Oprettet: 07-12-2015

Megatrends med størst betydning for landbruget

Med udgangspunkt i, hvad megatrends egentlig er beskrives megatrends betydning både for samfundet og for dansk landbrug.

Af seniorkonsulent Kristian Skov, SEGES, november 2015.
Artiklen er udviklet med støtte fra promillemidler til projekt; 7488-15 Sæt omverdensanalysen i spil.

Hvad er megatrends?

Inden de 6 megatrends behandles, er det vigtigt at fastslå, hvad en megatrend er. Megatrends er kendetegnet ved at være de overordnede trends, som flere tror på, og som mange mennesker er enige om er vigtige forudsigelser for fremtiden. Samtidig er de så betydelige, at deres forandringspotentiale kan forandre måden, hvorpå samfundet er sammensat og fungerer politisk, økonomisk og teknologisk. Det er dog umuligt at forudsige, hvordan de vil påvirke den enkelte landmand og hans virksomhed, blot at de vil.

En konkret megatrend kan have forskellige betydninger i verdens forskellige regioner, alt efter det enkelte lands levestandard, økonomi, befolkningssammensætning, kultur mv. Et eksempel på en megatrends som vil have forskellig betydning er globalisering. Denne megatrend vil få stor betydning for samhandlen mellem lande, og den måde som viden flytter sig på mellem landene mv. Men som det også gælder for mange andre megatrends, er lande på forskellige udviklingsstadier, og derfor vil globalisering få forskellig betydning alt efter, om det er i Danmark eller Etiopien. Her vil samhandel med andre lande have vidt forskellig betydning.

Det er altid forbundet med en vis usikkerhed, når man vurderer en megatrends forandringspotentiale, da den kan påvirkes af mange forskellige forhold, herunder andre megatrends. En megatrend kan også påvirkes og ligefrem ændres af usandsynlige, men dog mulige faktorer. Den slags hændelser kaldes wildcards eller megashocks. Udover at disse wildcards eller megashocks nærmest er umulige at forudsige, er det samtidig vanskeligt at vurdere den mulige effekt eller konsekvens, de vil have. Eksempler på wildcards eller megashocks kan være angrebet på World Trade Center, som flere år efter havde betydning for globaliseringen i verdenen. 

Til top

Megatrends med stor betydning for landbruget

I indeværende artikel er fokusset rettet mod konkrette megatrends, som har og vil få størst betydning for landbruget. Disse megatrends er udvalgt på baggrund af flere workshop i foråret, hvor forskellige megatrends betydning er afprøvet på både fiktive og virkelige cases. Ved de afholdte workshops har flere relevante personer deltaget, heriblandt fremtidsforsker Jesper Bo Jensen fra firmaet Fremforsk og et landbrugspar.

De udvalgte megatrends er følgende:

  • Globalisering  
  • Den demografiske udvikling
  • Stigende asiatisk indflydelse
  • Teknologi
  • Sundhed
  • Miljø

På de efterfølgende sider er hver megatrend beskrevet og den enkelte megatrends betydning for landbruget.

Til top

Globalisering

Globalisering kendetegnes ved en øget strøm af mennesker, kapital, varer, services, informationer og teknologier på tværs af landegrænser. Dermed er der en forventning om, at verden bliver mindre og mere ensartet. Det er vigtigt at være opmærksom på, at graden af globalisering vil være meget forskellig alt efter hvilke verdensregioner og lande, som man tager udgangspunkt i, og at man i flere lande er begrænset af religion, kultur eller landets økonomi.

Hvordan kan globalisering udmønte sig?

