Kvæg

Test af staldmadrasser til sengebåse

Udvalget af madrasser er enormt, og det kan være svært at vælge. Derudover er der kommet rigtig mange gode alternativer til sand, og det er dem, vi kigger på her i testen.

Udvalget af madrasser er enormt, og det kan være svært at vælge. Derudover er der kommet rigtig mange gode alternativer til sand, og det er dem, vi kigger på her i testen.

Dog kigger vi efter de samme egenskaberne som altid; et blødt leje til køerne, et skridsikkert underlag og en topdug der ikke er for ru. 
Derfor har vi testet en række madrasser og indhentet erfaringer fra landmænd, der netop har købt nye madrasser.

Hvad skal du være opmærksom på?

Madras

Når du skal vælge madrassen, er det vigtigt at tjekke, hvor blød den er, og hvor stor fyldets volumen er. Den nemlig vigtigt, at madrassen ikke falder sammen efter få år. 

Madrassens tykkelse må ikke være under 50 mm. Faktisk er det bedre, hvis den er 60 mm tyk. Volumen eller blødheden skal være 260-300 kg/m3.

Topdug

Topdugen kan enten være af gummi, gennemtrængelig eller tæt. Det er vigtigt at holde sig væk fra ru top-duge, da koens lemmer kommer til at gnide mod overfladen. 

Gummi eller grovvævede topduge kræver, at du strør mindst 500 g om dagen for at undgå for meget slid på køerne.

Hvis overdugen er for glat og stram, vil koen skride. Det handler derfor om fleksibilitet og elasticitet af madrassen, så koen kan træde dybt nok ned til at stå fast. Dog skal den stadig monteres helt stramt.

Nedskrabning af topdugen er også en vigtig overvejelse. Det er lettere at skrabe ned fra en topdug med en helt plan overflade.

Strøelse

Sengebåse skal dagligt strøs med mindst 500g tør strøelse/bås/dag. Strøelsen kan være snittet halm eller savsmuld. Du skal bare være opmærksom på, at det ikke er for groft snittet. Ellers kan det virke skærende på lemmerne, og der kan opstå slid.

På glatte topduge kan strøelsesmaterialet glide af, men du kan forhindre dette ved at blande foderkridt i.
 

Resultat af testen

    • 50 mm tyk latexmåtte
    • Styrke og vægtfylde på 300 kg/m3
    • Pakket ind i plastfolie på 10µ 
    • Den gule topdug øger afledningen af koens egen varme, så lejet forbliver tørt
    • Pris: 1200 kr. excl. montering hos Dan Egtved
     
    Køernes vurdering: God madras til køerne - de kommer let op og ned i madrasserne og står godt fast.

    Landmandens vurdering: Top-dugen er meget elastisk og giver sig med tiden, hvilket betyder, at der dannes vulker, som gør det svært at skrabe ned. Det var den eneste ulempe.

    Konsulentens vurdering: Madrassen er middel blød, køerne træder godt ned i den, men top-dugen er for elastisk og giver vulker, hvilket gør den svær at arbejde med. Overfladen er glat ved forekomsten af mælkespild.
     
    • 50 mm tyk latexmåtte
    • Styrke og vægtfylde på 300 kg/m3 
    • Pakket ind i plastfolie på 100µ
    • Topdugen er en polypropylen vævning med holdbarhed i over 10 år
    • Kanterne af topdugen, som bukkes ind under latexmåtte, er ikke undersidebeklædt. Det sikrer, at dugen ikke krakelerer 
    • Pris: 968,75 kr. excl. montering hos Dan Egtved

     

    Køernes vurdering: Køerne var meget tilpas med madrasserne, de var skridsikre og køerne kom let op og ned på dem.

    Landmandens vurdering: Madrasserne var meget nemme at rengøre. Nogle var dog bekymrede over listerne ved samlingerne.

    Konsulentens vurdering: God madras, men den måtte gerne have været mere blød, der er ikke helt nok underlag til, at det former sig efter køerne. Top-dugen var ru, men den havde ligget i staldene i en periode og var blevet fyldt op med strøelse mm, så der var ingen slid på køerne.

     
    • 60 mm tyk tre-lags-madras. De tre lag er gummi, skum og så gummi igen.
    • Elastisk overflade der er behagelig og hudvenlig med tilstrækkelig strøelse 
    • Pris: 1985 excl. montering hos Dan Egtved

    Køernes vurdering: Køerne lægger sig uproblematisk i sengene og står godt fast. Hvis der er tilstrækkeligt med strøelse, bliver madrasserne ikke glatte.

    Landmandens vurdering: Meget nemme at rengøre på grund af overfladen. Ingen reklamationer på madrasserne selv efter mange år.

    Konsulentens vurdering: Rigtig god madras, bestemt anbefalelsesværdig, dog skal der strøs godt, da de kan blive glatte ved mælkespild mm. Ulempen er prisen.

    • Tre-lags-madras; gummimåtte med 8 mm gummi topdug og 45 mm latex samt 25 mm UniCup.
    • Køerne træder langt ned i den, hvilket giver en sikker overflade.
    • Pris: ring for tilbud hos Jyden Bur

     

    Køernes vurdering: De lægger sig uproblematisk i sengene, og står godt fast. Hvis der er tilstrækkeligt med strøelse, bliver madrasserne ikke glatte.

