Grundlaget for korrekt styring af vandingen er et regnskab, der holder styr på nedbør, fordampning og vanding på de enkelte marker. Regnskabet giver overblik, så der kan vandes, inden der sker en kritisk udtørring af jorden.
Med kendskab til de enkelte afgrøders kritiske grænse for vandmangel i forskellige faser kan der gennemføres en prioritering af vandingen, så der opnås bedst muligt udnyttelse af vandingsanlægget.
Et vandingsregnskab kræver kendskab til fordampningen, nedbøren samt den tildelte vandmængde. For at kunne styre vandingen korrekt kræves desuden kendskab til jordens vandholdende evne (plantetilgængeligt vand ved markkapacitet) samt afgrødernes tørkefølsomhed.
En afgrødes vandforbrug (den aktuelle fordampning) afhænger af vejret, afgrødens udvikling og vandbalancen i jorden. I princippet vil alle grønne afgrøder i vækst have fordampning. Der sker kun en minimal fordampning fra bar jord og først når afgrøderne har en vis bladmasse, vil de have fuld fordampning.
Ved modning nedsættes fordampningen igen, ligesom afgrøder i tørkestress vil have nedsat fordampning. Udgangspunktet for den aktuelle fordampning er den potentielle fordampning - også kaldet referencefordampningen. Denne fordampning er defineret som fordampningen fra en kortklippet, grøn græsafgrøde, der er velforsynet med vand. Den potentielle fordampning afhænger helt af vejrforholdene og kan skønnes efter følgende retningslinjer.
I manuelle vandingsregnskaber regnes der med, at afgrødernes fordampning svarer til den potentielle. Veludviklede afgrøder i fuld vækst kan have en fordampning, der er op til 20 pct. højere end den potentielle.
DMI beregner løbende den potentielle fordampning for ens egen lokalitet.
Mens fordampningen er ret konstant for større geografiske områder, kan nedbøren variere meget inden for korte afstande. Et godt vandingsregnskab bør derfor baseres på egen nedbørsmåling. Der bør anvendes en god og stabil regnmåler.
Hvis man har marker, der ligger langt væk fra ejendommen, kan det være nødvendigt med separate regnmålere her.
Det er ikke muligt at få et tilstrækkeligt præcist udtryk for den tildelte vandmængde ved at placere en regnmåler i marken, hvor der vandes. Man skal i stedet anvende en tabel, der viser hvor store mængder vand (m3/time) en given dyse yder ved et givet tryk.
På nogle vandingsmaskiner findes der en computer, hvor den ønskede vandingsmængde kan programmeres. Den tilførte vandmænge kan generelt beregnes efter følgende formel:
Tilført vandmængde = Ydelse (m3/time) x 1000 (mm/m) / Effektiv bredde (m) x hastighed (m/time)
En dyse giver 50 m3 pr time ved det anvendte tryk. Hvis hvert træk med vandingsmaskinen dækker 50 x 300 m som vandes på 10 timer (hastighed 300 m/10 timer = 30 m/time), vil den tilførte vandingsmængde være:
50 m3/time x 1.000 mm/m = 33 mm
50 m x 30 m/time
Under gode forhold, det vil sige vanding om natten eller i vindstille vejr, vil næsten hele denne mængde komme marken til gode, mens der om dagen i varmt blæsende vejr vil ske et tab på op til 10-15 pct. af den tilførte mængde
Vandingsregnskab på flere måder
Når man kender fordampningen, nedbøren og de tildelte vandmængder er princippet i et vandingsregnskab at der hele tiden holdes styr på underskuddet i marken ved at beregne forskellen mellem fordampning og nedbør + tilførte vandmængder.
Emneord