Globalisering har allerede fået indflydelse og skabt forandringer flere steder i verdenen. Fremadrettet vil det få betydning både i positiv og negativ retning for flere lande. Nedenfor er samlet et udpluk af, hvordan globalisering vil udmønte sig:

  • En væsentlig forudsætning for globalisering er de stadig lempelige og færre handelsbarrierer. Dette giver globalt set en større konkurrence blandt virksomheder, da den ikke vil være begrænset af landegrænser.
  • Globalt set vil det alt andet lige betyde, at EU får mindre indflydelse. Ud over de asiatiske lande vil de øvrige BRIK-lande også få mere indflydelse.
  • På lang sigt er det ikke usandsynligt, at den økonomiske magtfordeling flytter sig. Når handelsbarrierer lempes eller fjernes, søger virksomhederne derhen, hvor leverancen kan produceres med den største kvalitet og til den laveste pris. Dette vil udfordre vores traditionelle billede af 1. og 3. verdens nationer.
  • Der vil komme større konkurrence på videns arbejde. Videns medarbejdere vil blive efterspurgt på tværs af landegrænser. Det er de rette faglige kompetencer snarere end statsborgerskab, som afgør, hvem der får jobbene. For nogen lande, vil det i fremtiden være den uheldige konsekvens af arbejdskraftens større mobilitet.

Hvordan kan det påvirke den danske landmand i fremtiden?

Det danske landbrugserhverv er ikke for alvor blevet ramt af globaliseringen, som flere andre erhverv er, eksempelvis sidder flere af de ansatte i ingeniørvirksomhederne i Indien og udarbejder konstruktionsberegninger. Nedenfor er der en række eksempler på, hvordan globalisering kan påvirke den danske landmand i fremtiden:

  • Den øgede globalisering kan fremadrettet ændre på handelsmønstret i forhold til afsætning af de danske fødevarer på verdensplan. Nye afsætningsmuligheder kan opstå og andre kan forsvinde på grund af den øgede globalisering.
  • Den danske landmand er i dag verdensberømt for bedrifternes høje produktivitet og effektivitet, der er opbygget gennem sparring mellem landmænd netværksgrupper, forskningsprojekter og meget mere. I fremtiden er det ikke usandsynligt, at den danske knowhow bliver mere anderkendt og efterspurgt. Dette kan resultere i et større salg af dansk knowhow indenfor svine-, mælke-, mink- og planteproduktion samt miljø. Efterspørgslen vil sandsynligvis komme fra flere af de lande, der er ved at opbygge deres landbrugsproduktion, som det er tilfældet med Rusland, Kina og flere lande i Afrika.
  • Det vil i fremtiden være langt mere normalt og udbredt med Foreign Direct Investment (FDI). Med FDI forstås direkte udenlandske investeringer, som er foretaget i et land og defineres som køb af andel i en virksomhed i et andet land, med den hensigt at udøve indflydelse og kontrol over virksomheden. Som udgangspunkt giver det den danske landmand flere fordele og ulemper, hvis udenlandske investorer ønsker at investere i dansk landbrug.
  • Siden 1990 har der været en tydelig stigende tendens, hvad angår FDI i forskellige regioner i verdenen.
    EU er stadig den vigtigste destination for den globale FDI1. Konkurrencen om udenlandske investeringer forventes at blive langt større fremadrettet.

Til top

Den demografiske udvikling

Den demografiske udvikling kendetegnes ved, hvordan befolkningstallet udvikler sig i verden. Endvidere er flere parametre vigtige for den demografiske udvikling, herunder hvordan fødselstallet, kønsfordelingen, aldersfordelingen og indkomstforhold udvikler sig. Udviklingen kan måles både regionalt, nationalt og internationalt. Megatrenden er kendetegnet ved, at man overordnet forventer en voldsom befolkningstilvækst, primært i Afrika og Asien.2

Hvordan kan den demografiske udvikling udmønte sig?