    Landmandens vurdering: Meget nemme og rengøre på grund af overfladen, ingen reklamationer på madrassen selv efter mange år.

    Konsulentens vurdering: Rigtig god madras, bestemt anbefalelsesværdig, dog skal der strøs godt, da de kan blive glatte ved mælkespild mm.

     
    • 35 mm latexunderlag samt Aqua top på 3,5 mm. Aqua top er en gummi topdug med vandlomme, og når vandlommen fyldes, er topdugen ca. 40 mm.
    • Tæthed på 300 kg/m3 
    • Vandet i vandmadrassen understøtter koen, og derved kan du undgå trykpunkter
    • Pris: 1395 kr. excl. montering hos Staldmæglerne

     

    Køernes vurdering: Køerne stod rigtig godt fast, og de rejste og lagde sig ubesværet.

    Landmandens vurdering: Den var rigtig nem at arbejde med, og landmændene var meget begejstrede omkring vandmadrassen og køernes komfort.

    Konsulentens vurdering: Gode madrasser med gode egenskaber i form af lægge- og rejse sig adfærd. Der var ingen slid på køerne, og overfladen på top-dugen gjorde den meget nem at arbejde med.

     
    • Forskellige tykkelser i latexmadras – testen kiggede på 50 mm og 80 mm
    • Tæthed på 300 kg/m3
    • 4 mm topdug er i naturgummi
    • Pris: 1125 kr. excl. montering for 50 mm latex hos Staldmæglerne
    • Pris: 1531 kr. excl. montering for 80 mm latex hos Staldmæglerne

     

    Køernes vurdering: 
    50 mm latex:
    Køerne var meget tilpas med madrasserne, de var skridsikre og køerne kom let op og ned på madrasserne.
    80 mm latex: Alle køer lå ned. Køerne var meget glade for dette valg, de sank godt ned med klovene i madrassen og rejste og lagde sig helt uden besvær.

    Landmandens vurdering: 
    50 mm latex:
    Madrasserne var meget nemme at rengøre. Nogle var dog bekymrede over, om underlaget blev glat og mistede strukturen med tiden.
    80 mm latex: Madrasserne var meget nemme at rengøre, og de var meget tilfredse med valget af madrassen.

    Konsulentens vurdering: 
    50 mm latex:
    God madras, men måtte gerne have været mere blød, ikke helt nok underlag til, at det formede sig efter køerne.
    80 mm latex: Fantastisk madras, meget blød, og ingen slidt på køerne, klart anbefalingsværdig.

     
    • Består af fire kanaliserede poser fyldt med polyethylenskum – skummet fortrænger fugt
    • 15 cm høj uden topdug under montering
    • Overfladen holdes tør ved brug af 100 g snittet halm om dagen
    • Airtex topdug, som er er gennemtrængelig, 6,19 mm tyk polypropylendug 
    • Pris: 937,50 kr. pr. sengebås excl. montering hos Erri comfort A/S

     

    Køernes vurdering: Køerne er meget glade for den, de ligger sig let ned og rejser sig igen uden problemer, de står godt fast i madrassen.
    Landmandens vurdering: Madrassen blev hurtig meget ujævn, og derved er den lidt svær at skrabe ned i, men den tørrer hurtig og giver køerne en rigtig god komfort.
    Konsulentens vurdering: Det er dejligt bløde madrasser, som samtidig er meget velstrøede. Madrasserne tørrer let, hvilket betyder, at køerne er meget rene. Der er enkelte køer med slid på haserne. Topdugen er rigtig god, og det eneste lidt negative ved denne madras er, at den er meget ujævn og dermed lidt træls at arbejde med.

     

Konklusion på testen

Alle madrasserne ville landmændene købe igen, og de var alle sammen meget tilfredse med deres køb. 

Som konsulent vurderede jeg nogle madrasser til at være bedre og blødere end andre, men dertil kommer også en vurdering af prisen. Der var prisleje i tre kategorier 1500 og over, 1200-1400 kr. og 950-1125 kr. Derfor vil det være en vurdering fra landmandens side, hvor meget man ville investere i madrasserne. 

Som konsulent var der ikke nogen af de madrasser, der er med i testen, som jeg ville fravælge. Men der var nogle af madrasserne, der gjorde et større indtryk på mig end andre. 

80mm latex fra Staldmæglerne, Unicup fra Jyden og Kew plus fra Dan Egtved var utroligt dejlige madrasser. Aquastar fra Staldmæglerne var bestemt også en god madras, men den slog ikke de andre tre.

De tre madrasser med ca. 50 mm højde af latex (Combi Madras med Tencates Nicolon topdug eller CS Waxed Cover fra Promat Inc. fra Dan Egtved, Latexmadras med 4 mm. topdug fra Staldmæglerne) er meget ens i blødhed. Tencates Nicolon topdug er noget billigere end de andre to, og prismæssigt burde den sammenlignes med New Generation med Airtexdug fra Erri Comfort.

De to billigste madrasser har hver deres små minusser, Tencates Nicolon topdug viste lidt svagheder omkring montering med lister mm., og New Generation med Airtexdug blev ujævn efter få måneders brug, men denne madras er meget rar for køerne at opholde sig på.

 

Støttet af