Kvæg

Hold malkekøerne rene med en effektiv vurdering af deres tilsmudsning

Kvæginfo nr. 1100: I moderne løsdriftstalde er køerne tættere på deres egen gødning og urin. SEGES har udarbejdet en hygiejnevurdering af køernes tilsmudsningsgrad, så du let kan iværksætte passende hygiejnestandarder og dermed sænke risiko for klov- og yversygdomme.

I moderne malkekvægsbesætninger, hvor kvæg går i løsdriftsstalde, afsætter køerne især gødningen i gangarealerne, men også til en vis grad i sengebåsene. Herfra bliver køerne tilsmudsede på klove, op ad benene, på lårene og på yveret. Og graden af gødningsforurening har direkte indflydelse på klov- og yversundhed.

Hygiejnevurdering af malkekøer

Derfor kan det være nyttigt at have en fælles forståelse for køernes tilsmudsningsgrad i form af hygiejnevurdering eller hygiejnescoring af yver, lår og ben, så det er muligt at give en mere objektiv vurdering af hygiejneniveauet i besætningen sammen med dine medarbejdere. (Modificeret efter Nigel B. Cook. University of Wisconsin-Madison)

Køerne vurderes på yver, bagben og på lår og flanke og får tildelt en score mellem 1 og 4 afhængig af tilsmudsningsgraden. 

  • I mindre besætninger (<100 køer) bør alle køerne vurderes. 
  • I større besætninger (>100 køer) bør mindst 25% af køerne vurderes. 

Sådan vurderer du koens hygiejnescore

Score 1 på hygiejnevurdering af malkekøer

Score 1 på hygiejnevurdering

Score 1 på hygiejnevurderingen

Ved score 1 på hygiejnevurderingen er tilsmudsningsgraden kendetegnet ved:

  • Yver: Ingen gødning
  • Bagben: Ingen eller meget lidt gødning på kloven og nederste del af benet
  • Lår og flanke: Ingen gødning på lår og flanke
Score 2 på hygiejnevurdering af malkekøer

Score 2 på hygiejnevurdering

Score 2 på hygiejnevurderingen

Ved score 2 på hygiejnevurderingen er tilsmudsningsgraden kendetegnet ved:

  • Yver: Få gødningsstænk på yver nær patterne
  • Bagben: Få gødningsstænk på nederste del af benet
  • Lår og flanke: Få gødningsstænk på lår og flanke
Score 3 på hygiejnevurdering af malkekøer

Score 3 på hygiejnevurdering

Score 3 på hygiejnevurderingen

Ved score 3 på hygiejnevurderingen er tilsmudsningsgraden kendetegnet ved:

  • Yver: Områder med gødning på yver og patter
  • Bagben: Områder med gødning på nederste del af benet, men stadig synlige hår
  • Lår og flanke: Områder med gødning på lår og flanke, men stadig med synlige hår
Score 4 på hygiejnevurdering af malkekøer

Score 4 på hygiejnevurdering

Score 4 på hygiejnevurderingen

Ved score 4 på hygiejnevurderingen er tilsmudsningsgraden kendetegnet ved:

  • Yver: Store områder med gødning og skorpedannelse på yver og patter
  • Bagben: Store områder med gødning og skorpedannelse langt op ad benet
  • Lår og flanke: Store områder med gødning og skorpedannelse

Der er udarbejdet 2 redskaber til at udarbejde en hygiejnevurdering af kvæg 

1. Redskab til registrering af hygiejnescore og målsætningsreferencer
2. Redskab til handlingsplan, der kan anvendes som værktøj i rådgivningen

Vil du vide mere?