Den ændrede demografi skaber over tid markante forandringer for samfundet, virksomheder og for det enkelte individ. Den overordnede situation er, at arbejdsstyrken og skatteindtægterne vil falde i takt med, at udgifter til pensioner, sundheds- og ældrepleje stiger. Nedenfor er der samlet et udpluk af, hvordan den demografiske udvikling vil udmønte sig:

  • Den voksende globale middelklasse vil medføre en stigende efterspørgsel efter andre fødevarer: mellem 25-60 % stigning for animalsk protein, herunder fisk, svine- og oksekød samt fjerkræprodukter.3
  • Hvis FNs befolkningsprognose for 2050 på 9 mia. mennesker holder stik, vil det kræve en samlet stigning i den globale fødevareproduktion på omkring 70 %4. I 2030 vil behovet for fødevarer være 50 % højere end i dag.
  • Der er en forventning om, at den vestlige verdens befolkning bliver markant ældre5. Dette vil resultere i, at både arbejdsstyrken og skatteindtægterne falder i flere vestlige lande. Derfor vil der i de kommende årtier være behov for reformer, der sikrer, at de ældre har mulighed for at blive på arbejdsmarkedet.
  • Den demografiske udvikling medfører, sammen med andre parametre, et øget fokus på sundhed og forebyggelse af sygdomme. Med den aldrende befolkning, vil der de kommende årtier være et øget fokus på sundhed, der også er omtalt som en megatrends i indeværende artikel.

Hvordan kan det påvirke landmanden i fremtiden?

Med udsigten til langt flere mennesker på jorden må det alt andet lige påvirke landmanden som producent af fødevarer til verdens befolkning. Det store spørgsmål er, hvordan det vil påvirke landmanden? Nedenfor er der opstillet en række eksempler på, hvordan den demografiske udvikling kan påvirke landmanden:  

  • I 2024 forventer FAO, at fjerkræ overgår svinekød som den største kødsektor, og der vil globalt blive konsumeret 50 millioner tons ekstra kød. For fjerkræ er det et ekstra kødforbrug på 25,8 mio. tons. Heraf vil 17 mio. tons stamme fra udviklingslandene, og 8,8 mio. tons fra de udviklede lande. I procenter vil det ekstra forbrug af kød fordele sig således: Fjerkræ tegner sig for 51 % af stigningen, svinekød for 27 %, oksekød for 16 % og fårekød for 6 %.6
  • EU’s nettoeksport af svinekød forventes opadgående de næste 10 år, og her har de danske svineproducenter gode muligheder for at gøre sig gældende i konkurrencen.7
  • Indien forventes ifølge FAO, at have overhalet EU som det største mælkeproducerende land i verdenen i 2024. Men det indiske marked er ikke særlig udviklet, og der produceres mest friske mælkeprodukter. Derfor vil EU stadig være meget konkurrencedygtig på det globale mælkemarked, fordi de europæiske mejerifabrikker er blandt de mest effektive i verden. I de næste 10 år vil der være et stort potentiale for øget salg af mælkeprodukter. Globalt indtages 70 % af mælken som frisk mælk. Vækstpotentialet for forbruget af mælkeprodukter vil derfor være betydeligt, især i udviklingslandene, hvor efterspørgslen pr. indbygger efter mejeriprodukter vokser hurtigt.8

Til top

Stigende asiatisk indflydelse

Den demografiske udvikling peger på, at den største befolkningstilvækst vil ske i Asien. Der er desuden en forventning om, at den støt stigende asiatiske økonomi vil medvirke til en stigende asiatisk indflydelse. Den magt, som følger lande med stor økonomi, kendetegnes ved, at når der fremadrettet defineres politik, vil det i langt højere grad være med en større indflydelse fra de asiatiske lande.    

Hvordan kan den stigende asiatiske indflydelse udmønte sig?

