktive stoffer samt vand, men nogle formuleringer bl.a. hormonmidlerne er næsten uden overfladeaktive stoffer. De overfladeaktive stoffers rolle er udelukkende at optimere den biologiske effekt af pesticidet.

Emulsifiable concentrates (EC): Anvendes til aktivstoffer, som er uopløselige i vand men opløselige i organiske opløsningsmidler. Eksempler på EC formuleringer er Tilt 250EC, Starane 180 og Boxer. Tilsætning af en EC formulering til vand resulterer i en emulsion, hvor små dråber af organisk opløsningsmiddel er dispergeret i vandfasen. Pesticidet findes opløst i det organiske opløsningsmiddel. Denne type emulsion kaldes en olie-i-vand emulsion. Foruden aktivstof og organisk opløsningsmiddel indeholder en EC formulering som regel en blanding af overfladeaktive stoffer. De overfladeaktive stoffer er tilsat både for at få en stabil emulsion og for at fremme den biologiske effekt. EC formuleringer er ofte de biologisk mest aktive formuleringer, men på grund af det høje indhold af organiske opløsningsmidler foretrækkes ofte andre formuleringstyper.

Concentrated emulsion (EW): En EW formulering er et alternativ til en EC formulering for flydende aktivstoffer, som er stabile i vand. En EW formulering er en olie-i-vand emulsion, hvor indholdet af organisk opløsningsmiddel er meget mindre eller helt fjernet. Fluazifop-p-butyl er et eksempel på et aktivstof, som oprindeligt var en EC men nu er en EW formulering.

Suspension concentrate (SC): Kan anvendes ved formulering af aktivstoffer på fast form, som er stabile i en vandfase men samtidig har en lav opløselighed i vand (<100-200 ppm). Aktivstoffet pulveriseret til meget små partikler (<3-5 um) og suspenderes i vand. Foruden at fremme den biologiske effekt fungerer de overfladeaktive stoffer også som dispergeringsmiddel, således at formuleringen altid vil kunne rystes op. Som dispergeringsmiddel anvendes ofte anioniske overfladeaktive stoffer. Eksempler på SC formuleringer er Stomp SC og Sumi-Alpha 5 FW.

Wettable powders (WP): WP formuleringer anvendes til aktivstoffer med lav opløselighed i såvel vand som organiske opløsningsmidler. De fremstilles ved at pulverisere aktivstoffet og blande det op med inaktive bestanddele som f.eks lermineraler, som fungerer som bærestof og dispergeringsmiddel. For at minimere støvproblemerne er partikelstørrelsen forholdsvis stor (10-30 um), hvilket ikke er optimalt, hvis der er tale om aktivstoffer, som skal optages via bladene. Ved at anvende vandopløselige poser kan man eliminere støvproblemet. WP formuleringer var tidligere meget udbredte, men er i dag i vid udstrækning blevet erstattet af SC og WG formuleringer. Tribunil er et eksempel på en WP formulering.

Water-dispersible granules (WG): WG formuleringer består af de samme bestanddele som WP formuleringer, men der er foretaget en finere pulverisering, hvorefter der er sket en granulering. Ved tilsætning til vand opløses granulaterne, og der dannes en suspension. Overfladeaktive stoffer tilsættes både for at fremme de biologiske effekt og for at sikre en god dispergering. WG formuleringer kaldes også DF (Dry flowable). Eksempler på WG formuleringer er Goltix WG, Ally DF og Dithane DF.

Foruden af indgå som komponent i formuleringer sælges additiver også separat som tilsætningsstoffer til visse pesticider (f.eks Lissapol Bio, DLG Superolie). Der er flere årsager til, at det i visse tilfælde fra producenternes side anbefales, at brugeren selv tilsætter additiv til sprøjteopløsningen. I nogle tilfælde er det formuleringsteknisk ikke muligt at indbygge tilstrækkelig additiv i formuleringen. Det gælder bl.a. sulfonylurea herbiciderne, hvor der kun anvendes nogle få gram produkt pr. hektar. En anden årsag kan være, at formuleringen bliver ustabil eller der opstår andre formuleringstekniske problemer, hvis man forsøger at indbygge additiv i formuleringen. En tredje årsag kan være, at pesticidet bruges til forskellige formål, og at tilsætning af additiv kun er ønskværdig til visse anvendelser.

