Dronebillede

Økonomi og ledelse, Grise, Jura, Kvæg, Planter

Nye ESG-regler sætter grænser for krav om ESG-oplysninger fra landmanden

Nye EU-regler sætter loft over, hvilke ESG-oplysninger virksomheder kan kræve fra landmanden til deres bæredygtighedsrapportering. Men pengeinstitutter og aftagere kan fortsat efterspørge oplysninger til andre formål.

De reviderede ESRS og den frivillige standard VS er endeligt vedtaget. Reglerne forenkler bæredygtighedsrapporteringen og begrænser de oplysninger, virksomheder omfattet af CSRD kan kræve fra mindre virksomheder til deres egen rapportering. Men begrænsningen gælder ikke alle formål.

EU-Kommissionen vedtog de reviderede ESRS og den frivillige standard VS den 3. juli 2026. Derefter blev reglerne sendt til kontrol i Europa-Parlamentet og Rådet, som havde mulighed for at gøre indsigelse. Da kontrolperioden var afsluttet uden indsigelser, blev de endelige regler offentliggjort i EU-Tidende den 21. september 2026.

Reglerne får dog ikke virkning på samme tidspunkt. VS er trådt i kraft den 24. september 2026, mens de reviderede ESRS først træder i kraft den 10. november 2026. De reviderede ESRS skal anvendes fra regnskabsår, der begynder den 1. januar 2027 eller senere, men virksomhederne kan vælge at anvende dem allerede for regnskabsåret 2026. 

To standarder med forskellige opgaver

ESRS fastlægger, hvordan virksomheder omfattet af CSRD skal rapportere om bæredygtighed. Den reviderede ESRS har reduceret antallet af datapunkter, prioriterer kvantitative tal frem for længere beskrivelser og præciserer vurderingen af, hvilke oplysninger der er væsentlige.

VS (tidligere VSME) er en frivillig ESG rapporteringsstandard for virksomheder uden for CSRD. Opbygning i den reviderede standard er uændret og består stadig af et basismodul og et udvidet modul, men der er indbygget særlige lempelser i form af et værdikædeloft for virksomheder med højst 10 ansatte og for virksomheder over 10 til 1.000 ansatte.

Værdikædeloftet begrænser anmodninger til CSRD-rapportering

VS danner grundlag for værdikædeloftet. Det begrænser, hvilke bæredygtighedsoplysninger virksomheder omfattet af CSRD kan kræve fra virksomheder i deres værdikæde med højst 1.000 ansatte, når oplysningerne alene skal bruges til deres egen CSRD-rapportering. Loftet gælder fra regnskabsår, der begynder den 1. januar 2027 eller senere.
Værdikædeloftet omfatter bestemte datapunkter i VS-forordningens bilag II. Listen skal ikke opfattes som oplysninger, som alle landbrugsbedrifter skal levere. Derimod bør virksomheder omfattet af CSRD kun efterspørge de oplysninger, som de har behov for til deres rapportering.

Pengeinstitutter og aftagere kan efterspørge ESG-oplysninger ud over værdikædeloftet

Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og aftagervirksomheder kan fortsat efterspørge ESG-oplysninger ud over værdikædeloftet, når oplysningerne skal bruges til andre formål end deres egen CSRD-rapportering. Værdikædeloftet er dermed ikke en generel grænse for alle ESG-oplysninger, som landmanden kan blive bedt om at levere.

Pengeinstitutter og realkreditinstitutter anvender eksempelvis ESG-oplysninger til kreditvurdering, vurdering af omstillingsrisiko og dialog om investeringer. Aftagervirksomheder anvender oplysninger til produkters klimaaftryk, afregning, leverandørprogrammer og dokumentation over for kunder. Det er andre anvendelser end deres egen CSRD-rapportering, og databehovet kan derfor række ud over oplysningerne i værdikædeloftet.

Finansielle institutioner opfordres dog til så vidt muligt også at begrænse deres dataanmodninger til andre formål til oplysningerne i VS. Det fremgår af forordningens betragtning 5.

Færre rapporteringskrav fjerner ikke alle databehov

For landmanden betyder ændringerne derfor ikke, at alle ESG-spørgsmål fra pengeinstitutter og aftagere forsvinder. Værdikædeloftet begrænser anmodninger til CSRD-rapportering, mens oplysninger til andre formål fortsat kan blive efterspurgt. At en oplysning kan efterspørges, er dog ikke i sig selv ensbetydende med, at landmanden har pligt til at levere den.

Kenneth Kjeldgaard anbefaler, at oplysninger så vidt muligt genbruges på tværs af modtagere. Målet bør være, at landmanden ikke skal levere de samme oplysninger flere gange i forskellige formater.

Læs mere

De to notater af Kenneth Kjeldgaard på LandbrugsInfo uddyber reglerne og betydningen for landbrugsbedrifter:

Vil du vide mere?

Støttet af