Økonomi og ledelse

Få overblik over analyser og værktøjer til produktions- og økonomistyring i landbruget

Tidslinjer giver overblik over, hvilke analyser og værktøjer der findes til produktions- og økonomistyring i landbruget indenfor de forskellige produktionsgrene. Dette kan øge din landmandskundes udbytte af produkterne og løfte det tværfaglige samarbejde i rådgiverteamet.

Mangler du som rådgiver eller din landmand overblik over, hvilke analyser og værktøjer der findes indenfor produktions- og økonomistyring i hans produktionsgren? Og vil du gerne synliggøre, hvad der skal til for at forbedre datagrundlaget i analyserne, så han får et bedre beslutningsgrundlag, eller hvordan han sikrer, at han får informationerne på det rette tidspunkt? Så er løsningen måske tidslinjer.

Få overblik over, hvilke redskaber der findes til produktions- og økonomistyring i landbruget

Vi har udarbejdet en række tidslinjer, der giver dig og din landmand overblik over de aktiviteter og redskaber der findes til produktions- og økonomistyring indenfor henholdsvis mælke-, svine- og planteproduktion.

Oversigterne er udviklet for at give rådgivere og landmænd et overblik over elementerne indenfor sammenhængende produktions- og økonomistyring, så I sikrer, at der er en sammenhæng mellem de aktiviteter, I igangsætter i produktionen, og de økonomiske mål, I har for bedriften som helhed. 

Tidslinjerne understøtter dermed den sammenhængende produktions- og økonomistyring på bedriften, hvilket giver landmanden et helhedsorienteret beslutningsgrundlag. Derudover kan tidslinjerne være med til at anskueliggøre, hvilke data der indgår i de forskellige analyser, så landmanden får et overblik over, hvilke data han skal levere på hvilke tidspunkter for at få leveret de analyser, han skal bruge som beslutningsgrundlag.

Se tidslinjerne

Få overblik over, hvilke redskaber der findes til produktions- og økonomistyring indenfor mælkeproduktion, svineproduktion og planteproduktion. 
Se tidslinjerne i henholdsvis A3 og A4-format samt en introduktion til deres anvendelse
 

Lav landmandens individuelle tidslinje og få afdækket hans behov for yderlig rådgivning

Ideen med tidslinjerne er, at du som rådgiver i samarbejde med landmanden kan udarbejde landmandens individuelle tidslinje. Her kan I indtegne, hvilke analyser landmanden får udarbejdet, hvilke værktøjer han anvender, og hvilke aktiviteter han har indenfor henholdsvis økonomistyring og produktionsstyring i de forskellige produktionsgrene. 

Det giver mulighed for, at I som rådgivere kan spørge ind til de forskellige aktiviteter og få afdækket behovet for andre tiltag. Ligesom I kan forventningsafstemme med landmanden og evt. justere i landmandens produkter samt tilpasse, hvornår de forskellige analyser skal leveres. 

Individuelle tidslinjer løfter det tværfaglige rådgiversamarbejde omkring landmanden

En individuel tidslinje giver også landmanden et indblik i, hvor datagrundlaget i analyserne kommer fra. Som rådgivere omkring landmanden får I også et overblik over, hvilke analyser og værktøjer landmanden får leveret indenfor de forskellige rådgivningsområder. Det kan være med til at løfte det tværfaglige samarbejde omkring landmanden og sikre en mere sammenhængende produktions- og økonomistyring, fordi I får kendskab til, hvilke oplysninger og data I kan udveksle på tværs af de forskellige rådgivningsområder.

Emneord

Vil du vide mere?