Feedback Form

  

Oprettet: 18-05-2017
Revideret: 19-05-2017

Sæt en time af til halthedsvurdering

Der er mange gevinster ved systematisk at vurdere antallet af halte køer i besætningen. Og det er slet ikke så stor en tidsrøver, som mange tror.

Hvor mange halte køer har du i din besætning? Og hvor halte er de?

Et typisk svar vil være en variant af ’Det er nok lidt flere/færre, end der plejer at være…’, ’Det er nok omkring så og så mange…’ eller ’Et slag på tasken vil være…’. Altså ikke særlig præcist. Og det kan faktisk være den første kilde til en fejlslagen strategi for bedriftens klovsundhed, mener dyrlægerne Pia Nielsen og Peter Raundal, SEGES HusdyrInnovation.

”Det er vores erfaring, at både landmænd og rådgivere ofte undervurderer omfanget af halte køer. Så de, der laver en systematisk halthedsvurdering finder typisk flere halte køer, end de tror,” fortæller de.

Ved en systematisk halthedsvurdering, vurderes hver enkelt kos bevægelser, stående og gående. Og netop systematisk halthedsvurdering vil de to gerne slå et slag for. Det er nemlig en del af et godt grundlag for arbejdet med klovsundhed i besætningen.

”Hvis du laver en systematisk halthedsvurdering et par gange om året, har du et validt grundlag for, hvordan det står til i besætningen. Og når du har det, har både du og dine rådgivere en meget bedre forudsætning for dels at beslutte, om der skal gøres noget, og senere kan der følges op på effekten af eventuelle iværksatte tiltag,” lyder det fra Peter Raundal.

Nå langt på en time

For mange kvægbrugere kan det virke som en uoverkommelig opgave at skulle vurdere hele besætningen. Men det er heller ikke nødvendigt i alle tilfælde. Hvis formålet er at finde niveauet af halthed med rimelig sikkerhed, når man faktisk utrolig langt på en time.

“Det er min erfaring, at har man først lært det, så kan man få et ret godt billede af, hvordan det står til, ved at halthedsvurdere de køer, man kan nå på en time,” siger Peter Raundal.

Helt praktisk kan opgaven gribes an ved at printe en koliste og gå rundt og spotte de halte køer, meget gerne sammen med medarbejderne, så alle på bedriften involveres. En anden metode kunne være at vurdere halthedsforekomsten i den midterste tredjedel af køerne, når de forlader malkestalden. Uanset, hvordan man griber det an, har en systematisk halthedsvurdering flere fordele, peger Peter Raundal på.

”Når du først én gang har brugt en time på at halthedsvurdere, bliver du automatisk langt mere opmærksom på akut halte køer. Du vil få øje på dem, når du går rundt og kigger efter brunster eller skraber ned. De vil komme hurtigere under behandling og dermed blive hurtigere helbredt,” siger han.

På www.sundklov.dk findes der flere film og plancher om, hvordan man halthedsvurderer. Det kan også være en god ide, sammen med sine medarbejdere, at bruge det lovpligtige klovtjek til at få en times undervisning i halthedsvurdering af sin rådgiver.

Relaterede links:
Nu skal det være slut med halte køer
Klovregistreringer sikrer det rette fokus
Forårsarbejde og sommerferie truer klovsundheden
Læs mere på www.sundklov.dk

Artiklen har været bragt i KvægNYT nr. 10, 2017

Sidst bekræftet: 20-05-2019 Oprettet: 18-05-2017 Revideret: 19-05-2017

Forfatter

Kvæg
Kommunikationskonsulent

Lone Sylvest Søgaard

Marketing & Fagkommunikation, Fagkommunikation


Af samme forfatter

Søg tilskud til en brovægt – og meget andet
Miljøteknologiordningen giver bl.a. 40 pct. tilskud til brovægte. Det betyder, at du med tilskuddet kan få installeret en b...
18.10.19
Kvægnyt nr. 19 - 2019
Læs om: Jeg er mor for mine babykalve; Direktørrolle giver frihed og skaber resultater; Stor japansk interesse for dansk mæ...
18.10.19
Kvægnyt nr. 18 - 2019
Nu ved jeg køerne har megalange tunger; Driv forretning som Mærsk; Høj kodødelighed i sommeren 2019 ......
04.10.19
Driv forretning som Mærsk – og hold køerne sunde
Rettidig omhu, sagde Mærsk Mc-Kinney Møller. Det princip følger Jakob og Henning Hansen fra Lintrup, når man spørger, hvord...
04.10.19
Ny side samler materiale om kvæg på engelsk
Gør dine udenlandske medarbejdere endnu dygtigere med film, digitale kurser, faktaark og meget mere. Find det på: www.land...
20.09.19