Oprettet: 01-11-2019

Nyt foderadditiv kan reducere køers metanudledning med 30 pct.

Hollandsk firma har søgt om EU-godkendelse af nyt foder-additiv, som viser markant reduktion af køers metanudledning. SEGES vil teste produktet i praksis.

Det hollandske firma DSM har i samarbejde med forskere og eksperter inden for ernæring udviklet et foderadditiv, som skulle kunne reducere metanudledningen fra kvæg og
andre drøvtyggere med 30 pct.
Da metan udgør halvdelen eller mere af mælkens klimaaftryk, er det en meget stor reduktion. Produktet har fået navnet Bovaer®.

SEGES vil i et forskningsprojekt teste Bovaer i praksis under danske forhold i samarbejde med Arla, DSM og Aarhus Universitet. Chefkonsulent ved SEGES, Nicolaj Ingemann, har forinden gennemgået de resultater, som allerede foreligger om produktet, og vurderer, at resultaterne er lovende.

Blokerer for den ’rigtige’ nøgle

Den kemiske betegnelse for Bovaer® er 3-nitro-oxypropanol (3NOP). Stoffet virker ved at undertrykke det enzym, der fører til dannelsen af metan i koens vom. Direktør i DMS, Dean Plummer forklarer virkningen således:

”Forestil dig metanproduktionen i koens vom som en korridor med en række låste døre. Bovaer® er en nøgle, som er næsten magen til nøglen til en af dørene i korridoren. Den ligner så meget, at den kan stikkes ind i nøglehullet, men ikke låse op. Når den sidder i døren, forhindrer den, at den rigtige nøgle kan sættes i og låse døren op – altså danne metan.”

Ingen langtidspåvirkning af koen

Bovaer® virker omgående og nedbrydes fuldstændig af koens fordøjelsessystem. En kvart teskefuld pr. ko pr. dag er ifølge firmaet nok til at undertrykke det enzym, der udløser metanproduktionen i koens vom – og til at opnå en konstant reduktion af metan på ca. 30 pct.

Når metanproduktionen i vommen er blevet blokeret, nedbrydes additivet og fjernes gennem koens fordøjelsessystem. Når det ikke længere tilsættes foderet, vil koen vende tilbage til normal metanproduktion, og der er ingen blivende påvirkning af koen. Bovaer skal således tilføres dagligt via fuldfoderet eller kraftfoderet, og det aspekt skal også undersøges i danske besætninger.

DSM har ansøgt om EU-godkendelse af Bovaer®.

Artiklen har været bragt i KvægNYT nr. 20, 2019 
Sidst bekræftet: 01-11-2019 Oprettet: 01-11-2019 Revideret: 01-11-2019

Forfatter

HusdyrInnovation
Kommunikationskonsulent

Kirsten Foss Marstal

Fagkommunikation


Af samme forfatter

Kvægnyt nr. 11 - 2020
Læs om: Sådan får I tid til den ekstra indsats; En ko knokler lige så hårdt som en Tour de France-rytter; Overskuelighed ge...
29.05.20
Kvægnyt nr. 10 - 2020
Læs om: Sænkede sin kodøedelighed fra skyhøj; Gode erfaringer med par og gruppevis opstaldning; Stram op på antibiotika rut...
15.05.20
Sænkede sin kodødelighed fra skyhøj: Tag én ting ad gangen
Hvor skal man begynde, når man overtager en bedrift med høj kodødelighed? Mælkeproducent Anders Ring har lært at vælge sine...
15.05.20
Kvægnyt nr. 9 - 2020
Læs om: Pas særligt godt på ældre køer i sommerhalvåret; Angus er et godt alternativ ved krydsning; Effekt af gylle bragt u...
01.05.20
Kvægnyt nr. 8 - 2020
Læs om: ”Vi vil skabe den arbejdsplads, vi gerne selv ville være på”; Sæt fokus på kodødeligheden – og hav modet til at tag...
17.04.20