Formålet med denne artikel er ikke at præsentere nye data vedrørende additivers anvendelse i praksis, men derimod at redegøre for additivernes virkemåde. Der vil primært blive fokuseret på de såkaldte overfladeaktive stoffers virkemåde, men olieadditiver vil også blive omtalt kort. Overfladeaktive stoffer betegnes i praksis ofte spredemidler.

Overfladeaktive stoffer
Overfladeaktive stoffer er karakteriseret ved, at der findes både en polær og en apolær gruppe i molekylet. Den polære gruppe kan være uladet negativ eller positiv ladet, hvilket er grundlaget for opdelingen i henholdsvis de nonioniske, anioniske og kationiske overfladeaktive stoffer. Der findes en fjerde gruppe nemlig de amfolytiske overfladeaktive stoffer, hvor ladningen afhænger af pH, men disse stoffer bruges stort set ikke i forbindelse med formulering af pesticider.

Ved lave koncentrationer vil overfladeaktive stoffer akkumulere ved interfaser, f.eks hvor en vand- og oliefase mødes, eller hvis der er tale om en vandig opløsning, hvor vand og luft mødes, dvs. i overfladen, hvoraf betegnelsen overfladeaktive stoffer stammer. Ved høje koncentrationer danner de overfladeaktive stoffer miceller. I vand betyder det, at de orienterer sig med den apolære del molekylet rettet indad, og den polære del rettet ud af. Denne egenskab betyder, at det bliver muligt at "opløse" ikke-vandopløselige stoffer i vand, hvilket der blandt gøres brug af i EC formuleringer (se tabel 1).

Nonioniske overfladeaktive stoffer
Nonioniske overfladeaktive stoffer er de mest almindelig anvendte i formuleringer af pesticider. Den vigtigste blandt de nonioniske overfladeaktive stoffer er alkylphenol polyethoxylater, som er billige at fremstille, og som formuleringsteknisk opfylder kravene til et godt overfladeaktivt stof. Denne gruppe af overfladeaktive stoffer er ikke 100% biologisk nedbrydelige og nogle af nedbrydningsprodukterne er toksiske overfor bl.a. fisk. I de senere år har der derfor været en stigende interesse for at erstatte denne gruppe med andre nonioniske overfladeaktive stoffer. Denne udvikling er yderligere blevet accelereret af formodningen om, at alkylphenoler kan have østrogenlignende effekter, og der er derfor indgået en frivillig aftale mellem producenterne af pesticider og Miljøstyrelsen om, at disse stoffer skulle udfases inden år 2000. Denne udvikling er i fuld gang, og en række af de pesticider, der afprøves i øjeblikket, er nye alkylphenol frie formuleringer af ældre aktivstoffer.
Alkylphenol polyethoxylater udskiftes i vid udstrækning med alkohol polyethoxylater, hvor den aromatiske phenolring er udskiftet med en alifatisk kulstofkæde. Indenfor markedet af additiver er denne udskiftning allerede sket.
Lissapol er blevet udskiftet med Lissapol Bio, og produkter som Citowett, Sandovit og Extravon er blevet trukket tilbage fra markedet.

Som følge at den stigende interesse for at finde erstatninger for bl.a. alkylphenol polyethoxylaterne er der dukket en række nonioniske overfladeaktive stoffer på markedet. En række af disse produkter anvendes allerede indenfor produkter til personlig pleje såsom hårshampoo, mens andre udvikles med henblik på formulering af pesticider. Nogle af de nye overfladeaktive stoffer produceres på basis af vegetabilske produkter og kaldes derfor ofte for "grønne" overfladeaktive stoffer. Et eksempel på sidstnævnte er alkyl polyglucosider, hvor den polære gruppe udgøres af glucose eller et andet sukkermolekyle. Det nye additiv Kandu, som anbefales som tilsætning til Touchdown 2001, er et alkyl polyglycosid i blanding med ammoniumsulfat.

Organosiliconerne er en anden forholdsvis ny gruppe af overfladeaktive stoffer i relation til pesticider. Denne gruppe er karakteriseret ved, at de sænker overfladespændingen mere end andre overfladeaktive stoffer. Det betyder, at planterne nærmest lakeres ved sprøjtning med organosiliconer, og at sprøjtevæsken ofte er i stand til at løbe igennem spalteåbningerne.