Verdensordenen vil i fremtiden skifte, så de asiatiske økonomier bliver mere verdensdominerende. Det vil medføre stigende asiatisk indflydelse på verdens geo- og værdipolitiske adfærd. Nedenfor er der samlet et udpluk af, hvordan den stigende asiatiske indflydelse vil udmønte sig:

  • FAO skønner, at jordens befolkning i 2100 vil tælle 11 mia. mennesker. En stor del af denne vækst vil ske i Asien og ikke i Nordamerika eller Europa.9
  • En stadig større middelklasse i verdenen. Allerede i 2020 forventer OECD, at middelklassen i Asien er større end i Europa og Nordamerika til sammen. I 2030 forventes denne udvikling at være fordoblet. På det tidspunkt vil middelklassen i Asien udgøre ca. 3 mia. mennesker mod Nordeuropas og Nordamerikas ca. 700 mio. mennesker. Det er først og fremmest Kina og Indien, som er drivere på denne udvikling10. Derfor er det især Indien og Kina, som er dem der driver forbruget i den globale middelklasse.11
  • Verdens magtbalance vil tippe østover, efterhånden som Kina og Indien – ofte kaldet Chindia – bliver de dominerende økonomier. Det sker bl.a. i kraft af verdens to største befolkninger, som tilsammen vil udgøre over 3 mia. mennesker. Kina og Indien vil på sigt være verdens største og tredjestørste økonomi.12
  • Østens dominans – i 2050 vil Asien udgøre 57 % af verdens befolkning. Til sammenligning vil Europas befolkning udgøre 8 %.13
  • De asiatiske lande vil opleve en markant øget velstand, hvilket vil få produktudviklingen på verdensplan til at fokusere yderligere på disse markeders behov.
  • Kina og Indien slutter sig til rækken af stormagter. USA dækker i dag det nationale budgetunderskud ved at låne i Kina. Afrika kigger på den kinesiske vækstmodel og ikke på USA/EU.

Hvordan kan det påvirke landmanden i fremtiden?

Den stigende asiatiske indflydelse vil stille krav til de fødevarer, som danske landmænd skal producere i fremtiden. Det vedrører blandt andet følgende områder: 

  • Stigende migration fører til kulturel sammenblanding og nye spisevaner i verden.
  • Med de seneste års fødevareskandaler i Kina vil der også være fokus på sporbarhed og fødevaresikkerhed (Food Security). Ud over Food Security vil der også komme fokus på Food Functionality, som refererer til specialdesignede fødevarer til forskellige befolkningsgruppers individuelle behov.
  • Der vil komme fokus på Food Security i de regioner, som ikke selv kan producere tilstrækkeligt med fødevarer, eller i en god nok kvalitet til at brødføde hele befolkningen.  

Til top

Teknologi

Mængden af nye teknologier og videnskabelige teknologiske gennembrud er efterhånden nådesløs. Den teknologiske udvikling forventes i fremtiden at kendetegnes ved en øget acceleration, som fremstår af og til som ’the next big thing’, der vil ændre verden. Lovprisningerne holder ikke altid stik, men der er dog nogle teknologier, der reelt har potentiale til at forstyrre status quo og ændre måden, hvorpå folk lever og arbejder, samt omfordele kapitalressourcerne og føre til helt nye produkter og services.

Hvordan kan den teknologiske udvikling udmønte sig?

Ansporet af de andre megatrends vil den teknologiske udvikling sprede sig hurtigere og over hele verdenen. Teknologi vil derfor være tilgængelig for flere befolkningsgrupper. Nedenfor er der samlet et udpluk af, hvordan den teknologiske udvikling vil udmønte sig:

  • Tekniske innovationer vil løbende ændre hverdagen for mange mennesker i samme grad, som internettet gjorde det. Demografiske udfordringer og teknologiske landvindinger vil anspore life science-tankegangen i dagligdagen hos verdens middelklasse.
  • Den teknologiske udvikling ses især i form af digitalisering, som allerede har forandret menneskets dagligdag og dets relationer til andre individer, organisationer, institutioner og samfundet. Denne udvikling vil accelerere og skabe nye industrier og vilkår for mennesket. I 2020 kan vi forvente at have computere, der er mere end 200 gange hurtigere end i dag.14
  • I fremtiden opsamles der data i helt ukendte mængder. Også udviklingen inden for bioteknologi, nanoteknologi og energi vil ændre vore livsvilkår gennem nye former for fødevareproduktion, samt nye behandlings- og energiformer
  • Omkring 40 % af verdens befolkning har i dag internetforbindelse, og det er en udvikling som er eksponentielt stigende15. I 1995 var det mindre end 1 %!

