Analyse af data fra registreringsnettet for bladsvampe i majs i 2013-2018
Der er foretaget en analyse af evt. sammenhænge mellem angreb af bladsvampe i majs i registreringsnettet i 2013-2018 og oplysninger om dyrkningsteknik.
Der er foretaget en analyse af evt. sammenhænge mellem angreb af bladsvampe i majs i registreringsnettet i 2013-2018 og oplysninger om dyrkningsteknik.
Der har været kraftigere angreb af majsøjeplet end af majsbladplet. Oftest er der mere angreb på bladene under kolben end på bladene over kolben. Der er ved majs efter majs klart mindre angreb ved pløjning end ved reduceret jordbearbejdning. Der blev fundet lidt højere angreb på let jord (JB1-3) end på lerjord (JB4-7).
Siden 2013 har der i samarbejde med planteavlskonsulenterne været et registreringsnet for bladsvampe i majs. Der er foretaget registreringer i 148 marker i perioden 2013 til 2018, hvor konsulenter efterfølgende har udfyldt et spørgeskema med dyrkningsoplysninger. Angreb af majsøjeplet, majsbladplet og majsrust er bedømt på de to blade over kolben og de to blade under kolben samt på bladet, der støtter kolben. Der har kun været meget svage angreb af majsrust, som derfor ikke indgår i analysen. Bedømmelsen af angreb på kolben er kun foretaget i registreringsnettet siden 2017, og er derfor heller ikke medtaget i analysen.
Angrebene er sammenholdt med følgende oplysninger: jordtype, jordbearbejdning, sådato, gødskning, vanding, efterafgrøder. Forfrugten er majs i alle marker, som har indgået i analysen, og forforfrugten er majs i de fleste tilfælde. Angrebsgraderne er bedømt løbende i sæsonen i ubehandlede områder og også lige før høst. Der er i de fleste tilfælde også etableret et svampesprøjtet område, hvor angrebene også er bedømt lige før høst.
Der har været forskel på angrebsgraden fra år til år, og der har været størst angreb i 2015 og 2017 og mindst i 2018. Der har i de fleste tilfælde været mest angreb på de to blade under kolben, hvilket i starten af vækstsæsonen kan skyldes smitte fra planterester i bunden af afgrøden. Senere kan de øvre blade smittes via fjernsmitte fra andre marker.
Af figur 1 og 2 fremgår, at der har været kraftigere angreb af majsøjeplet end af majsbladplet. Den gennemsnitlige dækning af majsbladplet har for hele perioden været 2,8 % over kolben og 5,5 % under kolben. For majsøjeplet har den gennemsnitlige dækning været henholdsvis 6,9 % og 9,1 %.
Markerne, som indgår i registreringsnettet, ligger primært på lettere jord nemlig JB 1-3. Det fremgår af figur 4, at der i de pløjede marker er lidt højere angreb af majsøjeplet på JB 1-3 end på JB 4-7, og forskellen er signifikant. Der ses samme tendens for majsbladplet, men her blev der kun fundet statistisk sikker forskel på de to blade under kolben og ikke på de to blade over kolben.
Resultaterne fra de upløjede marker viser også en tendens til højere angreb af bladsvampe på de lette jordtyper, men forskellen var ikke statistisk sikker. Se figur 5.
Der ses en tendens til kraftigere angreb af bladsvampe i de majsmarker, hvor der har været græsudlæg. Tendensen er tydeligst i upløjede marker; men ses også i pløjede marker. Resultaterne viste kun statistisk sikker forskel på de to blade under kolben for både majsbladplet og majsøjeplet. For de to blade over kolben var der ikke statistisk sikker forskel for nogen af bladsvampene. Der er ikke nogen umiddelbar forklaring på sammenhængen. Se resultaterne i figur 6.