Feedback Form

 616

Oprettet: 08-08-2011

Markvandingsbehov 1987-2010

Behovet for markvanding er beregnet for otte afgrøder på grovsandet jord for hvert af årene i perioden 1987-2010. Vandingsbehovet er endvidere beregnet for tre sædskifter og som et glidende gennemsnit over tre år.

 
Videncentret for Landbrug, Planteproduktion har foretaget en beregning af det årlige behov for markvanding i otte forskellige afgrøder for perioden 1987-2010. Vandingsbehovet er beregnet med programmet Vandregnskab Online, der også anvendes til styring af markvanding. I beregningerne er anvendt døgnværdier for nedbør og aktuel fordampning.

Vandingsbehovene er beregnet som gennemsnit for to lokaliteter, heraf en kystnær lokalitet (Ribe) og en lokalitet langt fra kysten (Billund). De to lokaliteter varierer med hensyn til sommernedbør og dermed vandingsbehov. Vandingsbehovene er beregnet for grovsandet jord (JB 1) med en rodzonekapacitet på 61 mm. Beregningsmetoden er nærmere beskrevet i en særskilt artikel.

De beregnede gennemsnitlige vandingsbehov i perioden 1987-2010 for de otte afgrøder fremgår af tabel 1. I tabel 2 er vist tallene for hvert år for hver afgrøde. Vandingsbehovene afspejler dels varigheden af afgrødernes vækstsæson, dels hvornår på året afgrøderne har vandingsbehov.

Vinterhvede har en længere vækstsæson end vårbyg og vinterbyg og dermed også et større vandingsbehov. Majs har et forholdsvis lille vandingsbehov, hvilket hænger sammen med, at denne afgrøde især har behov for markvanding i juli og august.

I de senere år har der været flere vækstsæsoner med tørke i forsommeren og rigelig nedbør senere på sommeren. Det er medvirkende til, at majs har et mindre vandingsbehov end vårbyg, selv om majsens vækstsæson ikke er kortere. Et skifte fra vårbyg til majs vil reducere det samlede vandingsbehov, hvis nedbørsfordelingen forbliver uændret.

Tabel 1. Gennemsnitligt vandingsbehov for otte afgrøder i perioden 1987-2010 på grovsandet jord (JB1) med en rodzonekapacitet på 61 mm, mm pr. år.

  Gns. vandingsbehov
1987-2010, mm
Vårbyg 103
Vinterhvede 143
Vinterbyg 104
Vinterraps 121
Majs 76
Kartofler, middeltidlige 103
Kartofler, sene 95
Kløvergræs og græs 177

Vandingsbehov i tre sædskifter 1987-2010

Vandingsbehovet varierer imidlertid meget over årene. Variationen udlignes noget, når behovet opgøres for sædskifter, hvor der indgår afgrøder med vandingsbehov på forskellige tidspunkter af året.

Vandingsbehovet er beregnet for et grovfodersædskifte med 35 pct. kløvergræs, 35 pct. majs og 30 pct. vårbyg, et kartoffelsædskifte med 25 pct. kartofler, 25 pct. vinterbyg og 50 pct. vårbyg og et kornsædskifte med 20 pct. vinterhvede, 20 pct. vinterraps, 20 pct. vinterbyg og 40 pct. vårbyg.

Kornsædskiftet er typisk for afgrødesammensætningen på mange planteavlsbedrifter og svinebedrifter på grovsandet jord med markvanding.

I figur 1-3 er vist det gennemsnitlige årlige markvandingsbehov for de tre sædskifter. De årlige vandingsbehov varierer fra godt 0 mm til op imod 250 mm. I gennemsnit er vandingsbehovene for de tre sædskifter henholdsvis 119, 103 og 115 mm pr. år.

Figur 1. Markvandingsbehov i grovfodersædskifte 1987-2010, mm pr. år. I sædskiftet indgår 35 pct. kløvergræs, 35 pct. majs og 30 pct. vårsæd.

Figur 2. Markvandingsbehov i sædskifte med kartofler 1987-2010, mm pr. år. I sædskiftet indgår 25 pct. kartofler, 25 pct. vinterbyg og 50 pct. vårsæd.

Figur 3. Markvandingsbehov i sædskifte med korn og vinterraps 1987-2010, mm pr. år. I sædskiftet indgår 20 pct. vinterraps, 20 pct. vinterhvede, 20 pct. vinterbyg og 40 pct. vårbyg.

