Feedback Form

Information til landmand - sælger  

Oprettet: 09-09-2015

Model 6 – Ejerskifte af selskab med evt. med succession

Denne model finder anvendelse ved enhver overdragelse af en virksomhed, hvor man ønsker et alternativ til personligt eje, herunder til eje i I/S.

Driver ejeren virksomheden i selskabsform forud for overdragelsen, svarer modellen i vidt omfang til model 1. I stedet for aktiver overdrages ejerskabet til selskabet ved overdragelse af aktierne/anparterne. Overdragelsen har ingen skattemæssig betydning for selskabet.

Sker overdragelse til børn, søskende, søskendes børn eller medarbejder i virksomheden kan det være muligt at overdrage aktierne/anparterne med succession. Successionen betyder, at sælger ikke skal beskattes af avancen på aktierne/anparterne, mod at køber indtræder i sælgers skattemæssige forhold, se model 2.

Driver ejeren før ejerskiftet virksomheden i personligt regi, skal der før overdragelse af selskabets aktier/anparter til køber ske omdannelse af den personlig ejede virksomhed til et selskab. Dette sker ved, at virksomhedens aktiver overdrages til selskabet mod, at den tidligere ejer modtager aktier/anparter i selskabet som vederlag herfor. Læs mere om virksomhedsomdannelse.

Fordele og ulemper

Fordele for sælger:

  • Ejendom i virksomheden kan overdrages uden tinglysningsafgift, da der overdrages aktier eller anparter i selskabet og ikke en ejendom.
  • Aktierne eller anparterne kan overdrages med succession til et familiemedlem eller en nær medarbejder – Se model 2.
Ulemper for sælger:
  • Der skal være plads til at aflønne ejeren, hvoraf der skal betales skat. Derfor bedst til virksomheder hvor der er stabilt overskud.
  • Da der overdrages aktier eller anparter, er der ikke mulighed for genanbringelse for selskabsejerne.
  • Når først virksomheden ligger i et selskab, kan den ikke skattefrit ”omdannes” tilbage i personlig ejerskab.
  • Ved overdragelse af aktier eller anparter sker der beskatning som aktieindkomst til marginalbeskatning på 42 procent der dog sammen med beskatningen i selskabet samlet udgør en marginalbeskatning på 55, procent, hvilket svarer til beskatningsniveauet for personlig indkomst.

Variationsmuligheder

Model 6 kan varieres på flere måder. Der kan både være én eller flere købere. Ved flere købere kommer disse til at eje en del af den samlede virksomhed i form af aktier eller anparter. Hvor flere efter ejerskiftet ejer aktier/anparter i selskabet er modellen et alternativ til interessentskab. Modellen vil endvidere kunne varieres ved anvendelse af modellerne 7-9.


Sidst bekræftet: 09-09-2015 Oprettet: 09-09-2015 Revideret: 09-09-2015

Forfatter

Økonomi & Virksomhedsledelse
Specialkonsulent

Rikke Høgsaa Roding

Team Selskaber


Af samme forfatter

Ejerskifte 2020
Få et overblik over, hvad projekt Ejerskifte 2020 har opsamlet af viden og udviklet af værktøjer, som du kan anvende i forb...
22.12.17
Få styr på fakta om ejerskifte i landbruget
3-4.000 landmænd forventes at ejer- eller generationsskifte i de kommende år, og næsten 6.000 landbrug skal skifte ejer ind...
30.11.17
Kom i gang i god tid
Et ejer- eller generationsskifte kræver meget planlægning og forberedelse. Tommelfingerreglen er, at processen skal sættes ...
30.11.17
Test dit ejerskifte
Er du klar til at sælge bedriften eller købe drømmeejendommen? Tag SEGES’ ”Test dit ejerskifte” og få en afklaring af, hvad...
24.11.17
Inspiration
Kom hele vejen rundt om dit ejerskifte. Her på siden får du inspiration til at overveje både de personlige og de økonomiske...
24.11.17