Feedback Form

Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 19-04-2017

  

Oprettet: 21-04-2016

Få styr på Lov om hold af malkekvæg før 1. juli

De sidste tvivlsspørgsmål om kobørster, kloveftersyn og kvier på fuldspalter er nu ryddet af vejen.

SEGES Kvæg er i løbende dialog med Fødevarestyrelsen omkring Lov om hold af malkekvæg. Når tiden nærmer sig for, at de enkelte krav træder i kraft, rejser der sig ofte tvivlsspørgsmål om definitioner og fortolkninger. Og der er kommet følgende afklaringer i forhold til tolkning af de paragraffer, der træder i kraft 1. juli 2016:

Ungdyr skal have børster

Kravet om kobørster træder i kraft 1. juli 2016. Men hvor skal der egentligt være en kobørste, og hvor mange skal der være?

Kravet om kobørster gælder såvel goldkøer som lakterende køer, og kun syge- og enkeltkælvningsbokse samt områder, hvor køerne opholder sig i kort tid, fx i forbindelse med inseminør eller dyrlæge, er undtaget.

I forhold til ungdyr udtaler Fødevarestyrelsen nu, at:

’Ungdyr skal have adgang til at udføre hudpleje ved at have mulighed for at gnubbe sig imod en roterende kobørste eller en stationær børste, placeret fx på en væg’.

SEGES og Fødevarestyrelsens tidligere fortolkning af paragraffen om hudpleje til ungdyr har dermed ikke været korrekt. Og det vil ikke være tilstrækkeligt at følge tidligere udmeldinger om, at ungdyr udelukkende skal have tilstrækkelig plads til at udføre egen hudpleje. Ungdyr skal have en børste, så de har mulighed for at udføre hudpleje på steder af kroppen, hvor de ikke selv kan nå. Men kravet kan godt opfyldes af fx en kost skruet ind i væggen.

Eftersyn af klove

Pr. 1. juli er der krav om mindst to årlige kloveftersyn for køer og efter behov for ungdyr.

Mindst ét årligt kloveftersyn skal foretages af en dyrlæge eller klovbeskærer, der ikke er ansvarlig for – eller arbejder på bedriften. Det må gerne være besætningsdyrlægen, der foretager dette kloveftersyn. Det kan også være en klovbeskærer, der udfører dette. Man skal dog være opmærksom på, at hvis bedriften har ansat en klovbeskærer, kan denne ikke foretage dette årlige eftersyn, da vedkommende har det daglige ansvar for bedriftens klovsundhed. Der skal med andre ord en ekstern til at udføre det ene årlige kloveftersyn.

Den ansvarlige for bedriften, eller en af bedriftens medarbejdere, kan derimod foretage det andet årlige kloveftersyn.

Hvad indebærer et kloveftersyn?

Et kloveftersyn betyder, at der skal foretages en vurdering af kreaturets bevægelighed og dets klovsundhed ved at tage alle klovene i øjesyn og om nødvendigt skrabe disse rene. Klovbehandling og -beskæring skal ske efter behov. Hvis dyrene har en normal gang, behøver man ikke løfte benet.

Det er naturligvis stadigvæk landmandens ansvar at leve op til loven og bekendtgørelsen. Ansvaret kan ikke pålægges den person, fx dyrlægen, der foretager kloveftersynet.

Kvier på fuldspalter

Kvier, der er på fuldspalter, skal på græs fra 1.juli 2016. Der er ikke nogen videre definitionen på græs end, at ungdyrene skal have adgang til græsarealer. Formålet med, at kvierne skal ud, er ikke primært, at de skal kunne indtage det nødvendige foder, men derimod at de skal have mulighed for at komme ud og bevæge sig på et græsdækket underlag og indtage en del af (eller hele) foderrationen ved afgræsning.

Kvier skal mindst være på græs i 150 dage i mindst seks timer dagligt i perioden fra 15. april til og med 31. oktober.

Kravet om afgræsning gælder ikke, hvis:

  • der er unormale vejrforhold
  • det er nødvendigt for at beskytte marken mod skader ved unormale vejrforhold
  • det er nødvendigt for at beskytte dyrene mod alvorlige insekt- eller parasitangreb
  • dyret skal insemineres – dog kan det højst holdes inde i 30 døgn
  • dyret skal undersøges eller behandles af veterinære årsager på en måde, der nødvendiggør, at dyret ikke opholder sig udendørs.

Vær opmærksom på, at der for det enkelte kreatur skal ske registrering af, hvilke datoer det har haft adgang til græsarealer og datoerne for påbegyndelse og afslutning af opstaldning som følge af grundene nævnt ovenfor.