Anioniske overfladeaktive stoffer
Anioniske overfladeaktive stoffer bruges ofte i formuleringerne, bl.a. fordi de på grund af deres negative ladning er gode dispergeringsmidler, dvs. de forhindrer bundfældning i for eksempel SC formuleringer. Som selvstændigt additiv sælges de kun sjældent, men herhjemme er der et enkelt produkt på markedet nemlig Isoblette, som anbefales tilsat bl.a. Basta og Puma Super.

Kationiske overfladeaktive stoffer
De fleste kationiske overfladeaktive stoffer er ammonium forbindelser eller aminer. Kationiske overfladeaktive stoffer anvendes meget sjældent i formuleringer. Det eneste pesticid, hvor man har set en generel bedre effekt med kationiske end med andre overfladeaktive stoffer, er glyphosat. De fleste glyphosatformuleringer indeholder derfor kationiske overfladeaktive stoffer, og for nogle år siden blev der solgt kationiske overfladeaktive stoffer som additiv til glyphosat (Frigate og Genamin T200).

Overfladeaktive stoffers virkemåde
Overfladeaktive stoffer kan øge effekten af pesticider på to måder. For det første ved at forøge afsætningen på planterne, og for det andet ved at øge optagelsen i planten.

Effekt på afsætningen
Når en sprøjedråber rammer bladoverfladen kan den enten blive afsat, reflekteret eller slået i stykker til flere små dråber (Figur 1).

Figur 1. Skematisk illustration af dråbeafsætning.

Om en sprøjtedråbe bliver afsat afhænger primært af dråbestørrelse og -hastighed, dråbens fysisk-kemiske egenskaber samt bladoverfladens beskaffenhed. En forøgelse af dråbestørrelsen eller -hastigheden vil øge dråbens kinetiske energi, og derfor mindske afsætningen. Den væsentligste fysisk-kemiske egenskab ved dråben er dens overfladespænding. En høj overfladespænding betyder, at dråben kun flader lidt ud, når den rammer bladoverfladen, og sandsynligheden for at den reflekteres er derfor stor. Endvidere vil dråber med en høj overfladespænding efter afsætning på bladoverfladen være mere kugleformede og have mindre kontakt med bladoverfladen, hvilket betyder, at de hænger dårligere fast. Tilsætning af overfladeaktive stoffer vil reducere overfladespændingen og dermed øge sandsynligheden for, at dråben afsættes på bladoverfladen. Den sidste betydende faktor, bladoverfladens beskaffenhed, er en meget afgørende faktor. Planter med en i mikroskop ujævnt udseende bladoverflade på grund af voksbelægninger er sværere at befugte end en bladoverflade med et glat vokslag.


Under praktiske forhold kan ovenstående sammenfattes til, at afsætningen på planter, der er svære at befugte, kan forøges ved tilsætning af overfladeaktive stoffer, især hvis der anvendes store sprøjtedråber. Derimod ses der på plantearter, som er lette at befugte, som regel kun små effekter på afsætningen ved tilsætning af overfladeaktive stoffer (Tabel 2).

Tabel 2. Afsætning (ul/g tørvægt) på forskellige ukrudtsarter henholdsvis uden og med tilsætning af et overfladeaktivt stof (0.025% Citowett).

Planteart

Befugtbarhed

Overfladeaktivt stof

-

+

Forhold

Alm. Kvik

Svær

221

360

1.63

Vindaks

Svær

226

326

1.44

Raps

Svær

422

549

1.30

Hvidmelet gåsefod

Svær

193

457

2.37

Agersennep

Let

711

582

0.82

Fuglegræs

Let

727

795

1.09

Burresnerre

Let

570

590

1.04

Agerstedmoder

Let

378

348

0.92

Overfladespændingen måles som regel på væsker, der er hældt op i et glas, dvs. væsken er i ligevægt. Ved udsprøjtning med hydrauliske dyser brydes væsken fuldstændig op ved passagen gennem dysen, og der dannes nye overflader, og tiden, der går fra dråberne dannes til de rammer bladoverfladen, skal tælles i millisekunder. De overfladeaktive stoffers dynamiske egenskaber, dvs. hvor længe der går fra en ny overflade dannes til væsken er i ligevægt, er derfor meget vigtige, når man skal vurdere deres indflydelse på afsætningen. Hvis en ligevægt ikke nås meget hurtigt, vil overfladespændingen i dråben, der rammer bladoverfladen, være meget højere end overfladespændingen målt ved ligevægt. De overfladeaktive stoffers dynamiske egenskaber er meget forskellige, hvilket kan forklare mange af de forskelle, der observeres mellem overfladeaktive stoffers evne til at forøge afsætningen. En forøgelse af koncentrationen af de overfladeaktive stoffer vil forkorte tiden indtil ligevægtstilstanden nås, hvilket kan forklare, at den koncentration, hvor der opnås maksimal biologisk effekt, ofte er 5 til 10 gange højere end den koncentration, der er nødvendig for at opnå den laveste ligevægtsoverfladespænding.

