Oprettet: 03-10-2019

Minimal bakteriemængde i råmælken forbedrer kalvens immunstatus

Bakterier i råmælken reducerer kalvens optagelse af antistoffer. Varmebehandling af råmælken kan være en del af løsningen, men god hygiejne fra udmalkning til udfodring er ekstrem vigtig for kalvens sundhed.


Større figur - klik på figuren

At minimere mængden af bakterier i råmælk, er en stor, men overset udfordring i mange besætninger. Til-stedeværelsen af bakterier i tarmsystemet hos kalven forud for råmælksoptagelse, eller bakterier i selve råmælken, reducerer optagelsen af de vigtige antistoffer, også kaldet immunoglobuliner (Ig), som er så vigtige for at give kalven tilstrækkelig god immunstatus. Derfor er et rent yver, rene patter og god hygiejne omkring udmalkning og håndtering af råmælk ekstremt vigtig for at minimere sygdom og dødelighed hos nyfødte kalve.

Varmebehandling af råmælken kan øge kalvens optagelsen af antistoffer

Varmebehandling af råmælk kan øge optagelsen af antistoffer, specielt hvis den hygiejniske kvalitet af råmælken ikke er optimal. Varmebehandlingen kan reducere antallet af bakterier, som ellers vil kunne binde antistoffer og derved forhindre optagelsen af disse i tarmen. Ødelæggelse af bakterierne kan også mere direkte mindske sygdomsrisikoen hos kalve.
Et acceptabelt bakteriedrab i råmælken kan opnås ved varmebehandling ved 60 °C i mindst 30 minutter. En mere effektiv ødelæggelse af bakterier kan opnås ved varmebehandling ved samme temperatur i 60 minutter.

Vigtigt at styre temperaturen nøje ved varmebehandling af råmælk

Råmælk indeholder store mængder af de vigtige antistoffer (immunoglobuliner / ’IgG’), som også er følsomme for opvarmning. Opvarmes råmælk til 63 °C, så nedbrydes en del af antistofferne, råmælken begynder at klumpe og blive tyktflydende. Ved temperaturer under 60 grader opnås ikke tilstrækkeligt bakteriedrab.  Det er altså meget vigtigt at kunne styre temperaturen og at overholde den korrekte varmebehandlingstid. Husk at ødelæggelsen af bakterierne først starter, når mælkens temperatur har nået de 60 grader. Mælken bliver ikke steril ved behandlingen, så bakterier kan opformeres igen, hvis ikke mælken køles til drikketemperatur og udfodres kort tid efter varmebehandlingen.

Kun en del af løsningen for sunde kalve

Husk at varmebehandling af mælk kun er en del af løsningen. Hele processen omkring håndteringen af råmælken, fra den malkes af koen og indtil kalven drikker den, har betydning for resultatet. Er hygiejnen god, så er der ikke behov for varmebehandling af råmælken.

 

 

 

Sidst bekræftet: 06-04-2020 Oprettet: 03-10-2019 Revideret: 03-10-2019

Forfatter

HusdyrInnovation
Søs Ancker

Specialkonsulent

Henrik Læssøe Martin

Sundhed og produktion


Seniorkonsulent

Henrik Martinussen

Sundhed og produktion


Af samme forfatter

Kælvninger i Danmark
Opgørelser over kælvninger i Danmark fra 1999 og frem
09.03.20
Kælvninger i Danmark
Opgørelser over kælvninger i Danmark fra 1999 og frem
09.03.20
Kælvninger i Danmark
Opgørelser over kælvninger i Danmark fra 1999 og frem
09.03.20
Vinterkalve kræver mere
Om vinteren dør op til tre gange så mange kalve som om sommeren. Men den højere kalvedødelighed om vinteren kan undgås med ...
27.02.20
NorFor og DMS medregner nu effekten af staldsystem og gødningshåndtering ved beregning af mælkens klimaaftryk
Klimaberegningerne i NorFor er suppleret med effekten af staldsystem/gødningshåndtering. Beregningen af køernes metan produ...
04.02.20