Natur og vandmiljø

Paludikultur

Paludikultur er dyrkning af vådlagte arealer med græsser. Og teknikken har positive kli-ma-, miljø- og naturmæssige effekter. Det er oplagt at dyrke på lavbunds- og tørvejorde, som er i omdrift. Og hvis dræn er sunket, og jorden er ved at blive vandlidende.

Kort om Paludikultur

Hvorfor er paludikultur godt?

  • Den reducerer udledningen af kvælstof, fosfor og klimagasser
  • Den giver mere variation i landskabet, såfremt der ikke dyrkes store arealer med monokulturer
  • Rørsumpen kan være et vigtigt levested for mange planter, insekter og dyr
  • Den kan bruges til produktionen af biomasse til bioraffinering, til biogas og til bæredygtige bygge-materialer

Er der økonomi i det?

Økonomien er uafklaret under danske forhold.

Hvilke regler skal jeg overholde?

Teknikken er endnu ikke godkendt som virkemiddel.

De gældende regelsæt har en del barrierer.

I Tyskland arbejdes der på problematikken.

Hvordan kommer jeg i gang?

Det er bedst at etablere det i landskab med dræn, der er sunket, ved afvandingskanaler eller vandlidende lavbundsjorde, der ikke længere kan dyrkes.

Der er meget lidt dansk erfaring med paludikultur. Erfaringen er bygget på høst af tækkerør, og høst på mindre naturarealer med hollandsk udstyr.

Greifswalds Universitet i Tyskland har med projektet Cinderella sat fokus på udnyttelse af vådlagte lav-bundsjorde til produktion af biomasse.

Biomassen kan så bruges til bæredygtige byggematerialer, bioraffinering og biogas.

Projektgruppen påpeger de udfordringer, der vil være i fremtiden med denne produktionsform i relation til EU-lovgivningen.

I Spanien har man med MedWet-projektet konverteret 3 rismarker til store konstruerede vådområder.

Områderne skal rense spildevand for at forbedre vandkvaliteten og øge biodiversiteten.

Save the Rain demonstrationsprojektet i USA anvender sumpplanter til rensning af spildevand.

Etablering og drift

Etablering

Tagrør og dunhamre kan opformeres i drivhus via meristemer i planteplugs og etableres med en special plantemaskine.

Etableringen kan måske gøres billigere ved at opgrave rodjordsstængler i eksisterende beplantninger.

Herefter kan rodnettet findeles og derefter genplante rodstænglerne. Denne video viser, hvordan man plan-ter Miscanthus rhizomes i Polen.

Rørgræs kan købes som frø og lægges med en almindelig såmaskine. Det anbefales at så ca. 20 kr. pr. hektar.

Ukrudtsbekæmpelse

Efter udplantning af tagrør og dunhammer sættes arealet under vand. I teorien vil dette fungere som ukrudtsbekæmpelse i sig selv.

Det kan dog være en udfordring at styre vandstanden på et sort areal.

Gødskning

I forhold til danske forhold er gødskning uafklaret.

Hvis der ønskes et højt tørstofudbytte i en paludikultur, vil det med stor sandsynlighed kræve gødskning.

Der kan flere scenarier for dyrkning af en paludikultur:

Formål Metode
Oprensning af fosfor før vådområdeprojekt Midlertidig paludikultur. Fjernes når fosfortal er så lavt, at der kan etableres et vådområdeprojekt uden fosfortab til vandmilijøet.
Ingen tilførsel af gødning til paludikultur En paludikultur betragtes her som et vådområde/minivådområde. Arealet høstes med det udbytte som er muligt
Tilførsel af overskydende spildevand ved store nedbørshændelser Paludikulturen er i et kontrolleret bassin. Arealet høstes med det udbytte som er muligt
Tilførsel af gødning til paludikultur En paludikultur deles op i flere zoner (dæmninger). Hvor den sidste zone nær vandløbet og natur måske ikke tilføres gødning. Der satses på høj biomasseproduktion og stor nærringsstof fjernelse.

Høst

Høstteknologien til at høste i sumpede områder kommer især fra Holland med mærker som De Vries Corn-jum og Hanze Wetlands.

Teknologien er velkendt og velafprøvet, og der udvikles stadig på den.

  • Det er endnu uafklaret hvilken effekt, teknikken har under danske forhold.

    Men man må da antage, at en paludikultur uden gødskning har samme effekt eller højere effekt end de ef-fekter, der regnes med i de nuværende vådområdeprojekter.

    Her regner man nemlig med en kvælstoffjernelse på 150 kg N pr. ha.

    Regler og lovgivning

    Paludikultur vil være udfordret af den nuværende lovgivning. Læs mere under udfordringer.

     

  • Der er flere udfordringer, der skal løses, for at der kan dyrkes paludikultur på vandlidende lavbundsjorde.

    Dyrkningen falder meget nemt mellem regelsæt for dyrkningsfladen, vandstand, vandafledning og natur.

    Paludikultur ligger på en måde mellem produktion og natur.

    Det er svært at vide hvad økonomien vil være i dyrkningen. Og etablering og styring af vandstanden samt høstmaterialet kan være svære at styre.

    Derudover kan den realkreditmæssige værdi af lavbundsjorden falde, hvis engjord vådlægges.

    Derfor skal man sandsynligvis indhente panthaveraccept, hvis større arealer skal vådlægges.

    Muligvis kan man dyrker rørgræs på området, og da det indgår i EU-forordningen, kan der modtages grundbetaling, når man dyrker det.

    Tagrør og dunhammere indgår ikke i EU-forordningen, så der gives derfor ikke grundbetaling til dyrkningen. Det er derfor vanskeligt at få god økonomi i dyrkningen.

    Ved dyrkning af paludikultur vil arealerne efter 5 år blive betragtet som permanente.

    Hvis andelen af permanent græs falder under 95 % af Danmarks landekvote, kan EU kræve, at der skal indføres et forbud mod omlægning af permanent græs til andre afgrøder end græs.

    Det må formodes, at en paludikultur vil blive omfattet af ordningen, da det er græsser, der dyrkes.

    Viden om gødskning af paludikultur er begrænset, og derfor ved man ikke hvilke miljøeffekter, det kan ha-ve.

    Mere eller mindre systemer kan derfor være nødvendige.

    Høstmateriel til høst af biomasse findes i dag i Holland. Der arbejdes på at bringe høstteknologien til private entreprenører i Danmark.

  • Økonomien er uafklaret under danske forhold.

    Dyrkning af tagrør har en direkte parallel til dyrkning af tækkemiscanthus, hvilket SEGES har lavet bereg-ninger på.

    Hvis der skal dyrkes biomasse til biogasproduktion, skal udbyttet ligge på omkring 10-15 tin tørstof til en minimunspris på ca. 0,5 0,6 kroner pr. kg tørstof.

    Den totale tørstofproduktion, biomassepris, høst- og transportomkostninger er alle meget afgørende fakto-rer.

    Der vil også være omkostninger til at styre vandstanden i området med paludikultur.

    Til gengæld er anvendelsesmulighederne mange – stråtag, isoleringsmateriale, grøn biomasseproduktion og fremtidig bioraffinering.

  • Paludikultur vil være udfordret af den nuværende lovgivning. Læs mere under udfordringer.

Vil du vide mere?

Støttet af