Feedback Form

 2228

Oprettet: 08-06-2015

IPM i vintersædsbaserede sædskifter

Artiklen giver en oversigt over en vigtige række overvejelser ved planlægning af sædskifter med meget vintersæd.

I svine- og fjerkræproduktionen vil hovedformålet med afgrødevalg og sædskiftet være at producere en stor og stabil mængde foder. Vintersæd har oftest det største udbyttepotentiale og opfylder nogle af de grønne krav. I vintersædsbaserede sædskifter er det imidlertid en udfordring at holde græsukrudt i skak. Artiklen giver et bud på at tilrettelægge sædskifte og dyrkningsstrategier, så de mange hensyn bliver afbalanceret.

Overvejelser om sædskiftet

Nogle af de vigtigste overvejelser handler om:

  • Hvilke arter af vintersæd klarer sig bedst på min jord?
  • Hvor stor andel af vårafgrøder er nødvendig for at undgå problemer med græsukrudt?
  • Pløjefri dyrkning, pløjning eller begge dele?
  • Hvilke afgrøder kan håndteres, f.eks. i forhold til hjemmeblanding?
  • Kan jeg dyrke mere protein?
  • Giver afgrødesammensætningen en tilpas fordeling af arbejdsbelastningen?
  • Passer afgrødefordelingen til maskinkapaciteten?

Økonomi

I regnearket ’Økonomi i afgrøder og sædskifter’ kan du med indtastning af egne udbytteniveauer hurtigt få beregnet økonomien i forskellige sædskifter. Et alsidigt sædskifte vil modvirke opformering af bestemte ukrudtsarter, forebygge en række sædskiftesygdomme og ikke mindst forsinke udvikling af pesticidresistens. Selektion af resistens hos ukrudt, svampe og skadedyr bliver mindre, når der bliver mindre behov for intensiv bekæmpelse af græsukrudt, de forskellige svampe og skadedyr bliver ikke bekæmpet med så stor hyppighed på grund af flere afgrøder, og der som følge af flere afgrøder bliver anvendt en bredere vifte af midler med forskellige virkemekanismer.

Kan det betale sig at forebygge udvikling af herbicidresistens

Agerrævehale og italiensk rajgræs er ukrudtsarter, som har en høj risiko for udvikling af herbicidresistens. Er en af disse to arter først blevet et problem, er det nødvendigt at tage alle relevante tiltag i brug for at nedbringe bestanden. Det kan give et lavere dækningsbidrag på kort sigt, men vil give det bedste og mest stabile resultat på længere sigt.

I det følgende er givet et eksempel, som illustrerer økonomien ved omlægning at en rent vintersædssædskifte og til et mere alsidigt sædskifte, hvor der også indgår vårbyg. Nudrift benytter alternativer til pligtige efterafgrøder. Bedriften antages at være nettokornkøber, således at en mindre kornproduktion vil skulle erstattes med indkøbt korn. JB er 5-6. Tabel 1 viser forudsætninger og resultatet af to scenarier i år 1 og år 5. I år 1 er udgiften til ukrudtsbekæmpelse i hvede og vinterbyg den samme, dvs. som scenarie 2.

Scenarie 1.

Agerrævehale er et stigende problem, men kan indtil videre løses med kemiske midler. Sædskiftet med vinterafgrøder og dyrkningsstrategi fortsættes uændret. Det forudses, at der efter 5 år er udviklet herbicidresistens, således at anvendelsen af græsukrudtsmidler med jordvirkning må intensiveres.

Scenarie 2.

Agerrævehale kan findes i mindre pletter, men er endnu ikke et dominerende ukrudt. Sædskiftet er i nu-drift det samme som i scenarie 1, men bliver år 1 lagt om, så vårsæd udgør 33 procent. Det forudses, at udvikling af herbicidresistens kan undgås.

