I forbindelse med etablering af et dansk IPM-pointsystem har Videncentret indsamlet internationale erfaringer med tjeklister, pointsystemer og målemetoder. En optimal måling af IPM er i stand til at vise, i hvor høj grad IPM anvendes af landmændene. Amerikanske erfaringer viser dog, at det er meget svært at lave en fuldstændig objektiv vurdering af IPM, da det er meget andet end en målbar størrelse. 

Vanskelig at måle

I Danmark indføres principperne for IPM bl.a. via et stort rådgivningsprojekt. Der er lagt op til, at et stort antal bedrifter skal modtage fokuseret rådgivning omkring principperne, for på den måde at øge anvendelsen af de virkemidler, der indgår i IPM. I projektet er der indarbejdet en lang række mål og kriterier for succes. Dette stiller store krav til den praktiske evaluering, der jo gerne skulle afspejle de faktiske forhold på bedrifterne. 

Ifølge projektbeskrivelsen skal evalueringen bl.a. bestå af et point-system, der skal vise status for IPM på de bedrifter, der deltager i projektet. Det betyder, at både kendskab til og anvendelse af IPM-virkemidler/tiltag skal kunne vurderes. Dvs. at IPM-pointene skal afspejle landmændenes viden, deres intentioner og hvad der rent faktisk sker i marken. 

Det er amerikanerne som har mest erfaring med evaluering af IPM, for i USA har dyrkning efter IPM- principper har været kendt i mange år. Så vidt vides, er der i Europa endnu ikke iværksat evalueringsprocedurer for anvendelsen af IPM. Videncentret for Landbrug deltager i det europæiske IPM-netværk ENDURE, men erfaringerne herfra tyder heller ikke på, at der er nogen konkret IPM-evaluering på vej. 

IPM-point i USA

I USA har man anvendt IPM-point i flere år, med henblik på IPM-certificering af afgrøder. I Massachusetts har man f.eks. lavet IPM guidelines for en række afgrøder. Ifølge hjemmesiden kan disse guidelines bruges til flere formål:

• Som en tjekliste til landmænd
• Til at kontrollere og dokumentere at en ejendom praktiserer IPM
• Som et undervisningsredskab der beskriver kompleksiteten af IPM for landmænd, politikere og den øvrige befolkning.

De nævnte guidelines består af en lang række udsagn, der alle relaterer sig til plantebeskyttelse. For hvert spørgsmål er der tilknyttet et antal point. Hvor mange points, der gives, afhænger af, hvor stor betydning det givne spørgsmål har for IPM, eller hvor vanskelige metoderne er at gennemføre. Der er også mulighed for at optjene bonuspoint for tiltag, der ligger ud over ”normal” IPM-praksis. I visse tilfælde er der også nævnt tiltag, der kun er relevante under særlige forhold, f.eks. monitering for et skadedyr, der kun forekommer i visse regioner. Dyrker man sin afgrøde i et område med det specielle skadedyr, skal man tage stilling til udsagnene og medtage pointene, men ellers ikke. 

På baggrund af de førnævnte guidelines, har staten New York også udarbejdet en række afgrødespecifikke tjeklister for IPM. Listerne minder meget om de førnævnte guidelines. Dog er disse tjeklister tænkt som et landmandsredskab til at vurdere graden af IPM på egen ejendom. For hvert udsagn er der et antal point tilgængelig. Opfyldes udsagnet, opnås maksimum point, mens der kun opnås halvdelen af pointene, hvis udsagnet kun opfyldes halvt (eks. på halvdelen af arealet). Det er op til landmanden selv at lave denne vurdering. En interessant detalje ved disse tjeklister er, at landmanden har mulighed for at notere efteruddannelse og anden opdatering af viden (f.eks. hvis han abonnerer på relevante tidsskrifter, aviser el. lign.) og få point for det. Da viden er en vigtig del af flere principper, virker det som en god ide at medtage dette i en dansk udgave. 

Der er også lavet et IPM pointsystem for banan, se tjeklisten med tilhørende forklaring. For at leve op til principperne for IPM, skal avleren som minimum opnå 70pct. af de mulige point (de mulige point varierer fra avler til avler pga. forskelle i problemer med skadegørere). 

