Revisorregningen ved efterkontrol for mindre selvstændige kan nu kompenseres med 80 pct., dog maksimalt 8.000 kr.
Regeringen har sammen med et bredt flertal af Folketingets partier besluttet, at selvstændige mv., som har fået udbetalt under 250.000 kr. på kompensationsordningen for selvstændige, kan få kompenseret 80 pct. af revisorudgifterne i forbindelse med efterkontrol, dog maksimalt 8.000 kr.