Tabel 1. Forudsætninger og dækningsbidrag ved alternativerne i scenarie 1 og 2. Beregningerne ses her: År1, år 5.
  Scenarie 1: Udvikling af resistens hos agerrævehale Scenarie 2: Forbygge agerrævehale gennem sædskifte
Sædskifte Hvede, hvede, vinterbyg, vinterraps Hvede, hvede, vårbyg, vårbyg, vinterbyg, vinterraps
Omkostning til ukrudtsbekæmpelse i hvede i år 5 3 l Boxer 1 l Stomp CS 0,15 l DFF 0,9 l Atlantis   kr. 1.200 1,5 l Boxer 0,1 l DFF 10 g Lexus 0,3 l Topik   kr. 450
Omkostning til ukrudtsbekæmpelse i vinterbyg i år 5 3 l/ha Boxer 1 l/ha Stomp CS 0,15 l/ha DFF 10 g/ha Lexus 1 l/ha Primera Super   Kr. 1.200 pr. ha   1,5 l/ha Boxer 0,05 l/ha DFF 8 g/ha Lexus 0,8 l/ha Primera Super     Kr. 550 pr. ha
Tab år 5 som følge af agerrævehale, der ikke effektivt kan bekæmpes 10 pct. i hvede 10 pct. i vinterbyg Ingen tab
Afgrødepriser, kr. pr. hkg Hvede: 130 Vinter- og vårbyg: 120 Vinterraps: 270 Hvede: 130 Vinter- og vårbyg: 120 Vinterraps: 270
Dækningsbidrag efter arbejde og maskiner år 1     Kr. 2.774   Kr. 2.476
Dækningsbidrag efter arbejde og maskiner år 5     Kr. 1.641   Kr. 2.476

Der er naturligvis en del usikkerhed forbundet med at vurdere udbyttetabet som følge af mangelfuld bekæmpelse af agerrævehale i scenarie 1 i år 5. I 4 ud af 5 landsforsøg i 2014 har der været nedsat følsomhed af Lexus hos agerrævehale, men stadig god effekt af Atlantis OD. Ved efterårsbekæmpelse med disse midler har der været et merudbytte på 6 hkg pr. ha som følge af mere effektiv bekæmpelse med Atlantis i forhold til Lexus. Udbyttetabet kan let blive større end de 10 procent, der er regnet med i scenarie 1.

Tabene som følge af resistensudvikling vil komme gradvist. Billedet herunder viser et eksempel, hvor italiensk rajgræs i et vintersædsbaseret sædskifte har udviklet resistens. Efter nogle år med fortsat vintersædsdyrkning, har italiensk rajgræs taget magten fra vinterhveden. Læs evt. mere om ital. rajgræs som ukrudt her.

Afgrøder

Hestebønne som vekselafgrøde

Hestebønne er en fortrinlig forfrugt, sanerer som andre vårafgrøder mod græsukrudt og giver mulighed for radrensning. Der er nu godkendt en række ukrudtsmidler, så der også er gode muligheder for at gennemføre en sikker kemisk bekæmpelse af ukrudt. Hestebønne kan angribes af chokoladeplet og bladlus, som i nogle år vil udløse bekæmpelse. Tabel 2 viser ligevægtsudbytte i hestebønne i forhold til udbytte i foderbyg på 60 hkg pr. ha, dvs. at det økonomiske resultat er det samme. Der er regnet med en forfrugtsværdi på 9 hkg pr. ha i hvede efter hestebønne. Hestebønne kan indgå i foder til både svin og høns.

Udfordringerne ved hestebønne er, at udbyttevariationen kan være stor og at proteinholdet varierer.

Tabel 2. Ligevægtsudbytte i hestebønne i fht. udbytte i foderbyg på 60 hkg pr. ha.
  Hvedepris/Sojaskråpris
130/300 130/350 180/300 180/350
Ligevægtspris hestebønne 160 179 182 201
Ligevægtsudbytte 47 41 54 49
Udbytteforskel mellem vårbyg og hestebønne ved ens økonomi -13 -19 -6 -11

Yderligere information om dyrkning af hestebønne:

Dyrkningsvejledning hestebønne

Ukrudtsbekæmpelse i hestebønner

Overvej at dyrke markært eller hestebønne til svinefoder

Hestebønner - et nyt element i svinefodringen

Svampe- og skadedyrsbekæmpelse i hestebønner

Rug i sædskiftet

Rug har en høj dyrkningssikkerhed på sandjord og har vist et højt udbyttepotentiale på lerjord. Rug er den vintersædsart, som bedst tåler sen såning, og er derfor en meget interessant afgrøde, hvis der er behov for at sanere græsukrudt. Som tommelfingerregel bliver fremspiringen af græsukrudt halveret ved at udsætte såning af vintersæd med 2 uger.

I nogle år kan meldrøjer være et problem. Flere sorter sælges iblandet 10 procent af en sort med stor pollenproduktion, hvilket reducerer risikoen for angreb.

Rug kan indgå i foder til slagtesvin.

