Ukrudt og svampe i grovfodersædskiftet

Gråbynke kan give problemer i majs, fordi den ikke bliver effektivt bekæmpet ved den almindelige splitsprøjtning.

	Billede 5. Gråbynke kan være vanskelig at bekæmpe i majs.
	Billede 6. Gråbynke i markkanten kaster frø, som spirer frem og etablerer sig i løbet af sommeren, så de ved jordbearbejdning kan spredes til resten af marken.
	Billede 7. Radrensning er effektiv, når der er fart på maskinen og skærene har et passende overlap.

Storkenæb i majsmarken kan blive et problem, hvis middelvalget ikke er optimalt.

Billede 8. Storkenæb optræder i meget stor mængde på en del majsarealer. Det er vigtigt, at Harmony SX eller Fighter 480 indgår i middelblandingen, og at første sprøjtning udføres tidligt på helt små storkenæbplanter.

Agermynte er en af de arter af rodukrudt, som kan opformeres i majs.

Billede 9. Massiv forekomst af agermynte kunne tidligere være et problem, men MaisTer er meget effektiv mod agermynte og kan forhindre, at pletter spreder sig til hele marken.

Kærgaltetand er en anden rodukrudtsart, der kan give problemer i majs

Billede 10. Kærgaltetand har tidligere været et problem i majs, ligesom agermynte. Mais-Ter er også meget effektiv mod kærgaltetand.

Svampesygdommen majsøjeplet er relativt ny i majs, men kan have stor betydning

	Billede 11. Kraftigt angreb af majsøjeplet. Svampen overlever på plantemateriale, og har derfor de bedste betingelser ved majs efter majs og reduceret jordbearbejdning.
	Billede 12. Majsøjeplet kendes nemmest ved at holde et blad op mod lyset. Her vil ”øjnene”. træde klart frem.

Majsbladplet er også en relativt ny svampesygdom i majs

	Billede 13. Majsbladplet minder om majsøjeplet og forekommer ofte samtidig.
	Billede 14. Ved kraftige angreb visner planterne hurtigere end ellers. Det påvirker udbyttet.

I grovfodersædskifter med majs sker den mest effektive bekæmpelse af kvik ved at anvende MaisTer, når der er majs på arealerne.

Billede 15. Ved en stor bestand af kvik er en splitbehandling med MaisTer nødvendig, mens der ved pletvis forekomst er tilstrækkelig effekt ved at anvende MaisTer i anden sprøjtning.

Engbrandbæger er giftig og er derfor uønsket i foder.

	Billede 16. Den toårige - flerårige engbrandbæger er tilpasset det flerårige plantedække i græsmarker og på udyrkede arealer.
	Billede 17. Afpudsning af planterne, når de er 15-20 cm høje, er det vigtigste tiltag for at forhindre frøspredning. Nyetablerede planter kan bekæmpes kemisk om efteråret.

Skræppe giver udfordringer i flerårige græsmarker

	Billede 19. Skræppe bør bekæmpes i tide, inden den når at udkonkurrere græsset i flerårige græsmarker.
	Billede 20. I korn efter græs er der mulighed for at ramme skræpperne ved en sen sprøjtning.

Lysesiv ses især i fugtige områder af flerårige græsmarker.

Billede 21. Lysesiv bekæmpes bedst ved intensiv pleje i form af gentagen slåning og/eller et passende højt græsningstryk.

Padderok ses i flere afgrøder, og kemisk bekæmpelse er besværlig

Billede 22. Agerpadderokke kan klare sig i alle afgrøder, men breder sig mest i rækkeafgrøder. Roundup har ingen effekt på padderok. I majs svider MaisTer de overjordiske dele af planterne ned, så der efter bekæmpelse flere år i træk opnås en varig effekt. MCPA har god effekt, så bekæmp padderok i korn, når chancen byder sig.