Hvordan kan det påvirke landmanden i fremtiden?

Intelligente computere vil overtage flere videns beslutninger i de enkelte landbrugsvirksomheder. Nye teknologier vil udvikles, der i endnu højere grad sætter big data i spil og fremmer automatisering indenfor landbruget. Nedenfor er der samlet et par eksempler på, hvordan de teknologiske ændringer og gennembrud kan påvirke den danske landmand i fremtiden:

  • Der vil ske store fremskridt i bioteknologi i forlængelse af kloning af pattedyr og genetisk manipulation af afgrøder og husdyr. Genmanipulerede afgrøder og husdyr (GMO) kan potentielt afhjælpe hungersnød i verden, men samtidig åbner bioteknologien en Pandoras æske af etiske spørgsmål: Er det i orden at manipulere med liv? Er GMO blot endnu en måde, hvorpå Vesten udnytter den 3. verden?
  • Udvikling af robotter, IT, genteknologi, såsæd, procesteknologier, værdikæde-managementsystemer, intelligent vanding, gødning osv. En stadig mere kompleks og integreret teknologipark er på vej.
  • Med genetisk selektering bliver det indenfor 10 år muligt at kortlægge DNA på få timer. Det gør det muligt at optimere avlsarbejdet for både planter, svin og kvæg.
  • Avancerede robotter, som f.eks. Baxter, giver nye muligheder i fremtidens landbrug. Robotter vil snart kunne behandle/dyrke marken og assistere ved vaskning af stalde og kastration af grise.
  • Hastigheden på teknologiimplementering bliver et konkurrenceparameter i den fremtidige landbrugsproduktion. Det vil få stor betydning for, hvem der rekrutteres som arbejdskraft. På landet vil der blive ansat flere teknologiske videns medarbejdere end håndværkere.
  • Danmark har gode chancer for at eksportere sin viden som produktion til det globale marked. Det gælder ikke mindst indenfor produktionsteknologi, hvor produktporteføljen spænder vidt fra maskiner til markbearbejdning samt udstyr til mekanisering af stalde, genetik og foderproduktion.16

Til top

Sundhed

De fødevarer, som forbrugerne efterspørger, ændrer sig over tid. Jo større velstand, des højere efterspørgsel er der på sunde fødevarer. Samtidig sker der en stigning i antallet af livsstilssygdomme, og derfor kan erhvervet være en del af løsningens på fremtidens livsstilsudfordringer.  

Hvordan kan det øgede sundhedsfokus udmønte sig?

  • Et stigende antal mennesker i verdenen vil lide af fedme og andre livsstilssygdomme. I takt med, at middelklassen vokser ekstremt meget i Asien, så medfører den øgede velstand en øget tendens til overvægt. I både Kina og Indien er der stigninger på over 100 %.17 Samtidig forventes antallet af diabetes patienter frem mod 2030 at stige i omegnen af 50 %.18
  • Sundhed, og jagten på mere af den, er stadig en driver, som har afgørende betydning for udviklingen på fødevaremarkedet. ”Vækst i food service-sektoren, altså mad lavet uden for privaten, er en udvikling, som pt. ændrer den daglige måltidskultur markant. Folk har ikke tid og kan ikke selv lave mad, hvilket kaster masser af produkter, restauranter, koncepter og deslige af sig. Faktisk er det netop i food service-sektoren, kantiner, restauranter osv., at man i disse år oplever en stor og positiv udvikling, der gør en forskel."

Hvordan kan det påvirke landmanden i fremtiden?