Vandingsbehov som glidende gennemsnit over tre år

Det kan være relevant at se på vandingsbehovet som et gennemsnit over f.eks. tre år, hvis vandforbruget i forhold til en vandingstilladelse kan opgøres som et gennemsnit over en årrække. I det tidligere Ringkøbing Amt var administrationspraksis, at man vurderede vandforbruget til markvanding som et gennemsnit over tre år.

I figur 4 og 5 er vist de beregnede vandingsbehov som glidende gennemsnit over tre år for henholdsvis grovfodersædskiftet og kornsædskiftet. I begge tilfælde er der flere år, hvor vandingsbehovet overstiger både 100 og 120 mm. Det betyder, at vandingstilladelser på 1.000 m3 eller 1.200 m3 pr. ha svarende til henholdsvis 100 og 120 mm ikke har været nok til fuld markvanding alle år.

Det skal bemærkes, at der her ikke er tale om en opgørelse af det faktiske vandforbrug, der har været i perioden 1987-2010.

Figur4. Markvandingsbehov som et glidende treårs gennemsnit i grovfodersædskifte 1987-2010, mm pr. år. I sædskiftet indgår 35 pct. kløvergræs, 35 pct. majs og 30 pct. vårsæd. 

Figur 5. Markvandingsbehov som et glidende treårs gennemsnit i sædskifte med korn og vinterraps 1987-2010, mm pr. år. I sædskiftet indgår 20 pct. vinterraps, 20 pct. vinterhvede, 20 pct. vinterbyg og 40 pct. vårbyg.

Tabel 2. Markvandingsbehov for otte afgrøder i perioden 1987-2010 på grovsandet jord (JB 1) med en rodzonekapacitet på 61 mm, mm pr. år.

År Vandingsbehov, mm
Vårbyg Vinter-
hvede
Vinter-
byg
Vinter-
raps
Majs Kartofler,
middelt.
Kartofler,
sildige

Kløver-
græs

1987 0 0 0 0 0 18 17 22
1988 72 96 100 102 0 17 13 105
1989 207 247 176 214 137 167 148 281
1990 66 136 82 84 60 75 75 144
1991 86 137 88 97 118 109 121 216
1992 235 259 179 243 204 247 197 309
1993 143 174 167 174 0 48 18 189
1994 138 174 90 125 133 165 155 215
1995 101 180 64 85 187 210 230 249
1996 141 215 158 175 122 167 163 272
1997 118 144 82 114 119 161 159 211
1998 61 66 61 63 0 0 0 65
1999 27 85 64 63 67 72 85 125
2000 80 109 76 94 49 88 68 151
2001 101 135 118 123 43 72 61 148
2002 37 46 48 50 30 25 37 95
2003 29 62 34 37 99 108 128 152
2004 93 144 94 100 50 77 67 174
2005 114 120 91 114 66 91 91 147
2006 174 207 127 170 132 172 161 236
2007 21 107 118 121 0 17 13 97
2008 197 246 210 233 111 143 111 266
2009 123 196 167 198 61 114 84 225
2010 112 141 114 120 46 99 86 143
Gns. 103 143 104 121 76 103 95 177

Sidst bekræftet: 28-07-2014 Oprettet: 08-08-2011 Revideret: 08-08-2011

Forfatter

Planter & Miljø
Landskonsulent, Gødskning

Søren Kolind Hvid

Gødningsteam


Af samme forfatter

Tørken i april gør ondt nu
Der er udbredt tørke i afgrøderne i det meste af landet, også på lerjord. Det skyldes det tørre vejr i april. I begyndelsen...
09.07.19
Klima - det kan du gøre i marken
Her kan du finde viden om, hvad du kan gøre i marken for at mindske klimaaftrykket fra din produktion.
18.06.19
Vandbalanceunderskud på forskellige jordtyper
I vintersæd er der 7. maj typisk et vandbalanceunderskud på 80-90 mm, hvor fordampningen endnu ikke har været begrænset af ...
07.05.19
Markvanding i Påsken
Sæsonen for markvanding starter helt usædvanligt tidligt i 2019. Der er allerede vandingsbehov i overvintrende afgrøder på ...
15.04.19
Præsentationer fra konference om kvælstofregulering på basis af lokale målinger
Mange nye måleresultater fra GUDP-projektet om emissionsbaseret kvælstofregulering blev præsenteret på konference 14. juni ...
21.08.18