Det, som startede med nysgerrighed, er blevet en klar strategi for brugen af genomisk test. Det har løftet niveauet i Hans Peter Lildholdts besætning for egenskaberne i NTM og dermed økonomien.
”Det har udviklet sig. I starten var jeg nysgerrig på hvilke dyr, der skulle videre i avlen. Ret hurtigt blev det også interessant at vide, hvilke der var ringest. I dag bruger vi genomisk test fuldt ud – det har vi gjort de sidste to år,” fortæller mælkeproducent og ejer af Kærgaard ved Åbenrå, Hans Peter Lildholdt. For fem år siden blev han tilbudt at deltage i et projekt med anvendelse af genomisk test i besætningen, som tæller 170 RDM-køer. I dag har han en klar strategi og laver kun det antal kvier, han selv skal bruge med kønssorteret sæd og bruger kødkvægssæd på den ringeste del af køerne, som dermed ikke bliver mødre til kommende malkekøer.
”Tidligere havde jeg overskud af kvier. Men der er jo en del likviditet bundet i et større kviehold, og dem, vi solgte til levebrug, var nok også dyrere at lave, end det vi fik for dem. De øvrige kalve nu er kødkvægskrydsninger. Der er langt bedre økonomi i at lave en slagtekalv end en kvie, jeg skal sælge til levebrug,” fortæller Hans Peter Lildholdt, som selv opfeder krydsningskalvene.
”Men når jeg indskrænker den gruppe kvier, jeg vil bruge fremadrettet i avlen, skal jeg også være sikker på, at det er de bedste. Det sikrer jeg mig ved at bruge genomisk test. Tilsvarende er jeg også sikker på, at det er de ringeste, jeg udelukker fra avlen og inseminerer med kødkvægssæd,” tilføjer han. Strategien har betydet, at besætningens avlsfremgang er blevet løftet på alle de egenskaber, som indgår i NTM – dvs. sundhed, ydelse, reproduktion m.m. Og det kan, ifølge Hans Peter Lildholdt, mærkes på bundlinjen.
Hans Peter Lildholdts strategi bakkes op af hans avlsrådgiver fra Viking, Torben Nørremark.
”Hvis man skal have effekt af de penge, man bruger på genomisk test, er det vigtigt, at man virkelig bruger informationen til noget. Det vil sige selekterer helhjertet blandt hundyrene og, som Hans Peter, bruger både kønssorteret sæd og kødkvægssæd,” lyder det fra Torben Nørremark. Han tilføjer, at Hans Peter Lildholdt med genomisk test har opnået, at en tredjedel af hans kvier er såkaldte højindekskvier. Dermed er de interessante for VikingGenetics at købe tyrekalve fra og kan som en sidegevinst indbringe Hans Peter en rigtig god pris.
Rent praktisk udtager Hans Peter Lildholdt prøverne til genomisk test, når han sætter øremærker i kviekalvene (DNA-øremærker). Prøverne gemmer han i en æske i fryseren. Når æsken er fuld, sender han den med posten til analyse. Til tyrekalvene og krydsningskalvene har han en anden øremærkeserie. Det betyder, at det kun er ca. 40 pct. af kalvene, han betaler gentest for.
”Når jeg får resultatet, bruger jeg det i avlsplanen, hvor jeg har lagt grænser ind i forhold til hvilke dyr, jeg vil avle videre på,” forklarer Hans Peter Lildholdt.
Han indrømmer, at det har overrasket, at man kan stå med en god produktionsko, som så viser sig ikke at være værd at avle videre på.
”På den anden side har de fleste jo nok prøvet at have en god ko, hvis kviekalve aldrig blev helt lige så gode,” slutter han.
Emneord