Feedback Form

  

Oprettet: 31-08-2017

DNA-øremærker gør det nemt at udtage prøver til genomisk test

Nemt, tidsbesparende og sikkert. Sådan vurderer landmænd brugen af DNA-øremærker, når de skal udtage vævsprøver til genomisk test.

 
Vævsprøven udtages automatisk samtidig med, at man sætter øremærket i.

Brugen af genomisk test har været stigende i den seneste tid. Ofte bliver alle kalve i besætningen testet, hvilket stiller nye krav til den måde, som vævsprøver til testen udtages på. Tidligere blev det gjort i en separat arbejdsgang, men nu er det muligt at tage vævsprøver samtidig med isætning af øremærker vha. DNA-øremærker, som er designet til formålet. I løbet af de sidste år er de DNA-øremærker, der er tilgængelige på markedet, blevet afprøvet af SEGES. Det drejer sig om mærker fra Allflex og Tru-Test, mens et mærke fra Tracecompany afslutter afprøvningen indenfor kort tid. De tre typer øremærker er afprøvet hos 15-20 landmænd. Desuden er brugbarheden af væv og håndtering på laboratoriet undersøgt.

Øremærker gør det nemmere at udtage væv

Den generelle opfattelse hos landmændene er, at brugen af DNA-øremærker, gør udtagning af vævsprøver nemmere og lægger op til systematik. Tidligere skulle man have fat i kalven to gange – først for at sætte øremærker i og efterfølgende for at udtage en vævsprøve. Brugen af DNA-øremærker gør, at disse to arbejdsgange slås sammen. Det sparer tid, og ombytninger af vævsprøver mellem kalve undgås.

… men der er selvfølgelig ulemper

Hvorvidt man skal bruge DNA- øremærker i den enkelte besætning afhænger i stor udstrækning af, om man ønsker genomisk test af alle kalve eller ej. Hvis kun enkelte dyr ønskes testet, vil det være mere økonomisk at udtage vævsprøverne med TSU-tang, da DNA-øremærkerne er dyrere end almindelige øremærker. En anden ulempe ved at bruge DNA-øremærker er, at man skal bruge to nummerserier – en til de kalve, man ønsker at teste, og en til de resterende kalve.

Fordele og ulemper ved de enkelte øremærker

De tilbagemeldinger, de deltagende landmænd har givet, har været langt overvejende positive. Forskellene mellem fabrikaternes tænger og øremærker er små, men som de eneste kører Allflex med et to-tangsystem – en tang til de almindelige øremærker og en til DNA-øremærkerne. En samlet vurdering på en skala fra 1-5 baseret på landmændenes tilbagemeldinger er vist i nedenstående tabel.

De fleste deltagende landmænd har været positive overfor brugen af DNA-øremærker, og mange er forsat, efter forsøget var afsluttet. De, der ikke fortsatte, gjorde det overvejende grundet økonomi, eller fordi de syntes, det var for besværligt at køre med to nummerserier. En opsummering af de rapporter, der blev udarbejdet i forbindelse med afprøvningen, findes på LandbrugsInfo. På denne side har du mulighed for selv at undersøge, hvilket firma du ønsker at bestille DNA-øremærker fra.

Sidst bekræftet: 17-08-2018 Oprettet: 31-08-2017 Revideret: 31-08-2017

Forfatter

Kvæg
Ekstern konsulent

Ruth Bønløkke Davis

HusdyrInnovation, Avlsværdivurdering, kvæg


Afdelingsleder

Anders Fogh

HusdyrInnovation, Afkomsinspektører


Af samme forfatter

Hitliste over højeste avlsindekser for får og væddere - august 2019
Hitlisterne viser hvilke får og væddere, som har de højeste avlsindekser inden for hver race. Listerne kan bruges til at fo...
28.08.19
Hitliste for Boer og Nubiske geder - august 2019
Hitlisterne er et katalog over geder samt ældre og yngre bukke med de højeste indekser inden for hver race. Hitlisterne kan...
28.08.19
INTERBULL breeding values calculated august 2019
Engelsk informationsbrev vedr. INTERBULL avlsværdital beregnet pr. 13. august 2019
27.08.19
Avlsværdital for ydelse fra udenlandsk information - august 2019
INTERBULL har i august 2019 omregnet avlsværdital for ydelse for tyre i en række lande. På dette grundlag er beregnet a- og...
22.08.19
Hitliste med X-indekser - august 2019
Hitliste med X-indekser for kødkvægstyre brugt på malkekvæg.
13.08.19