Sundhed er en megatrend, som påvirker de varegrupper, dansk landbrug producerer i dag og i høj grad også de varegrupper, som landbruget kan producere i fremtiden. Nedenfor er der samlet et par eksempler på, hvordan det øgede sundhedsfokus kan påvirke det danske landbrug i fremtiden:

  • Nye fødevaretyper (funktionelle fødevarer eller genetisk modificerede fødevarer).
  • Nye konvergerende markeder (fødevarer, lægemidler eller kosmetik).
  • Forbrugerne vil søge fysisk og mental sundhed, der sikrer dem en afbalanceret hverdag. Derfor efterspørger de fødevarer, som kan give dem bedre sundhed. Både naturligt sunde fødevarer og funktionelle fødevarer vil blive efterspurgt. Et eksempel på sidstnævnte er læskedrikke tilsat C- og D-vitaminer.
  • Der kan være et marked for værditilvækstere, som producerer fødevarer målrettet hospitaler eller andre food service-enheder med specielt fokus på sundhed.
  • En mælkebonde anno 2030 producerer ikke bare mælk, men mælk med en særlig sundhedsfremmende funktionalitet, der skyldes det foder, malkekøerne har indtaget. I supermarkedet kan man købe en stribe forskellige typer specialmælk til f.eks. ældre, børn og gravide.
  • Den stigende globale efterspørgsel efter sunde fødevarer rummer et potentiale for dansk eksport af viden og knowhow indenfor sundhed, kost og ernæring.19

Til top

Miljø

På globalt plan udgør vand en knap ressource i visse lande. Økonomisk vand knaphed betyder, at der har været mangel på investeringer, og der er utilstrækkelig human kapital til at tilfredsstille efterspørgslen på vand. Dette skyldes ofte en manglende/dårlig infrastruktur, hvor man henter vand i brønde, floder eller søer. De verdensdele, hvor befolkningen er størst og stiger mest, er der, hvor vand er en knap ressource, eller der er en tendens mod det.20

Hvordan kan det øgede fokus på miljø udmønte sig?

Miljøhensynet vil spille en større rolle i fremtiden, hvor landbrugsproduktionens påvirkning af den omgivende natur vil blive et vigtigt tema på den verdensomspændende dagsorden. De store klimakonferencer, der er afholdt de seneste år, afspejler interessen for området og dets stigende vigtighed. Nedenfor er der samlet et udpluk af, hvordan det øgede fokus på miljø vil udmønte sig:

  • I takt med højere velfærd i andre verdensdele, herunder især Asien, vil fokus på vandmiljøet blive et vigtigt konkurrenceparameter.
  • Stigende energibehov og behov for uafhængighed af fossile brændstoffer. I 2030 er der behov for 50 % mere energi. Både materialegenanvendelse, grøn energi, mindre ressourceforbrug og knaphed på ressourcer kan komme styrket på dagsordenen.21
  • Klimaet vil i nogle regioner komme under yderligere pres som følge af den hurtige industrialisering. Den globale belastning af klimaet vil resultere i større global opvarmning og medføre temperaturstigninger, hvilket igen vil betyde, at forskellige økosystemer vil komme under pres.
  • På grund af stigende vandstand i verdenshavene vil storbyer som London, Hongkong, Tokyo og Chang Hei være afhængige af diger.
  • Intensiveret anvendelse af alternative energikilder og vedvarende ressourcer.

Hvordan kan det påvirke landmanden i fremtiden?

Nye forretningsmodeller med fokus på bæredygtige produkter og energiproduktion vil blive mere almindelige. Derfor skal landbruget i fremtiden bidrage med vedvarende energi til den danske energiforsyning. Nedenfor er der samlet et par eksempler på, hvordan det øgede fokus på miljø kan påvirke landmanden:

