Case: Film: Få effekt af udbytteregistreringer
Mælkeproducent begyndte på udbytteregistreringer i grovfodermarkerne og ændrede markplan. Nu sparer han 160.000 kr. årligt på indkøbt korn.
Søren Thybo Andersen fandt ud af, at der var 4.200 kr. forskel i DB mellem bedriftens ringeste og bedste majsmark.
”I de senere år har vi registreret helt ned på mandeniveau, hvad vi læsser i blanderen – og vi har ikke problemer med svind – vi fandt faktisk ensilage, der ikke eksisterede ud fra opgørelsen af grovfoderlageret. Den årlige opgørelse af grovfoderet var altså alt for unøjagtig i forhold til reel opfodring.”
Sådan fortalte mælkeproducent Søren Thybo Andersen på årets kvægkongres om baggrunden for, at han gik i gang med udbytteregistrering.
Han bruger blandt andet resultaterne til:
- Tilretning af grovfoderlager med mulighed for andre afgrøder i markplanen
- Gødskningsstrategi
- Kontrol af udbytteniveau i engarealer
- Kontrol af strategi med at tage første slæt, pløje og derefter tilså marken med majs
Og ifølge Søren Thybo Andersen, kan det godt betale sig at lave udbytteregistreringer:
”Jeg har fået ca. 160.000 kr. ud af at reducere grovfoderlageret og dyrke korn i stedet, blandt andet fordi jeg sparer på indkøbt korn,” fortalte han på kongressen.
Konsulenten: Teknikken er på plads nu
I filmen fra Kvægkongres 2018 møder vi også Søren Thybo Andersens planteavlskonsulent Anders Vestergaard, LMO, og han mener ikke, der er noget at betænke sig på.
”Udbytteregistrering er aktuelt nu, fordi teknikken er ved at være udbredt og på plads, så det er nemt at håndtere data,” mener Anders Vestergaard, LMO.
Med udbytteregistrering har du alle muligheder for at optimere din markdrift. Blandt andet fandt Søren Thybo Andersen ud af, at der var 4200 kr./ha i forskel i DB mellem bedriftens ringeste og bedste majsmark.
Emneord
