Natur og vandmiljø, Planter

Lav kvælstofudvaskning i udvaskningsåret 2020-2021

Kvælstofudvaskningen fra rodzonen er stærkt afhængig af det enkelte års afstrømning. I udvaskningsåret 2020/2021 var både afstrømning og udvaskning generelt lav i SEGES’ sugecelleforsøg.

En foreløbig opgørelse af udvaskningen målt i 4 landsforsøg med sugeceller viser en betydelig lavere udvaskning af kvælstof i 2020/21 end i de to foregående år. Forsøgene er gennemført i Vestjylland (Bur, JB1), i Østjylland (Odder, JB6), på Sjælland (Ringsted, JB6) og på Lolland (Guldborg, JB7).

I de tre første marker har bevoksningen i efteråret 2020 være vintersæd, mens der ingen afgrøde var på Lolland. Hovedafgrøden til høst i 2020 har ligeledes været vintersæd undtagen på Lolland, hvor der var vårbyg. 

Tabel 1. Udvaskning ved gødningsnorm, marginaludvaskning ved gødningsnorm og afstrømning for udvaskningsårene 2018/2019 - 2020/2021 (april-marts) for 4 lokaliteter. 

Lokalitet Bur Ringsted Odder Guldborg Gns.
Jordtype JB1 JB6 JB6 JB7
Udvaskning v. gødningsnorm, kg N pr. ha
2020/21 40 25 16 24 25
2019/20 47 75 34 36 48
2018/19 67 58 - 19 48
Gns. 2018-2021 51 53 25 26
Marginaludvaskning v. gødningsnorm, %
2020/21 39 5 11 6 15
2019/20 24 22 14 14 22
2018/19 42 20 - 4 22
Gns. 2018-2021 35 16 13 8
Afstrømning, mm
2020/21 679 141 203 127 288
2019/20 1144 318 532 312 577
2018/19 784 244 - 184 404
Gns. 2018-2021 869 234 368 208

Udvaskningen er opgjort på hydrologiske år fra 1.april til 31. marts det følgende år. På alle 4 lokaliteter er udvaskningen i 2020/21 generelt betydeligt lavere end hver af de to foregående år. Det skyldes primært forskelle i afstrømningen, som var lav i 2020/2021 og specielt i 2019/2020 var høj. På Lolland var udvaskningen dog lavere i 2018/2019, hvor der var en efterafgrøde på marken i efteråret, end i 2020/2021. 

Marginaludvaskningen, som angiver, hvor stor en andel af det sidst tilførte kvælstof som udvaskes, er også beregnet ved gødningsnormen. Også her ses det, at udvaskningen på lerjordene generelt var lav i 2020/2021. På sandjorden ved Bur var marginaludvaskningen relativt høj når afstrømningen tages i betragtning. Det skal dog ses i sammenhæng med, at udbyttet så ud til at stagnere omkring gødningsnormen eller lidt før, og afgrøden har derfor ikke udnyttet den fulde gødningsnorm. 

Kvælstofudvaskning fra rodzonen og retention

Der er vigtigt at bemærke, at det vi måler i sugecelleforsøgene, er udvaskningen af kvælstof fra rodzonen. Herefter sker der en retention af en del af det udvaskede kvælstof, før det når til overfladevandet. Retentionen varierer meget hen over landet og er generelt størst på de sandede jorde, hvor jordvandet passerer igennem iltfri zoner i jorden, og lavest på drænede jorde, hvor vandet hurtigt ledes ud til vandløb og åer. Den gennemsnitlige retention i Danmark er omkring 70%. 

Hvis du vil vide mere om sugecelleforsøgene

Forsøgene refereret her er forsøg med stigende N tildeling. Det vil sige at forsøgsparcellerne er tildelt en stigende mængde gødning fra 0 til 200-300 kg afhængig af afgrøde. Under hver parcel er to sugeceller placeret i 1 meters dybde. De bruges til at udtage vandprøver af det vand, som forlader parcellen i en meters dybde, som her defineres som rodzonen. 

På det første billede er en sugecelle vist. Sugecellen er et forseglet PVC-rør med en keramisk sugekop i bunden. Fordi cellen er forseglet, kan den sættes under vakuum eller tryk gennem vakuumslangen, der er ført ind i cellen og slutter i toppen af cellen. Prøvetagning sker ved at sætte cellen under vakuum. Vakuummet suger jordvand ind gennem den porøse sugekop i bunden af cellen. Når vandet fra sugecellen skal indsamles, sættes cellen under et svagt overtryk, og det indsamlede jordvand trykkes ud gennem prøveslangen, der slutter i bunden af sugecellen. Cellen graves ned i 1 meters dybde under en forsøgsparcel (billede 2) og slangerne føres hen til et skab hvorfra prøveudtagningen foretages (billede3). 

I sugecelleforsøgene udtages prøver med 14-20 dages mellemrum året rundt, og koncentrationen af kvælstof i jordvandet, som forlader rodzonen i 1 meters dybde, kan derfor måles med relativt høj opløsning. Det bemærkes, at der kun kan udtages prøver, når der er tilstrækkeligt vand i jorden. Specielt på lerjorde i det østlige Danmark løber cellerne ofte tør gennem sommeren. Det afspejles også i, at der ingen afstrømning er fra rodzonen i denne periode. 

For at estimere udvaskningen af kvælstof skal kvælstofkoncentrationen i prøven kobles med afstrømningen fra marken. Afstrømningen kan vi ikke måle, så den modellerer vi. Der findes flere modeller til det formål, men i dette tilfælde har vi brugt modellen Evacrop. På baggrund af jordtype, klimadata og afgrødedække estimerer Evacrop en daglig afstrømning fra 1 meters dybde, og herefter kan den daglige udvaskning af kvælstof fra rodzonen beregnes.

Sugecelleforsøgenes placering

Sugecelleforsøgene er placeret på flere forskellige lokaliteter i Danmark og ligger i de samme marker år efter år. Forsøgene præsenteret her er placeret nær Bur i Vestjylland (JB1), nær Odder i Østjylland (JB6), nær Ringsted på Midtsjælland (JB6) og nær Guldborg på Lolland (JB7) (Figur 1). Forsøgene repræsenterer derfor også både forskellige jordtyper og nedbørsforhold. Ud over disse fire forsøg findes tre majaforsøg i Sønderjylland, et sædskifteforsøg på Lolland og et mindre forsøg ved Jyderup på Vestsjælland. Forsøgene følger landmandens sædskifte og afspejler derfor både vår og vintersæd.

Placeringen af SEGES’ sugecelleforsøg.

Figur 1. Placeringen af SEGES’ sugecelleforsøg. 

Vil du vide mere?

Støttet af