Økonomi og ledelse

Sådan regner du på, om en investering er rentabel

Investeringsteori: Rentabilitet defineres, og der introduceres til forskellige metoder til at bestemme, om en investering er rentabel. Det beskrives også, hvor data til beregningerne findes.

Analyse

06. januar 2003

 Opdateret 17. august 2007

Hvornår er en investering rentabel?

Investeringen er rentabel, hvis den tilbagediskonterede sum af samtlige indbetalinger er større end den tilbagediskonterede sum af samtlige udbetalinger. Der findes fire forskellige metoder til at bestemme, om en investering er rentabel:

  • Kapitalværdimetoden
  • Annuitetsmetoden
  • Den interne rentefods metode
  • Tilbagebetalingsmetoden

Kapitalværdimetoden

Kapitalværdimetoden er sammen med annuitetsmetoden de mest anvendte metoder til at bestemme, om en investering er rentabel.

Kapitalværdien udtrykker summen af de tilbagediskonterede ind- og udbetalinger. Almindeligvis regner man med, at ind- og udbetalinger består af henholdsvis en anlægsinvestering, en række løbende ind- og udbetalinger, samt en scrapværdi (salgsværdi eller slutværdi).

Kapitalværdi

Eksempel på anvendelse af kapitalværdimetoden

Investering i en mejetærsker. Købsprisen er 1,2 mio. kr. Mejetærskeren har en kapacitet på 160 hkg pr. time, og forventes derfor at høste 2 ha pr. time ved 80 hkg pr. ha. De løbende udbetalinger er forsikring og husleje 4.000 kr. pr. år, reparation og vedligehold 200 kr. pr. time, brændstof og olie 60 kr. pr. time, og arbejdsløn 150 kr. pr. time. Ved 300 ha svarer det til årlige udbetalinger på 65.500 kr.

De løbende indbetalinger skal komme fra planteproduktionen. Her kan dog i stedet regnes med sparede omkostninger ved anvendelse af maskinstation, som ville udgøre 1.000 kr. pr. ha. Ved 300 ha svarer det til årlige indbetalinger (sparede omkostninger) på 300.000 kr. Landmanden forventer at have mejetærskeren i 8 år, hvorefter den forventes at have en scrapværdi på 200.000 kr. Kalkulationsrenten er 6 pct. p.a. Oplysningerne kan sammenfattes som i tabellen nedenfor.

Tabel 1. Anvendelse af kapitalværdimetoden.

Købspris, kr. A 1.200.000
Levetid, år n 8
Scrapværdi, kr. S8 200.000
Sparede omkostninger, kr. vt 300.000
Løbende udbetalinger, kr. ut 65.500
Kalkulationsrenten, pct. i 6
Beregning af kapitalværdi

Annuitetsmetoden

Annuitetsmetoden er sammen med kapitalværdimetoden de mest anvendte metoder til at bestemme om en investering er rentabel. Annuitetsværdien udtrykker den gennemsnitlige sum af samtlige ind- og udbetalinger.

Beregning af den gennemsnitlige nettobetaling

Eksempel på anvendelse af annuitetsmetoden

Investering i en mejetærsker fortsat.

Tabel 2. Anvendelse af annuitetsmetoden

Købspris, kr. A 1.200.000
Levetid, år n 8
Scrapværdien, kr. S8 200.000
Sparede omkostninger, kr. vt 300.000
Løbende udbetalinger, kr. ut 65.500
Kalkulationsrenten, pct. i 6
Kapitalværdien, kr. K0 381.679
Gennemsnitlig nettobetaling for investering i en mejetærsker

Interne rentefods metode 

Den interne rente er den rente, der anvendt ved diskontering af en betalingsrække, giver en kapitalværdi på 0 kr. Investeringen er rentabel, hvis den interne rente er større end den marginale lånerente, hvilket svarer til, at kapitalværdien eller den gennemsnitlige nettobetaling er positiv.

Den interne rentefods metode anvendes sjældent til at bestemme, om en investering er rentabel. Det skyldes, at den interne rente bestemmes vha. interpolation, og derfor er besværlig at bestemme ved beregning.

Tilbagebetalingsmetoden 

Tilbagebetalingstiden er den tid, det tager, indtil anlægsinvesteringen er betalt tilbage. Tilbagebetalingsmetoden kan ikke udtrykke, om en investering er rentabel, men det kan alligevel være hensigtsmæssigt at vide, hvor lang tid det tager at betale anlægsinvesteringen tilbage.

Hvor kommer data fra?

Der gælder to forhold ved valg af data til beregningerne. For det første skal de data, der vælges, være et udtryk for produktionsforholdene på den aktuelle bedrift. For det andet skal de data, der vælges, give et retvisende udtryk for produktionen i den aktuelle tidshorisont.

I en planlægningssituation er det for det første vigtigt at danne sig et overblik over de interne data - data for den aktuelle bedrift. I forbindelse med maskininvesteringer vil det typisk være:

  • kvantitet og kvalitet af arealtilliggende, herunder sædskifte, udbytte og dyrkningsværdi
  • kvantitet, kvalitet og anvendelsesmuligheder for eksisterende bygninger og maskiner
  • mængden og arten af tilgængelig arbejdskraft
  • den finansielle situation og driftsmæssige status.

Mere generelt hører også produktionsomfang og produktionseffektivitet i husdyrproduktionen med til de interne data.

Når de interne data er indsamlet og systematiseret, er det vigtigt at danne sig et overblik over de eksterne data - data, der fødes uden for bedriften. I forbindelse med en maskininvestering skal det bestemmes, hvilke krav maskinen stiller til de eksisterende ressourcer på bedriften. Endvidere skal det skønnes, hvilke produktionsresultater med tilhørende faktorforbrug, der kan opnås med den nye maskine. De eksterne data er forbundet med større usikkerhed end de interne data.

Når det skal skønnes, hvilke produktionsresultater der kan forventes, må disse sættes i relation til tidligere observerede produktionsresultater på bedriften, samt den anvendte teknik. Produktionsresultaterne afhænger både af en systemeffekt og en driftsledereffekt: De forventede produktionsresultater afhænger af den aktuelle teknik, men i lige så høj grad af den aktuelle driftsleder - det er ikke alle driftsledere, der fungerer lige godt med forskellige systemer.

For at produktionsresultaterne kan indgå i rentabilitetsberegningerne skal der skønnes et tilhørende sæt priser. Når det skønnes, hvilke priser der forventes, afhænger det af tidshorisonten for investeringen. På kort sigt tager skal man tage udgangspunkt i de aktuelle priser og forsøge at udarbejde en prognose over priserne. På langt sigt skal man skønne prisrelationerne mellem forskellige produkter og produktionsfaktorer. På langt sigt tager man udgangspunkt i de såkaldte afstemte nutidspriser, hvor de enkelte priser er afstemt i forhold til hinanden, således at der er taget hensyn til midlertidige udsving på de enkelte priser. Samtidig med at man fastlægger de afstemte nutidspriser, skønner man den forventede udvikling i priser og inflation.

En vilkårlig kombination af prisstigninger, inflation og rente er ikke realistisk. Inflationen, eller rettere sagt forventningen til denne, fastlægger en væsentlig del af renten, ligesom forventningen til det fremtidige skattetryk indgår ved fastsættelsen af renten.

Husk at tage højde for eventuelle indkøringstab i rentabilitetsberegningen.

Vil du vide mere?