Natur og vandmiljø

Nyt projekt vil udvikle klimaværktøj til landbrugsbedriften

ØL, SEGES og AU samler kræfterne om at udvikle et værktøj, der hjælper landmænd med at sætte effektivt ind for at reducere deres bedrifters klimaaftryk.

Kraftige efterafgrøder, mere kløvergræs og stop for ompløjning af lavbundsjorder er nogle af de indsatser, der mindsker landbrugets klimabelastning. Foto: Jannie B. Pedersen.

Landbruget skal som resten af samfundet bidrage til mindre udledning af drivhusgasser. De økologiske landmænd er klar men mangler et solidt grundlag at handle på. Det er baggrunden for et nyt projekt – Klima-landmand - som netop er skudt i gang. Projektets mål er at udvikle et værktøj af samme navn, der kan bruges af planteavlere og mælke- og kødproducenter, som vil kende deres klimaaftryk og mindske det.

Vi oplever, at de økologiske landmænd er parate til at handle og forbedre deres klimaperformance, og de økologiske forbrugere forventer klimavenlige fødevarer. Det skal vi tage alvorligt, men vi mangler redskabet til at træffe kvalificerede beslutninger på bedrifterne, forklarer projektleder og klimakonsulent Mette Kronborg, Økologisk Landsforening.

Ud over Økologisk Landsforening deltager SEGES og forskere fra DCE, Aarhus Universitet, i projektet, der foreløbig er planlagt til at vare to år. Den brede forankring er et godt afsæt for et solidt resultat og for at koble værktøjet med eksisterende bedriftsdata.

Hvis landmanden tillader det, kan vi automatisk hente oplysninger om bedriften i SEGES’ databaser, fx regnskaber, Kvægdatabasen og Mark Online. Vi skal i projektet se på, hvordan vi får de forskellige informationer til at spille sammen på en enkel og konstruktiv måde, siger specialkonsulent Frank Oudshoorn fra SEGES Økologi Innovation.

Der findes forskellige værktøjer i dag, der kortlægger bæredygtighed og klimabelastning, men ingen af dem er ifølge projektleder Mette Kronborg, optimale.

Ved fælles hjælp skal vi skabe et videnskabeligt og fagligt solidt grundlag for et nyt, samlende værktøj, der anviser handling, så landmændene reelt kan reducere klimabelastningen, tilføjer hun.

Gode erfaringer fra Klimahandlingsplaner

Klimalandmand skal baseres på livscyklusprincippet, og målet er at vise bedriftens klimaaftryk inden for energiforbrug og -produktion, metanudledning, lattergasudledning og kulstofopbygning. Klimaværktøjet analyserer bedriften og dokumenterer hvor, de største kilder til klimabelastning er. På den måde bliver det tydeligt, hvor det giver størst effekt at sætte ind med ændringer og handling, som til sidst samles i landmandens klimahandlingsplan.

De erfaringer, vi har fra de senere år med klimahandlingsplaner, viser, at den gennemsnitlige malkekvægs-bedrift reducerer udledningen med otte-ti procent ved at gennemføre tre-fire små og store tiltag. Vi vil forvente en lignende effekt ved udrulning af det nye værktøj, siger Mette Kronborg.

Mælk, kød og planteavl først

I første omgang udvikles der et værktøj målrettet til økologiske mælkeproducenter og planteavlere. Ambitionen er i 2020 at følge op med tilføjelser til værktøjet, så det kan anvendes på bedrifter med svin, fjerkræ og grøntsagsproduktion også.

Der er fokus på økologiske bedrifter, men projektlederen forventer, at værktøjet vil kunne udvides til forholdene i konventionelt landbrug ved at beregne udledning fra kunstgødning og sprøjtemidler også.

Forfatter: Karen Munk Nielsen. Karen Munk Nielsen er kommunikationskonsulent i Økologisk Landsforening

Støttet af