Effekt på optagelsen
Overfladeaktive stoffer forbliver ikke på bladoverfladen men kan optages i planterne på samme måde som pesticidet. Overfladeaktive stoffer kan påvirke optagelsen af pesticider fire steder i bladet, nemlig bladoverfladen, kutikulaen, cellevæggen og cellemembranen. Hvad der sker på bladoverfladen kan man iagttage, og derfor har man stor viden om overfladeaktive stoffers effekter på dette sted. Derimod er det sværere at følge de overfladeaktive stoffer, når de forlader bladoverfladen og trænger ind i planten, og teorierne om hvilke effekter, de udøver under bladoverfladen, er derfor baseret på indirekte beviser.

Effekter på bladoverfladen
Effekter af overfladeaktive stoffer på bladoverfladen kan skyldes:

q en bedre kontaktflade mellem dråbe og bladoverflade
q ødelæggelse af vokslaget på bladoverfladen
q forhindring af krystaldannelse
q hygroskopisk effekt
q optagelse vis spalteåbningerne


Foruden at dråberne flader mere ud ved tilsætning af overfladeaktive stoffer, så resulterer den lavere overfladespænding også i en bedre kontakt mellem dråbe og bladoverflade, fordi sprøjtevæsken vil kunne trænge ned i alle ujævnheder på bladoverfladen. Endvidere kan overfladeaktive stoffer også påvirke fordelingsmønstret af aktivstof på bladoverfladen, hvilket også kan øge optagelsen.

Det har tidligere været antaget, at de overfladeaktive stoffer kunne opløse vokslaget og dermed lette optagelsen af pesticidet. I de fleste af de tilfælde, hvor man har undersøgt denne teori, har konklusionen været, at man ingen effekter har set, og at dette forhold ingen rolle spiller.

Mange pesticider vil i ren form eksistere som krystaller. Undersøgelser har vist, at optagelsen af et aktivstof på krystalform er meget mindre end optagelsen af et aktivstof, der er opløst. Mange overfladeaktive stoffer danner gelformige depositioner på bladoverfladen, når vandet er fordampet. Et overfladeaktivt stof, der danner en gel, kan ofte forhindre, at aktivstoffet udkrystallisere. Man har bl.a med glyphosat fundet en sammenhæng mellem overfladeaktive stoffers indflydelse på optagelse og deres evne til at forhindre krystaldannelse.

Mange overfladeaktive stoffer er hygroskopiske, dvs. de er i stand til at binde vand fra luften. Hvor meget vand, der bindes afhænger af luftfugtigheden. Denne egenskab er sandsynligvis vigtig for optagelsen af mange vandopløselige herbicider, fordi man herved undgår/udsætter krystaldannelsen. Endvidere kan overfladeaktive stoffer, der ligger på bladoverfladen, fungerer som en slags kondensationskerner, således at der dannes små vanddråber under forhold med høj luftfugtighed, f.eks om natten. Herved kan herbicidet opløses igen, og optagelsen kan fortsætte. Forsøg med kunstig befugtning hver nat af planter sprøjtet med glyphosat resulterede i en forøgelse af effekten.

Betydningen af spalteåbningerne for optagelsen af pesticider har været et stridsemne i mange år. Der er almindelig enighed om, at hulrummet under spalteåbningerne ville være et godt sted for optagelse af pesticider, fordi kutikulaen er tyndere og luftfugtigheden altid er nær 100%. Det endelig bevis på, at pesticider kan optages via spalteåbningerne, kom med introduktionen af organosiliconerne. Optagelse via spalteåbningerne er karakteriseret ved, at optagelsen sker i løbet af få minutter, men ofte resulterer det ikke i en bedre sluteffekt. Den meget hurtige optagelse betyder imidlertid, at regnfastheden forbedres markant.

