25 procent af klimaindsatsen på kulstofrig landbrugsjord ligger ved ca. 700 lodsejere i Danmark

I daglig tale anvendes der mange forskellige navne om kulstofrig landbrugsjord, det kaldes lavbundsjord, tørvejord, organogene jord, humusjord mv. Det kort som landbrugsstyrelsen anvender på Miljøgis kaldes Kulstof 2022 (lavbundskort). Kortet indeholder kulstofrige landbrugsjorder fra 6 - 12 % tørv og over 12 % tørv.  

SEGES Innovation har i samarbejde med Geopartner fået entydige ejerforhold på alle marker i Danmark, der er selvfølgelig løbende køb og salg af landbrugsejendomme. Det er derfor nu muligt at uddrage hvor mange hektar hver enkelt lodsejer i Danmark ejer, heraf hvor mange hektar der er kulstofrig landbrugsjord. Ud fra koblingen af ejerforhold i 2023/2024 og Miljøstyrelsens Kulstof 2022 (lavbundskort) er det muligt at opgøre ejerforhold i forskellige grupperinger. 

I nuværende Kulstof 2022 (lavbundskort) vurderes der at være ca. 51.669 lodsejere med i alt 112.948 hektar kulstofrig landbrugsjord. Det bemærkes, at der i forskellige udtræk af data kan der være mindre forskelle i antal hektar og ejerforhold da der sker løbende ændringer i ejerforhold og Kulstof 2022 (lavbundskort). Blandt lodsejerne er Naturstyrelsen, forsvaret, staten og forskellige fonde med større arealer. En del af den kulstofrige landbrugsjord er allerede vådlagte.

Det er vigtigt at understrege, at mange af de større arealer med kulstofrige landbrugsjorder hænger sammen med de mindre arealer, så ved en vådlægning kan arealerne ikke bare umiddelbart adskilles. Det betyder, at mange lodsejere med mindre arealer også vil skulle kontaktes ifm. en udtagningsindsats.

Tabel 1 giver et overblik over antallet af lodsejere med forskellige antal hektar kulstofrig landbrugsjord. 

I tabel 2 kan du se arealfordelingen for de 725 lodsejere, der ejer mere end 20 ha kulstofrig landbrugsjord, i alt ejer disse 725 jordejere 30.564 hektar. 

Klimagas-emissioner

I 2024 er opgørelsen af klimagas-emissioner stadig ikke helt afklaret. I notat om emissionsestimater for organiske jorder historisk (1990-2022) og i fremskrivningen (2023-2040) står følgende:

”Emissionen fra organiske jorder med et OC-indhold på 6-12 % er i den nationale opgørelse vurderet til at være 50 % af emissionen fra >12 % OC-jorderne. I laboratorieundersøgelser er der imidlertid ikke er fundet forskelle i emissionen mellem jorder med 6-12% OC og jorder med >12 % OC (personlig kommunikation Lars Elsgaard, DCA og artikel indleveret til tidsskrift). For nuværende er det usikkert, hvilken betydning overestimeringen på >12 % jorder med vandstandsafhængig emission kombineret med en underestimering for 6-12 % jorderne får på den samlede nationale emissionsopgørelse.”

Kilde: Notat om emissionsestimater for organiske jorder historisk (1990-2022) og i fremskrivningen 2023-2040). Fagligt notat fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. januar 2024 | 60.

Hvis der tages udgangspunkt i tabel 2.7 i dette notat med udledning på 3.360.000 ton CO2- ækvivalenter pr. år og 116.800 hektar, så vil den gennemsnitlige emissionsfaktor være på 29 ton CO2- ækvivalenter per hektar pr. år. De 116.800 hektar er senere justeret til 118.000 hektar, men der vil sandsynligvis stadig komme justeringer i arealet. 

Er der en effekt ved at tage kulstofrige landbrugsjorder ud af drift?

Der er mange parametre, som er afgørende for klimaeffekten ved vådlægning, f.eks. er det af stor betydning, hvor højt vandstanden reelt kan sættes i terræn ved gennemførsel af klimaprojekter. Det er derfor være svært ud fra det grundlag at vurdere, hvor der opnås de største klimaeffekter, før der er gennemført en teknisk forundersøgelse af projektområdet. Derudover er områdets nuværende grundvandsstand, dræntilstand og afvandingsforhold mv. afgørende. Hvis arealet allerede er sunket og har en høj grundvandsstand, så kan der ikke umiddelbart forventes en høj klimaeffekt. 

Vigtige parametre for klimaeffekten:

• Tørvelagets tykkelse og beskaffenhed
• Nuværende dræntilstand og afvandingsforhold.
• Grundvandsstand samt vandstand før og efter projektgennemførsel. Grundvandsstand og de lokale vejrforhold. I nogle egne af landet regner det mere end i andre.
• Terrænforhold. Er der krav om pumper, diger, dæmninger, plastic membraner etc. for at holde en høj og stabil vandstand i projektområdet? 

På de 725 bedrifter fordeler 6-12 % og >12 procent tørv sig næsten ligeligt. Hvis disse 700-725 lodsejere tog de kulstofrige landbrugsjorder ud af drift, så ville der teoretisk være en effekt på klimagas-emissioner på ca. 886.327 ton CO2- ækvivalenter pr. hektar pr. år ved et gennemsnit på 29 ton CO2-ækvivalenter pr. hektar pr. år. 

Ud af dette udgør de 886.327 ton (30.564 hektar) af de 3.358.606 ton (116.802 hektar) ca. 25 % af den danske klimaindsats på kulstofrig landbrugsjord. Det er dog i november 2024 uafklaret, hvilke klimagas-emissioner der vil blive tillagt 6-12 % og >12 procent tørv, så beregningen er kun retningsgivende. En del af disse arealer er dog i dag allerede vådlagte i Vand- og klimaprojekter samt Klimalavbund. Dette vigtige forhold er ikke medtaget i beregningerne.