Yderligere information om vinterrug:

Dyrkningsvejledning vinterrug

Rug som et alternativ til hvede og byg i svinefoder

Økonomi i dyrkning af hybridrug til svinefoder

Havre sanerer græsukrudt

Havre sanerer goldfodsyge og er dermed en god forfrugt for vinterhvede. Som vårafgrøde er havre sanerende mod græsukrudt.

Dyrkningsvejledning havre

Vinterraps

Vinterraps er en god forfrugt og giver mulighed for udbringning af gylle om efteråret. I vinterraps kan græsukrudt bekæmpes med Kerb, som sammen med Stomp/Activus har en anden virkemekanisme end de øvrige græsukrudtsmidler, og forsinker derfor udvikling af herbicidresistens.

Kernemajs

Majs er som vårafgrøde og med et forholdsvis sent såtidspunkt, som giver mulighed for falsk såbed, en god sanerende afgrøde på arealer med græsser som agerrævehale, ital. rajgræs og væselhale. Er der begyndende resistensudvikling, vil radrensning kunne bidrage til at øge effekten.

Dyrkningsvejledning kernemajs

Fusariumtoksiner

Jordbearbejdningen, forfrugt og stubrester har betydning for risikoen for forekomst af Fusariumtoksiner i hvede. Risikoen for aksfusarium er størst ved forfrugt majs og ved forfrugt hvede/triticale og samtidig reduceret jordbearbejdning.

Monitering af fusariumtoksiner i kernemajs viser, at der ofte kan findes indhold over grænseværdien for svin. Problemet løses ved at tilpasse mængden af majs i foderrationen. Moniteringen har ikke kunnet vise, om der er sammenhæng mellem jordbearbejdningsteknik og indhold af toksiner.

Andre sædskiftesygdomme

Et alsidigt sædskifte forebygger sædskiftesygdomme som kålbrok og goldfodsyge.

Dyrkningsvejledning Sædskifte

Dyrkningsteknik m.m.

Afgrødeetablering, optimal gødskningsstrategi, vanding, afvanding, kalkning m.v. har stor betydning for dyrkningssikkerheden. Gode veletablerede afgrøder konkurrerer godt med ukrudt. I hvor høj grad det kan lykkes hvert år at opnå en god etablering og vækst, har derfor også betydning for, hvor stor andel af vinterafgrøder, der er bæredygtigt i sædskiftet.

Det er en særlig udfordring at etablere afgrøderne med det optimale plantetal og uden at lave strukturskader. Sørg for løbende at tjekke såbedet og de arbejdsprocesser, der lægger op til etablering af afgrøden, se tjekliste.

Sortsblandinger giver et lille bidrag til større dyrkningssikkerhed, se inspirationsark.

For at bevare virkningen af svampe- og skadedyrsmidler længst muligt, er det nødvendigt at kun at anvende midlerne efter behov og respektere anti-resistensstrategierne. Læs mere i inspirationsark om at forebygge resistens mod henholdsvis svampemidler og insektmidler.

Efterafgrøder

I et sædskifte med vinterraps skal der vælges efterafgrøder, som ikke er modtagelige for kålbrok. Der er flere muligheder for efterafgrøder. Forskellige undersøgelser viser, at kålbrok sjældent angriber olieræddike.

   

Sidst bekræftet: 27-05-2019 Oprettet: 08-06-2015 Revideret: 08-06-2015

Forfatter

Planter & Miljø
Landskonsulent, Planteværn

Poul Henning Petersen

PlanteInnovation


Af samme forfatter

Afdrift af ukrudtsmidler giver færre blomster i markkanten
Rapport omtaler en række forsøg, som belyser betydning af afdrift af herbicider for antal blomster i markkanten.
09.10.19
BNBO indsats for beskyttelse af drikkevand – status oktober 2019
Gode løsninger for alle parter er målet med indsatsen for at gøre boringsnære beskyttelsesområder pesticidfrie. BNBO-vejled...
27.09.19
Pas godt på de vilde blomster og insekter i markkanten
Ved at passe på markkanternes vilde blomster giver du bedre betingelser for de vilde insekter, samtidig med at pladsen tage...
12.09.19
Dosering af glyphosat før såning i pløjefri systemer skal tilpasses ukrudtets art og størrelse
Store tuer af græsukrudt og etableret tokimbladet ukrudt kræver højere dosis af glyphosat før opharvning til såbed i pløjef...
03.09.19
Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd i efteråret – valg af midler
Forslag til løsninger mod forskellige ukrudtsbestande, timing og sprøjteteknik ved ukrudtsbekæmpelse i vintersæd.
09.08.19