Feedback Form

  

Oprettet: 09-08-2019

Opgørelse af bygfluer i vårhvede og vårbyg i registreringsnettet 2019

Der er fanget flest bygfluer i vårhvede og på limplader. Der er svage angreb i vårbyg, men kraftige angreb i flere vårhvedemarker.Temperaturmodellen har forudsagt flyvetidspunktet rimeligt godt.

Der har de seneste år har været stigende angreb af bygfluer i vårhvede, og især i 2018 var der kraftige angreb i mange vårhvedemarker. Der har derimod ikke været angreb af betydning i vårbyg, selv om vårbyg også er vært for skadedyret. Se også Bekæmpelse af bygfluer i vårhvede og vårbyg.

For at følge forekomsten i vårhvede og være sikker på, at bygfluer ikke også angriber vårbyg, blev der i 2019 i samarbejde med konsulenterne etableret et registreringsnet for bygfluer i både vårhvede og vårbyg. Registreringsnettet for bygfluer blev finansieret af Udviklingspuljen for Plantesektoren.

Flyvningen af bygfluer er fulgt i 13 vårhvedemarker og 20 vårbygmarker via 3 hvide fangbakker og 3 gule limplader pr. mark. Første registrering blev foretaget primo maj og sidste ultimo juni.

Der er ved udført bekæmpelse efterladt et ubehandlet område ved hver fangbakke og limplade, hvor der ultimo juni til primo juli er bedømt procent angrebne planter i både ubehandlet og det evt. behandlede område.

I figur 1-2 ses de gennemsnitlige fangster pr. tømningsuge for hver fangstmetode. Det ses, at der er fundet flest bygfluer i vårhvede, og der er fundet flest på de gule limplader.

Figur 1. Fangster af bygfluer i hvide fangbakker fra uge 19 til 25. Der er opsat 3 fangbakker pr. mark.

 

Figur 2. Fangster af bygfluer på limplader fra uge 19 til 25. Der er opsat 3 limplader pr. mark.

 

Resultater i vårhvede

I tabel 1 og 2 ses konsulenternes indrapporteringer af maksimal antal bygfluer pr. uge i fangbakker og på limplader samt procent angrebne planter i henholdsvis vårhvede og vårbyg.

I vårhvede er der i gennemsnit fundet op til 16 bygfluer pr. fangbakke pr. uge og op til 102 bygfluer pr. limplade pr. uge.

På tre vårhvedelokaliteter har der været meget kraftig indflyvning af bygfluer, nemlig op til 530 pr. limplade pr. uge. I disse marker er også fundet de kraftigste angreb af bygfluer nemlig 75-95 procent angrebne planter i det ubehandlede område. I marker, hvor der er fundet færre bygfluer, ses 0-50 procent angrebne planter.

Tabel 1. Antal bygfluer i vårhvede i hvide fangbakker og på gule limplader samt angreb.

Center/lokalitet Maks. antal bygfluer pr. uge Procent angrebne planter
Gns. 3 fangbakker Gns. 3 limplader Ubehandlet Behandlet1)
Agri Nord
Brovst 2 1
Djursland Landboforening
Trustrup2) 3 151 80 10 (0,2 kg Karate 14/5, 23/5, 3/6)
Nimtofte2) 5 440 75 10 (0,2 kg Karate 14/5, 23/5, 3/6)
Landbrugsrådgivning Syd
Tønder Syd 0 0 0
Lemvigegnens Landboforening
Fousing, Struer 22 24 0
LMO
Hørning 1 22  Hele marken behandlet 0
Skanderborg 38 44 30  5 (0,15 kg Karate 31/5 + 12/6)
Sønderjysk Landboforening
Marstrup 0 0,3 5
Over Jerstal 1 17 0
Skrydstrup 2 7 15
VKST
Gimlinge, Slagelse 0 51 50 1 (0,15 kg Karate, 23/5 + 7/6)
Fårevejle Nord 18 44 50 30 (0,2 kg Karate, 2/5 + 29/5)
Økologirådgivningen Danmark
Give 83 530  90-95

1) Streg = bekæmpelse ikke udført
2) Data fra 2 Landsforsøg med bekæmpelse

 

Resultater i vårbyg

I vårbyg er der i gennemsnit kun fundet op til 6 og 2 bygfluer i henholdsvis fangbakke og limplade pr. uge. Der er kun fundet angreb i 2 marker og kun 1,0-1,5 procent angrebne planter. Se tabel 2.