Matematisk-økonomisk analyse

Et problem ved at anvende point som en målestok for IPM er, at vægtningen er en subjektiv størrelse. Det er formuleringen af udsagnene i nogen grad også. En mere kvantitativ tilgang er også forsøgt i USA (Napit et al., 1988). I dette studie er der indsamlet en lang række data fra landmænd omhandlende især økonomiske aspekter af planteproduktionen, men også information om anvendelsen af monitering, biologisk bekæmpelse, dyrkningspraksis osv. Ud fra alle disse data beregnes først et økonomisk nettoudbytte af IPM for samfundet og herefter et udtryk for anvendelsen af IPM i de forskellige stater. Der udpeges endvidere, hvilke socioøkonomiske faktorer der er vigtige i de enkelte stater. Fordelen ved denne metode er, at man bruger matematikken til at komme frem til et enkelt (eller flere) kvantitative mål for IPM-implementeringen. Det er dog en meget kompleks metode, der kræver en enorm mængde data fra de medvirkende landmænd samt fra samfundet generelt (afgrødepriser, udbud/efterspørgsel og meget andet). Metoden kræver også en uforholdsmæssig stor indsats fra analytikerne. 

I en anden amerikansk publikation (Benbrook & Groth, 1996) ses IPM som værende et biointensivt system karakteriseret ved en høj andel af biologiske forebyggende tiltag og strategier, der reducerer behovet for at anvende pesticider. Ved at koble et reduceret pesticidforbrug direkte sammen med IPM, er det muligt at opsætte tre variabler, der til sammen giver et udtryk for landmandens IPM-implementering: 

• Point for forebyggende tiltag – en variabel der afspejler antallet og effekten af forebyggende tiltag i en given mark
• Behandlingsindeks/belastningsomfang – en variabel der tager højde for intensitet og gerne belastning af anvendte pesticider
• IPM system-forholdet – point for forebyggende tiltag divideret med behandlingsindeks/belastningsomfang. For en given mark, vil et højere forhold betyde, at en højere grad af IPM er implementeret i marken

Udfordringen er at få identificeret de forebyggende tiltag og tildelt dem et retvisende antal point. 

Udfordringen

Da IPM er en meget kompleks størrelse, bestående af både viden, intensioner og praktiske tiltag, er det svært at sammensætte en retvisende evaluering. Hvis der kan opnås enighed om udformningen og vægtningen af udsagn, kan pointsystemer favne relativt bredt. Dog tager de sjældent hensyn til det aktuelle pesticidforbrug og om anvendelse af IPM-principperne fører til en ændring i pesticidforbruget. Desuden skal et pointsystem tage højde for, at der kan være stor forskel i behovet for plantebeskyttelse fra år til år. 

En evaluering med et matematisk udtryk giver et tal for graden af IPM-implementering, men vil have svært ved at tage højde for ændring i værdier (landmandens holdninger, vaner osv.). Da en vigtig del af IPM er bevidsthed, er det meget vigtigt, at værdierne medtages i evalueringen. 

Som nævnt bliver et IPM pointsystem et redskab til evaluering af IPM-rådgivnings- og demonstrationsprojekterne i Grøn vækst.

Der vil blive lagt stor vægt på følgende kriterier for opbygning af pointsystemet:

• Spørgsmålene skal være så konkrete som muligt
• Pointgivning i forhold til vigtighed af IPM-tiltag/værktøj
• Antallet af spørgsmål skal være overskueligt for at opnå en høj kvalitet i besvarelsen
• Der skal indgå såvel konkrete fakta som spørgsmål til landmændenes viden og opmærksomhed på IPM

Der bliver tale om et elektronisk spørgeskema, der indeholder en række udsagn, der skal vurderes af den enkelte landmand.

Referencer

Benbrook, C.M., and E. Groth III. “Indicators of the Sustainability and Impacts of Pest Management Systems.” AAAS 1997 Annual Meeting. Seattle, WA. Feb. 16, 1996. 

Napit, K.B., G.W. Norton, R.F. Kazmierczak, and E.G. Rajotte. “Economic Impacts of Extension Integrated Pest Management Programs in Several States.” Journal of Economic Entomology. 81 (1988): 251-56.