Husk at vedligeholde dine dræn

Pligt til vedligehold af dræn

Du har pligt til at vedligeholde drænet. Og det er kun, hvis ingen andre drager nytte af drænet eller har en interesse i det, at du uden tilladelse kan ændre det eller kan undlade at foretage vedligehold. Det følger af vandløbslovens § 2, stk. 2.

Pligten til vedligehold gælder, selvom drænet er meget gammelt, og du ikke tidligere har været bekendt med dets eksistens. Det kan virke urimeligt, men det klare udgangspunkt i vandløbsloven er, at vedligeholdelsespligten tilfalder grundejeren, som ejer den jord, hvor drænet ligger.

Nogle har svært ved at se, hvorfor de skal bevare og vedligeholde dræn, som de ikke selv mener at have stor gavn af. Konsekvensen viser sig ofte på den anden side af skelgrænsen, efterhånden som vandet opstuves og samler sig på nabogrunden. Det kan få naboen til at klage til vandløbsmyndigheden.

Det er kommunen, som er vandløbsmyndighed, og den kan efter vandløbslovens § 54 udstede påbud til grundejeren om vedligehold af drænet. Kommunens påbud kan indbringes for Natur- og Miljøklagenævnet. Nævnet har derfor i flere afgørelser udtalt sig om grundejeres pligt til at vedligeholde selv forholdsvis gamle dræn.

3 gode råd til vedligehold af dræn

• Drøft det med naboer og kommune, før du ændrer dræn.
• Tjek, om der er opstået § 3 natur, fx en sø, inden du renser dræn. Hvis der er, skal kommunen godkende rensning.
• Du kan bede kommunen afgøre, om din nabo skal være med til at betale for vedligehold. Husk dog, at hovedreglen er, at grundejeren selv skal betale.

Case: Drænet ved Vordingborg

I en sag ved Vordingborg (sagsnr. NMK-43-00567) nægtede en grundejer at overholde et påbud fra kommunen og foretage vedligehold af et meget gammelt dræn. Drænet var mindst 61 år gammelt. På det tidspunkt, hvor drænet etableredes, blev jorden brugt til landbrug. Efterfølgende havde der været en plantage, og i 2004 blev jorden udstykket i sommerhusgrunde. Grundejeren havde købt den ene af disse grunde og vidste ikke på dette tidspunkt, at der var en drænplan for grundene. Han var af den opfattelse, at naboen ved købet af sin grund burde have været opmærksom på, at der stod vand på grunden.

Natur- og Miljøklagenævnet udtalte, at drænets alder ikke er afgørende for, om vandløbsloven finder anvendelse. Det faktum, at arealet havde været tilplantet med træer i en periode på 20 år og ikke var blevet vedligeholdt i denne periode, kunne heller ikke føre til et andet resultat. Manglende vedligeholdelse bevirker ikke i sig selv, at et dræn ikke længere omfattes af vandløbsloven. Ellers kunne grundejere spekulere i at undlade vedligehold for at undgå udgifter til dræn, som måske primært kommer naboen til gode.

Grundejeren begrundede også sin klage med, at drænet var så nedslidt, at vedligehold af drænet i realiteten indebar, at han skulle foretage nyanlæg. Folketingets Ombudsmand har imidlertid udtalt, at reparation af et dræn, som indebærer udskiftning af drænet, er en del af grundejerens vedligeholdelsespligt.
Natur- og Miljøklagenævnet fastholdt derfor kommunens påbud, og grundejeren skal nu vedligeholde drænet, så det atter fungerer, også selvom det indebærer udskiftning af drænet.