Tabel 2. Antal bygfluer i vårbyg i hvide fangbakker og på gule limplader samt angreb.

Center/lokalitet Maks. antal bygfluer pr. uge Procent angrebne planter
Gns. 3 fangbakker Gns. 3 limplader Ubehandlet Behandlet1)
Centrovice
Allesø 7 6 0
Gelsted 54 31 0 0
Ringe 2 1 0
Djursland Landboforening
Homå 1 2 0 -
Nimtofte 0 3 0 -
LandboSyd
Højer 0 0,3 0 -
Visby 0 0 0 -
Landbrugsrådgivning Syd
Ballum 0 0 0 -
Morud 7 1,3 0 0
Sofiedal 3,6 1,6 0
Søndersø 14 8 0
Tønder Syd 0 0,3 0
Lemvigegnens Landboforening
Fåre, Struer 2 2 0
Gudumlund, Lemvig 2 2 0
LMO
Ulstrup 0 0 0 0
Bjerringbro 1 0 0 0
Hedensted 9,6 43,3 0
VKST
Fårevejle 2 1 1,5
Fårevejle Nord 4 15 1 1
Nakskov 0 0 Hele marken behandlet 

1) Streg = bekæmpelse ikke udført

 

Temperaturmodel for flyvetidspunkt

2. generation bygfluer flyver afhængig af temperaturen fra omkring medio til ultimo maj og begyndelsen af juni. Der findes en temperaturmodel, der angiver flyvning af bygfluer ved 300 graddage med basis 4,5 °C.

Graddage kan beregnes på Graddageberegner. Der skal kun indtastes 300 graddage (tærskelværdi), basis 4,5° C og 0,7 °C for klimaændringer samt bynavn. Herefter trykkes beregn, og med rødt vises datoen for begyndende flyvning på den pågældende lokalitet. Jo tættere man kommer på flyvetidspunktet jo mere sikker bliver modellen.

I tabel 3 er fangsterne på lokaliteterne i vårhvede med flest fangster sammenholdt med temperaturmodellen.

Datoen for begyndende flyvning ifølge temperaturmodellen er sammenholdt med datoer, hvor første væsentlige fangster af bygfluer er indrapporteret. De angivne datoer for fangster i tabel 3 er de faktiske tidspunkter for fangsterne, selv om fangsterne først er indberettet ugen efter. Dog kan det ikke afgøres på hvilke dage i løbet af ugen, at fangsterne er gjort.

Eksempel har der på lokaliteten ”Trustrup” været begyndende flyvning mellem den 6. til 14. maj ifølge fangsterne på limpladerne, men ifølge temperaturmodellen var der begyndende flyvning lidt senere nemlig den 20. maj.

Det fremgår, at flyvning har været omkring en uge før tidspunktet ifølge temperaturmodellen, men at modellen alligevel har ramt ret godt.

Tabel 3. Oversigt over beregnet begyndende flyvning, fangster på limplader og behandlinger i vårhvede.

