Fuld gevinst i marken med udbytteregistrering
Ved at registrere høstudbytte i afgrøderne på markniveau opnår du det bedst mulige udgangspunkt for at optimere sædskiftet.
Det betyder, at du vil møde sider, som endnu ikke er gjort helt klar.
Siden her er en af dem. Med tiden får vi rettet alle sider til.
Med venlig hilsen Redaktionen
Ved at registrere høstudbytte i afgrøderne på markniveau opnår du det bedst mulige udgangspunkt for at optimere sædskiftet.
Du kan også bruge udbytterne til at beregne konsekvenser af at dyrke afgrøderne i markgrupper, der mindsker transportbehov i forbindelse med dyrkningen.
Hvad er en udbytteregistrering?
En udbytteregistrering er en enkel måde at fastholde det høstede udbytte, uanset om registreringen sker i en kalender, en logbog eller et elektronisk system. Udbytteregistreringen kan ske på afgrødeniveau (f.eks. alt dyrket vinterbyg på ejendommen, der efterfølgende samles i én silo) eller på markniveau ved vejning af de læs, der køres fra den enkelte mark eller delmark.
Med GPS og udbyttemåler på mejetærskeren eller finsnitteren er det også muligt at logge udbyttedata for områder svarende til den aktuelle effektive arbejdsbredde, og således få et godt indblik i udbyttevariationen inden for marken.
Først og fremmest fastlægges den metode, der skal bruges til at opgøre de høstede udbytter. Der findes en række forskellige registreringsmetoder, som indebærer varierende sikkerhed på resultatet.
Den konstaterede vægt noteres herefter manuelt i en logbog, en lagerjournal, en kalender eller lignende - eller ved automatisk registrering via brovægten.
Det er herefter let at samle data for de enkelte delmarker, marker eller afgrøder (produktionsgrene).
Udbytteregistreringen bør ske umiddelbart efter udbyttet er vejet, så minimeres risikoen for fejl og forglemmelser.
Ansvaret for udbytteregistreringen skal placeres entydigt, sådan at misforståelser ikke er skyld i mistede data. Det kan f.eks. være mejetærskerpiloten, der har ansvar for udbyttemåler på mejetærskeren, traktorføreren, der har ansvar for egne læs kørt over brovægt, eller driftslederen der har ansvar for indvejning via vægtsystemet på ejendommens indlagringssystem.
Som eksempel illustrerer nedenstående figur, hvordan en udbyttevariation på 10 % betyder ganske meget for afgrødernes interne konkurrenceforhold. Der er taget udgangspunkt i budgetkalkuler 2010 ajourført oktober 2009, for JB 5-6. Se aktuelle budgetkalkuler her:
Figur 1. Bruttoudbytte, dækningsbidrag I og dækningsbidrag II (dækningsbidrag efter arbejde og maskiner) for udvalgte afgrøder, budgetkalkuler 2010, ajourført oktober 2009. Desuden DB II ved udbytte 10 % over normudbyttet.
Høstes f.eks. normudbytte (57 hkg) i vårbyg foder og 10 % mere end normudbyttet i markært til foder (altså totalt 50 hkg), giver markært et umiddelbart økonomisk resultat på godt + 300 kr. pr. ha i forhold til vårbyg.
Da forfrugtsværdien af en række afgrøder er af en ganske betydelig størrelse, bør denne også indgå ved sædskifteberegninger.
Her kan du se et eksempel på en sådan beregning.
Figur 2. 5 års udbytter målt i hkg pr. ha i vinterhvede og vinterraps på to bedrifter. Bedrift 1 er en JB 5 med stor variation i udbyttepotentialet imellem markerne. Bedrift 2 er en meget homogen JB 6.
Det gennemsnitlige udbytte i 1. års hvede er på nogenlunde samme niveau på de to bedrifter (86 hhv. 94 hkg pr. ha), mens udbyttet i hvede efter korn er meget lavere på bedrift 2 (68 hkg i forhold til 92 hkg).
Sædskifteøkonomien kan dermed beregnes for bedrifterne. (I beregningerne forudsættes det, at udbytteniveauet i vinterhvede efter korn er stabilt, halm bjærges, korn tørres i eget tørreri, pris på 90 kr. pr. hkg hvede og raps til 210 kr. pr. hkg).
Tabel 1. DB II i kr. pr. ha ekskl. forfrugtsværdi til afgrøden ved forskellige udbytteniveauer for bedrift 1 og 2, forfrugtsværdi tillagt den følgende afgrøde.
Vinterhvede 1. års | Vinterhvede efter korn | Vinterraps (hvis bedrifterne er netto kornsælgere) | Vinterraps (hvis bedrifterne er netto kornkøbere) | |
DB II kr. pr. ha | ||||
Bedrift 1 | 2.697 | 1.176 | 1.205 | 5 |
Bedrift 2 | 3.330 | 3.074 | 1.895 | 695 |
Sædskifteøkonomien giver samme gennemsnit, men en lidt anderledes fordeling på afgrøder, hvis forfrugtsværdien tillægges den afgrøde, der giver værdien:
Tabel 2. DB II i kr. pr. ha inkl. forfrugtsværdi til afgrøden ved forskellige udbytteniveauer for bedrift 1 og 2, forfrugtsværdi tillagt forfrugten.