 

 

Krav 1. juli 2016

  • Alle køer skal have adgang til roterende kobørster – en børste pr. 50 køer.
  • Maks. seks køer pr. drikkekop. Køer skal have fri adgang til vand fra vandspejl, derfor skal vandkopperne have vandspejl for at opfylde kravet.
  • En ædeplads pr. ko til nykælvere. Dette gælder i 12 dage efter kælvning, eller indtil koens fysiologiske balance er reetableret. (AMS-besætninger skal dog først opfylde dette i 2029).
  • En ædeplads skal være 65 cm for jersey og 70 cm for store racer.
  • Kloveftersyn – mindst to årlige for køer og efter behov for ungdyr. Mindst ét årligt kloveftersyn skal foretages af en dyrlæge eller klovbeskærer, der ikke er ansvarlig for eller arbejder på bedriften.
  • Ledig sygeplads til ungdyr skal altid forefindes.
  • Der skal være mulighed for maskinmalkning i syge og kælvningsbokse.
  • Beredskabsplan ved strømsvigt.
  • Ungdyr i grupper skal kunne udføre hudpleje med børste.
  • Behandlingsfaciliteter skal forefindes. En behandlingsfacilitet, fx et mekanisk spil, der kan sættes på fanggitteret eller i sengebåsen, opfylder kravet.
  • Gulve skal være skridsikre og gødning skal fjernes.
  • Mindst en sygeplads med blødt og tørt underlag for hver 100 køer.
  • Underlag i kælvningsboks skal være blødt og tørt.
  • Kvier i fuldspaltebokse skal på græs, indtil fuldspaltebokse udfases i 2024. Gælder for stalde taget i brug før 01.07.2010. Bemærk, at dette gælder såvel kvier til mælkeproduktion som krydsningskvier til kødproduktion.

Krav 1. juli 2024

  • Der er krav til maks. antal køer pr. ædeplads.
  • Der skal være en sygeboks pr. 100 køer.
  • Krav om en eftergivelig overfladebelægning på egentlige opsamlingspladser.
  • Ko og kalv skal gå sammen i min. 12 timer efter kælvning.
  • Der skal være fire kælvningspladser pr. 100 køer, heraf to i form af kælvningsbokse, øvrige til kælvningsforberedelse. Kælvningsbokse er 12/10 m2. Fælles kælvningsforberedelse kræver 8/6,8 m2 pr. ko – heraf mindst 4/3,4 m2 hvileareal.
  • Plant gulv bag foderbord.
  • Maks. ti køer pr. meter drikkekar.
  • Arealkrav ved fællesboks til ungdyr med strøelse over det hele og ustrøet ædeplads.
  • Liggearealet i bokse til ungdyr med ustrøet ædeplads.
  • Foder til ungdyrene min. en gang dagligt.
  • Bredden af ædeplads til ungdyr.
  • Ved afgræsning: Drivgange og skygge.
  • Modtagerafsnit til slagtekalve.
  • Fuldspalter må ikke anvendes til ungdyr. For uddybninger og nærmere detaljer, se:

www.lovomholdafmalkekvaeg.dk 

 

 

Læs mere her:
www.lovomholdafmalkekvaeg.dk

Læs også:
Vi sætter aftryk på lov om hold af malkekvæg

 

Artiklen har været bragt i kvægNYT nr. 8 – 2016

 

 

 

 

Sidst bekræftet: 21-04-2016 Oprettet: 21-04-2016 Revideret: 21-04-2016

Forfatter

Kvæg
Specialkonsulent

Vibeke F. Nielsen

Sundhed, velfærd og reproduktion, Kvæg


Kommunikationskonsulent

Lone Sylvest Søgaard

Fagkommunikation


Af samme forfatter

Kvægnyt nr. 22 - 2019
Læs om: Erfagruppe for udenlandske medarbejdere; Faste procedurer og arbejdsro forebygger antibiotikauheld m.m.
29.11.19
Ukrainsk begejstring over erfagruppe
Fem sjællandske mælkeproducenter samler deres ukrainske medarbejdere i en erfagruppe, der giver dem både netværk, glæde og ...
29.11.19
Undgå kalvediarré med ren mælk, ren boks og ren kalvepasser
Diarré giver kalven et livsvarigt knæk. Derfor bør hygiejnen prioriteres tårnhøjt hos såvel tyre- som kviekalve.
15.11.19
Her kan udenlandske ansatte genopfriske klovbeskæring
Hvis dine udenlandske medarbejdere udfører klovbeskæring, kan de korrekte metoder genopfriskes i film med engelsk underteks...
15.11.19
Kvægnyt nr. 21 - 2019
Læs om: Vi har kæmpe succes med fasefodring af goldkøer; Uændret niveau for termoresistente kim – desværre; Pas på den snig...
15.11.19