Lokalitet Beregnet begynd-ende flyvning efter tempera-turmodel Første væsent-lige fangster af bygfluerpå limplader Antal bygfluer pr. limplade ugen før væsent-lige fangster Ube-handlet - pct. angr. planter Be-handlet - pct. angr. planter Sprøjte-tids-punkter og dosis Vurdering af flyvetidspunkt i relation til temperaturmodel
Trustrup 20. maj 6.-14. maj: 79 1 80 10 0,2 kg Karate: 14/5, 23/5, 3/6 Ca.1 uge før model
Nimtofte 22. maj 6.-14. maj: 225 0 75 10 0,2 kg Karate: 14/5, 23/5, 3/6 Ca.1 uge før model
Fousing, Struer 23. maj 14.-21. maj: 24 0 0 - - Ca. samtidig
Hørning 28. maj 14.-21. maj: 11 0 Hele marken behandlet 0   Ca. 1 uge før model
Skander-borg 26. maj 14.-21. maj: 22 Ingen data 30 5 0,15 kg Karate: 31/5 + 12/6 Ca.1 uge før model
Over Jerstal 22. maj 27. maj – 4. juni: 17 1 0 - - Ca. 1 uge efter model
Gimmlinge, Slagelse 22. maj 21.-28. maj: 51 2,5 50 1 0,15 kg Karate: 23/5 + 7/6 Ca. samtidig
Fårevejle Nord 22. maj 6.-14. maj: 24 0 50 30 0,15 kg Karate: 2/5 + 29/5 Ca.1 uge før model
Give 24. maj 6.-14. maj: 56 0,8 90-95 - Økologisk mark Ca.1-2 uger før model

 

Effekt af behandling

6 ud af 12 konventionelle vårhvedemarker er behandlet mod skadedyr, og der har været relativ god effekt af behandlingerne. I tabel 3 ses, at der har været god effekt ved sprøjtning omkring begyndende flyvning, hvor der er fundet 1-10 procent angrebne planter i det behandlede område. På en enkelt lokalitet, hvor første sprøjtning har været før begyndende flyvning, er der dog fundet 30 procent angrebne planter i det behandlede område.

Der er udført landsforsøg (forsøg 090681919) på de to lokaliteter ”Trustrup” og ”Nimtofte”, hvor effekten af bekæmpelse af bygfluer undersøges ved forskellige antal sprøjtninger og sprøjtetidspunkter, og hvor der også behandles efter temperaturmodellen.

Grundet svage angreb af bygfluer i vårbyg (maks. 1,5 procent angrebne planter) er der derfor ingen forskel mellem behandlet og ubehandlet område. Kun få vårbygmarker er behandlet. Se tabel 2.

Billede 1. Bygfluepuppe i vårbyg på lokaliteten ”Fårevejle”. Fotograferet den 8. juli 2019 af Anders D. Jørgensen, VKST.

 

Billede 2. Angreb af bygfluer i vårhvede på lokaliteten ”Give”. Fotograferet den 5. juli 2019 af Kjeld Forsom, ØkologiRådgivning Danmark. Bemærk den manglende gennemskridning af mange aks.

Sidst bekræftet: 09-08-2019 Oprettet: 09-08-2019 Revideret: 09-08-2019

Forfatter

PlanteInnovation
Landskonsulent, Planteværn

Ghita Cordsen Nielsen

PlanteInnovation


Konsulent

Stine Styrup Bang

PlanteInnovation


Af samme forfatter

Bekæmpelse af stankelbenlarver
Det er kun muligt at bekæmpe larverne i efteråret.
23.08.19
Angreb af meldrøjer i forskellige rugsorter
I et forsøg med kunstig smitte ved AU var der i år mindst angreb i de afprøvede KWS sorter.
15.08.19
Angreb af skadegørere i majs, kartofler og sukkerroer i registreringsnettet i uge 33
Svampeangrebene i majs er overvejende svage, men der er mere udbredte angreb af majsøjeplet i enkelte upløjede marker Evt. ...
14.08.19
Forebyggelse af havrerødsot i vintersæd
Fra 16. september kan forekomsten af bladlus i vinterbyg og -hvede i tidligt såede marker i milde områder følges. Bladlusen...
12.08.19
Betydningen af hvededværgvirus i vintersæd i Danmark
Der er i 2019 fundet angreb i en mark med vinterhvede hhv. vinterbyg. Smitstof vurderes endnu så sparsomt forekommende i D...
09.08.19

Læs også