Effekter inde i bladet
Inde i bladet formodes det, at overfladeaktive stoffer kan have følgende effekter:
q ændre pesticidets opløselighed og fordeling
q forøge kutikulaens gennemtrængelighed
q aktivere de såkaldte "vandporer"
q øger cellemembranens gennemtrængelighed


Optagelsen af et pesticid er en diffusionsproces, hvor pesticidet diffunderer fra en ydre fase (dråben) gennem kutikulaen og ind i cellerne, dvs. pesticidet diffunderer fra en vandfase igennem en heterogen membran bestående primært af voks og kutin og tilbage til en vandfase. Optagelsen vil afhænge af koncentrationsforskellene mellem de 3 faser samt pesticidets evne til at diffundere igennem kutikulaen og bevæge fra en vandfase og ind i kutikulaen og tilbage til en vandfase. Overfladeaktive stoffer kan ligesom pesticidet diffundere ind i planten og derfor være til stede i alle 3 faser. Det er meget sandsynligt, at tilstedeværelsen af overfladeaktive stoffer i kutikulaen vil kunne øge et pesticids optagelse enten ved at gøre kutikulaen lettere gennemtrængelig eller ved at ændre på herbicidets opløselighed i kutikulaen eller dets evne til at bevæge fra en fase til en anden.

Figur 2. Effekt af forbehandling af plante med et overfladeaktivt stof på optagelsen af et pesticid.

At overfladeaktive stoffer kan ændre kutikulaens gennemtrængelighed er vist i forsøg, hvor optagelsen af herbicider i planter behandlet med additiver 2, 6 og 12 timer før herbicidbehandling og efterfølgende skyllet med vand var større end i ubehandlede planter (Figur 2). For nogle år siden arbejde man med en teori om co-optagelse, dvs. at overfladeaktive stoffer og pesticider dannede komplekser, og at der herved blev dannet molekyler med helt andre fysisk-kemiske egenskaber end pesticidets. Det ville være kunne øge optagelsen af pesticider med ugunstige fysisk-kemiske egenskaber markant. Senere forsøg har vist, at hvis dette sker, er det snarere undtagelsen end reglen.

Det har i mange år været postuleret, at vandopløselige herbicider på grund af deres lave opløselighed i voks optages via såkaldte vandporer. Vandporer udgør kun en meget lille del af kutikulaen og følgelig optages vandopløselige herbicider forholdsvis langsomt. Eksistensen af vandporer i kutikulaen er aldrig blevet eftervist, men det er et faktum, at stort set alle vandopløselige pesticider optages meget langsomt. Det har ligeledes været postuleret, at under forhold med høj luftfugtighed ville disse vandporer svulme op, hvorved optagelsen af vandopløselige herbicider fremmes. Denne teori er i overensstemmelse med den generelle erfaring, at optagelsen af vandopløselige herbicider er større ved høj end ved lav luftfugtighed. Man kunne forestille sig, at overfladeaktive stoffer kunne trænge ind i disse vandporer og på grund af deres hygroskopiske egenskaber få vandporerne til at svulme op og dermed fremme optagelsen af vandopløselige pesticider.

Overfladeaktive stoffer kan ødelægge cellemebraner, men hvor stor betydning, dette har for optagelsen af pesticider er ukendt. Ødelæggelse af cellemembranerne kunne tænkes at reducere effekten af mange pesticider, især hvis der er tale om aktivstoffer, som skal translokeres i planten for at udøve deres virkning. Det kan ikke udelukkes, at lave koncentrationer af overfladeaktive stoffer, som ikke ødelægger cellemembranerne men kun ændrer deres gennemtrængelighed for et pesticid, kunne øge optagelsen af pesticidet. Dette er bl.a. blevet vist for glyphosat, men betydningen af dette for effekten af glyphosat i praksis er ukendt.

Optagelsesforløb af pesticider og overfladeaktive stoffer
Optagelsesforsøg med pesticider udføres som regel med radioaktivt mærkede pesticider. I mange år var det ikke muligt at få radioaktivt mærkede overfladeaktive stoffer, dvs. man kunne kun måle overfladeaktive stoffers indflydelse på optagelsen af pesticidet og ikke omvendt. I de senere år er der imidlertid udført en del forsøg, hvor både pesticiderne og de overfladeaktive stoffer har været radioaktivt mærkede. Det giver mulighed for at undersøge, hvordan pesticidet og det overfladeaktive stof påvirker hinandens optagelse i planterne.
Disse forsøg har vist, at man kan skelne mellem to mekanismer nemlig non-interaktiv og interaktiv. Ved non-interaktiv forøgelse af pesticidoptagelsen er optagelsen af det overfladeaktive stof uændret. Ved interaktiv forøgelse af pesticidoptagelsen er optagelsen af det overfladeaktive stof påvirket af tilstedeværelsen af pesticidet. Man har fundet to former for interaktiv forøgelse af pesticidoptagelsen, idet optagelsen af det overfladeaktive stof enten kan blive reduceret eller forøget (Figur 3 A & B).

