Jura

Coronavirus-særlov: Arbejdsgiverperioden suspenderes og nye regler for arbejdsfordeling

Arbejdsgiver får refusion fra første fraværsdag , når medarbejderen er syg af COVID 19 eller i karantæne. Ordningen om arbejdsfordeling gøres mere fleksible.

Regeringen fremsætter i dag en særlov, som giver arbejdsgivere og selvstændigt erhvervsdrivende statslig refusion fra første sygefraværsdag for de personer, der er smittede eller i karantæne på grund af COVID-19. Loven vil gælde med tilbagevirkende kraft fra den 27. februar 2020 til 1. januar 2021.

Derudover har regeringen besluttet at gøre ordningen med arbejdsfordeling mere fleksibel, så virksomhederne hurtigt kan tilpasse sig og undgå afskedigelser af medarbejdere. Med ordningen kan virksomheder sætte medarbejdere ned i tid i en midlertidig periode. Reglerne træder i kraft den 12. marts 2020, kl. 14.30.

Refusion til arbejdsgivere i arbejdsgiverperiode og sygedagpenge til selvstændigt erhvervsdrivende fra første fraværsdag 

Med loven vil der kunne ydes refusion til arbejdsgivere for udbetalt løn og sygedagpenge i de første 30 dage (arbejdsgiverperioden). Derudover kan selvstændigt erhvervsdrivende få sygedagpenge fra første fraværsdag i stedet for efter den almindelige egenperiode på 2 uger.

For personer sygemeldt af andre grunde end COVID-19 gælder de almindelige regler. Dvs. at arbejdsgiveren som hovedregel har pligt til at afholde alle udgifter til løn under sygdom eller til sygedagpenge i arbejdsgiverperioden, og at en ikke-forsikret selvstændigt erhvervsdrivende først har ret til sygedagpenge efter 2 ugers sygdom.

Ordningen er midlertidig og skal gælde fra 27. februar 2020 til 1. januar 2021.

Arbejdsfordeling – ordningen gøres mere fleksibel 

Ordningen om arbejdsfordeling betyder, at virksomheder kan sætte medarbejdere ned i tid i en midlertidig periode, og medarbejderne kan så få supplerende dagpenge. Beskæftigelsesministeren har valgt at gøre ordningen mere fleksibel, så virksomhederne hurtigt kan tilpasse sig situationen, og man kan undgå afskedigelser af medarbejdere.

Reglerne ændres, så en arbejdsfordeling kan igangsættes, så snart den er anmeldt til jobcentret. Dermed suspenderes det nuværende krav om, at en arbejdsfordeling skal anmeldes til jobcentret senest en uge før, at den kan træde i kraft.

Samtidig bliver det muligt for virksomhederne at skifte mellem typerne af arbejdsfordeling, når en cyklus i arbejdsfordelingen er afsluttet. Det indebærer, at ordningen bliver mere smidig, så tilpasninger til produktionen kan ske hurtigere.

Mere om arbejdsfordeling

Et medlem af en a-kasse, der er omfattet af en anmeldt arbejdsfordelingsordning, kan under en række betingelser få supplerende dagpenge for de dage, hvor pågældende ikke arbejder.

Arbejdsfordelingen skal være etableret i henhold til en kollektiv overenskomst eller en kollektiv aftale på den berørte virksomhed.

Arbejdsfordelingen skal anmeldes til jobcenteret, hvis arbejdsfordelingen er på højst 13 uger. Er man på en arbejdsplads blevet enige om en arbejdsfordeling, og ønsker de ansatte dagpenge, skal arbejdsfordelingen anmeldes til jobcenteret. Anmeldelsen til jobcenteret skal ske senest samtidig med, at arbejdsfordelingen træder i kraft.

Jobcenteret skal ikke godkende arbejdsfordelingen, men skal registrere medarbejderne og underrette deres a-kasser om, hvilke medarbejdere der er på fordeling. Herefter er det a-kasserne, der skal vurdere, om medarbejderne kan få udbetalt supplerende dagpenge.

Arbejdstiden skal være nedsat med mindst 2 hele dage pr. uge eller med 1 uges arbejde på fuld tid fulgt af 1 uges ledighed. Fordelingen kan dog også være tilrettelagt med 2 ugers arbejde på fuld tid fulgt af 1 uges ledighed eller med 2 ugers arbejde på fuld tid fulgt af 2 ugers ledighed. Det er muligt at skifte til en anden af de anførte mulige tilrettelæggelser af en arbejdsfordeling, når en cyklus i en arbejdsfordeling er afsluttet.

Virksomheder, som er interesserede i at iværksætte en arbejdsfordeling, kan læse mere her.

Arbejdsfordelingen er etableret i henhold til en kollektiv aftale 

På områder, hvor der ikke er overenskomst, eller hvor overenskomsten ikke indeholder regler om arbejdsfordeling, kan der indgås en kollektiv aftale mellem arbejdsgiveren og samtlige - dog mindst 2 - ansatte i den virksomhed, virksomhedsafdeling eller produktionsenhed, som arbejdsfordelingen skal omfatte. Det er en betingelse, at alle i den pågældende virksomhed, virksomhedsafdeling eller produktionsenhed er enige i og indgår aftalen, og at der ifølge aftalen gælder ens vilkår for dem, der er omfattet af aftalen.

Hvis bare én af de ansatte i den pågældende virksomhed, virksomhedsafdeling, eller produktionsenhed ikke vil tiltræde aftalen, kan arbejdsfordelingen ikke etableres. De enkelte ansatte kan således vælge, om de vil være omfattet af arbejdsfordelingen eller ej.

Alle typer medarbejdere kan indgå aftale om arbejdsfordeling, også funktionærer. Når aftalen er indgået, og de opstillede betingelser er opfyldt, kan de ansatte, der er omfattet af arbejdsfordelingen, få supplerende dagpenge, så længe de er omfattet af arbejdsfordelingen, og de i øvrigt opfylder betingelserne for at få supplerende dagpenge.

Se også: Hvad er en arbejdsfordeling  

Kilde: Beskæftigelsesministeriet – den 12. marts 2020 samt bekendtgørelse 192 af 12/03/2020

Vil du vide mere?