  • Forbrugerne ønsker bæredygtighed i forhold til natur, miljø og sociale forhold, og de ønsker også, at bæredygtigheden er afspejlet i produktionen af deres fødevarer. Derfor vil produktion og forarbejdning tilpasse sig disse behov – både gennem tilpassede produktioner, transport og produkter, og ved at landbruget differentierer sig i forhold til ”konventionelle” fødevarer.
  • Størstedelen af gyllen fra landbrugets husdyrproduktion skal bruges til energiproduktion i biogasanlæg. En stor del af halmen fra det konventionelle landbrug kan udnyttes til at producere klimavenlig benzin på bioraffinaderier.22
  • Ny teknologi skaber mulighed for differentierede landbrugsarealer mht. udledning (intensive og reducerede arealer).
  • Den øgede tilflytning til storbyerne, som følge af urbaniseringen, skaber et distanceret forhold til landbruget, hvilket resulterer i øgede miljøkrav og bæredygtige fødevarer.
  • Vi vil i fremtiden se landbrugsproduktioner, som udarbejder en forretningsmodel, der er specielt miljøorienteret. Landbrugsproduktion i et lukket kredsløb kan producere og sælge fødevarer med en særligt høj miljøprofil. Det kunne f.eks. være en svineproduktion med et tilhørende gartneri (PigCity), som producerer CO2 neutralt svinekød samt tomater.  

Til top

Kildehenvisninger

  1. European Commission - PRESS RELEASES - Press release - Leading in energy efficiency and foreign investment EU industry needs to seize opportunities in globalization
  2. World Population Prospects - United Nations
  3. Tidsskrift for Landøkonomi, dec. 2014, s. 234
  4. Tidsskrift for Landøkonomi, dec. 2014, s. 257-8
  5. World Population Prospects - United Nations
  6. OECD-FAO Agricultural Outlock 2015-2024
  7. OECD-FAO Agricultural Outlock 2015-2024
  8. OECD-FAO Agricultural Outlock 2015-2024
  9. Tidsskrift for Landøkonomi, dec. 2014, s. 234
  10. Tidsskrift for Landøkonomi, dec. 2014, s. 234
  11. Kilde: OECD Development Centre Working Paper, s. 285
  12. 2050 Der bliver et yndigt land, s. 50
  13. 2050 Der bliver et yndigt land, s. 51
  14. Larsen 2006
  15. http://www.internetlivestats.com/internet-users/
  16. Tidsskrift for Landøkonomi, dec. 2014, s. 229
  17. http://www.myhealthywaist.org/documentation-centre/index.html?no_cache=1&tx_stdoccenter_pi1%5Buid%5D=17&tx_stdoccenter_pi1%5Bmod_type%5D=5
  18. Management of Hyperglycemia in Type 2 Diabetes: A Patient-Centered Approach 
  19. Tidsskrift for landøkonomi, dec. 2014, s. 230
  20. International Water Management Institute
  21. Energistyrelsen
  22. Tidsskrift for Landøkonomi, dec. 2014, s. 228

Retur til inspirationssiden.

Sidst bekræftet: 20-03-2017 Oprettet: 07-12-2015 Revideret: 07-12-2015

Forfatter

Økonomi & Virksomhedsledelse
Afdelingsleder

Kristian Skov

Strategi & Vækst


Af samme forfatter

Sådan arbejder du og din rådgiver med den udvidede SWOT
Når du som landmand skal arbejde med den udvidede SWOT sammen med din rådgiver, anbefaler vi en bestemt proces. Med denne p...
23.08.19
Landmandens største strategiske udfordringer og forandringer
Optimering, vækst og ledelse er dé tre områder, som landmanden bruger mest tid på ved deres strategiarbejde. Det peger en u...
22.06.17
En struktureret forretningsudvikling styrker din forretningsidé
Mange landmænd arbejder med forretningsudvikling på bedriften.
21.12.16
Hvad skal der til for at lykkes med forretningsudvikling?
Der er flere faktorer, der kan spænde ben for, at en forretningsudvikling realiseres. Særligt fordi ethvert landbrug skal s...
24.11.16
Potentialer og udfordringer
Før du arbejder videre med dit optimeringsprojekt, bør du afdække de potentialer og udfordringer, din bedrift står overfor,...
10.11.16