Vinterhvede 1. års | Vinterhvede efter korn | Vinterraps (hvis bedrifterne er netto kornsælgere) | Vinterraps (hvis bedrifterne er netto kornkøbere) | |
DB II kr. pr. ha | ||||
Bedrift 1 | 1.176 | 1.176 | 2.946 | 1.746 |
Bedrift 2 | 3.074 | 3.074 | 2.197 | 997 |
Når værdien af forfrugten varierer så meget, får det betydning for det økonomisk optimale sædskifte, som tabel 3 viser. Her er et sædskifte med meget hvede attraktivt på bedrift 2, hvor værdien af vinterraps som forfrugt er begrænset. På bedrift 1, hvor værdien af vinterraps som forfrugt er meget stor, er det økonomisk bedre med en mindre andel vinterhvede i sædskiftet.
Som det ses af eksemplet gælder det, at vinterraps og 3 års vinterhvede (samt evt. vinterbyg) er mest gunstig økonomisk på bedrift 1, mens mere vinterhvede i sædskiftet giver det bedste økonomiske resultat på bedrift 2.
Figur 3. De økonomiske konsekvenser af forskellige sædskiftestrategier på to demo-bedrifter. Bedrifterne adskiller sig særligt ved forskel i udbyttepotentialet i vinterhvede afhængigt af forfrugten.
På bedrift 1 vil et ensidigt hvedesædskifte altså betyde et gns. DBII på 1.176 kr. pr. ha, mens det varierede sædskifte giver 1.618 kr. pr. ha. Det koster altså op mod 442 kr. pr. ha at træffe den forkerte beslutning ang. sædskifte. Hvis udbytterne var registreret, ville denne gevinst kunne tages hjem ved at vælge det rigtige sædskifte – og på 300 ha udgør den 132.600 kr. om året. Udgiften til udbytteregistrering udgør ca. 19.000 kr. om året (se investeringsberegning nedenfor) – og gevinsten er dermed netto ca. 113.000 kr. om året!
På bedrift 2 vil et ensidigt hvedesædskifte give et gns. DBII på 3.074 kr. pr. ha, mens det varierede sædskifte giver 2.855 kr. pr. ha. Det koster så 219 kr. pr. ha at træffe den forkerte beslutning ang. sædskifte. Det økonomisk bedste sædskifte medføre en gevinst 65.700 kr. om året på 300 ha – eller netto ca. 50.000 kr. om året.
Mellem marker på den enkelte ejendom, kan der også være en stor variation på værdien af forfrugten. Denne variation kan først belyses, når der er registreret udbytte for hver mark over flere år og for flere afgrøder, så de enkelte markers gennemsnitlige udbyttepotentiale i de relevante afgrøder er dokumenteret.
Omkostninger til brug af udbytteregistrering i tabel 4 er beregnet via beregningsværktøjet inve online – findes via www.inveonline.dk.
Tabel 3. Beregnede omkostninger til brug af udbytteregistreringer. #1 = Klargøring og vejetid, nye linser til udbyttemåler etc. #2 = Verificering af brovægt kr. 2.000 pr. år er nødvendig hvis der skal handelsafregnes efter vægten.
Inve-ste-ring kr. |
Levetid år (afskre-vet lineært til 0 kr.) |
Rente
% |
Drift og vedlige-hold kr. pr. år | Gns. omkos-tning i alt kr. pr. år | Gns. omkos-tning kr. pr. ha ved 300 ha | Gns. omkost-ning kr. pr. ha ved 600 ha | |
Brovægt 18 m. inkl. montering | Kr. 200.000 | 20 | 5 | 5.000 #1&2 | 19.000 | 63 | 32 |
Udbyttemåler mejetærsker | Kr. 35.000 | 10 | 5 | 3.000 #1 |
7.500 | 25 | 13 |
Udbytteregistreringens nøjagtighed spiller selvfølgelig også ind på investeringens nytte. En brovægt er i udgangspunktet ret nøjagtig, mens udbyttemålere kræver kalibrering og nøjagtighed i brugen for at give sikre resultater.
Merindtjening ved brugen af udbytteregistrering skal således udgøre mellem 0,25 og 1 hkg i gns. pr. ha ved en kornpris på 90 kr. pr. hkg, for at skabe balance (afhængigt af antallet af ha). På langt de fleste bedrifter vil det absolut være realistisk at opnå mere!
Hvis der investeres i en brovægt, kan den desuden bruges til handel med salgsafgrøder, kreaturer, svin, gylle osv., og dermed yderligere bidrage positivt til optimering på bedriften. Udbyttemåleren på mejetærskeren kan udelukkende kan anvendes på mejetærskeren.
Den mest enkle måde at få fuld nytte af registreringerne er at notere dem via lommebedriften eller DLBR Online, så alle markens produktionsdata er samlet et sted – i Dansk Markdatabase. Herefter er det let at bruge registreringer sammen med planteavlskonsulenten til f.eks. sædskifteplanlægning og til udbytteopgørelser i årsrapporten.
Udbyttet kan registreres i Mark Online på mark-niveau - eller (mindre brugbart) på afgrøde-niveau. Til at belyse den interne variation i marken anvendes enten mejetærskerens udbyttekort, eller marken opdeles i delmarker, hvorunder udbyttet kan registreres for hver delmark.