Figur 3. Skematisk tillustration af optagelsen af pestidid og overfladeaktivt stof ved interaktiv forøgelse af pesticidoptagelsen. Understregning angiver det stof, som der er bestemt optagelse på.

Olieadditiver
Olieadditiver er som regel additiver, der skal tilsættes til sprøjtevæsken i forbindelse med udsprøjtningen. Olieadditiver er baseret enten på mineralsk olie eller olie af vegetabilsk oprindelse (raps, soyabønne, solsikke og oliehør). De vegetabilske olie anvendes enten i form af raffinerede olier eller man kan hydrolysere olierne og anvende estreforbindelserne af fedtsyrerne.

Foruden olie indeholder olieadditiverne fra 2 til 20% overfladeaktivt stof, som sikrer, at olieadditiverne kan emulgere i vand. Udviklingen går imod olieadditiver med et højt indhold af overfladeaktive stoffer, og disse olier kaldes ofte "superolier". Der har i de senere år været en stigende interesse for at udskifte mineralske olier med vegetabilske olier, men en række forsøg har vist, at vegetabilske olieadditiver baseret på raffinerede olier generelt er mindre effektive end olieadditiver baseret på mineralske olier. Ved at anvende hydrolyserede olier har det i mange tilfælde været muligt at opnå samme effekt som med mineralske olier.

Man ved meget lidt om olieadditivers virkning, men på grund af indholdet af overfladeaktive stoffer, er det sandsynligt, at en række af virkningsmekanismerne er de samme, som beskrevet ovenfor for overfladeaktive stoffer. Olieadditiver kan imidlertid tænkes også at have andre virkningsmekanismer som f.eks at ødelægge eller eventuelt opløse vokslaget eller ændre dets egenskaber. Man har fundet, at mineralske olier kan ødelægge vokslaget, mens vegetabilske olier, på grund af deres lighed med vokslaget, mere formodes at kunne ændre vokslagets egenskaber.

Afslutning
Overfladeaktive stoffer og andre additiver må formodes at komme til at spille en større og større rolle i fremtiden. Det skyldes, at der kommer færre nye pesticider på markedet i de kommende år, og det derfor bliver nødvendigt at optimere anvendelsen både af disse nye samt de "gamle" pesticider. Formuleringen er en meget vigtig parameter, når effekten af et pesticid skal optimeres, ligesom den er vigtig, hvis man ønsker at udbrede anvendelsen til afgrøder med en lav naturlig tolerance overfor pesticidet, som tilfældet er med en række af de "små" kulturer, hvor manglen på pesticider er ved at blive et stort problem.

Sidst bekræftet: 16-04-2018 Oprettet: 11-02-2000 Revideret: 11-02-2000

Forfatter

Planter & Miljø
Landskonsulent, Planteværn

Poul Henning Petersen

Planteværnsteam


Af samme forfatter

Sprøjte- og doseringsvinduer i marken
Inspirationsarket sætter fokus på emnet – kortfattet og præcist - og er lige til at printe ud og tage med i marken. De egn...
27.11.19
Giv såbedet karakter
Inspirationsarket sætter fokus på emnet – kortfattet og præcist - og er lige til at printe ud og tage med i marken. De egn...
27.11.19
Begræns spredning af ukrudt
Hvordan du forebygger spredning af ukrudtsfrø. Inspirationsarket sætter fokus på emnet – kortfattet og præcist - og er lige...
27.11.19
Hvornår skal jeg hyre maskinstationen?
Brug rigeligt vand ved svampebekæmpelse Inspirationsarket sætter fokus på emnet – kortfattet og præcist - og er lige til at...
27.11.19
Sprøjtefri BNBO - notat om fastsættelse af erstatning
Hvordan kan der beregnes fuld erstatning ved pålæg om pesticidfri boringsnære beskyttelsesområder, BNBO. Det giver et notat...
21.11.19