Hastighedsmærkater på vogne og redskaber kan udløse bøde
Nogle påhængsredskaber som fx marksprøjter kan have hastighedsmærkater monteret fra fabrikken. Der er fx set eksempler på 25 km/t og 40 km/t mærkater.
Nogle påhængsredskaber som fx marksprøjter kan have hastighedsmærkater monteret fra fabrikken. Der er fx set eksempler på 25 km/t og 40 km/t mærkater.
Nogle har oplevet, at politiet har givet bøde for fartoverskridelse baseret på et 25 km/t mærkat på en marksprøjte, og ikke med baggrund i dansk lovgivning der tillader 30 km/t.
Rigtigheden heraf er betinget af, hvad påhængskøretøjet er konstrueret til. Hvis mærkatets påskrift (fx 25 km/h) kan genfindes i brugermanualen, er der tale om en teknisk begrænsning bestemt af fabrikanten. I dette tilfælde er politiets nye praksis berettiget.
Hvis der derimod er angivet en højere hastighed (fx 30 eller 40 km/h) i manualen, kan man som bruger roligt afmontere mærkatet, så man undgår at blive stoppet af politiet.
Hvis vognen eller redskabet har monteret et 40 km/t mærkat fra fabrikken, skal det afmonteres. Det er kun ved Tempo 40 godkendelse af både traktor og påhængskøretøj, at denne hastighed lovligt kan anvendes. Tempo 40 mærkat skal se ud, som herunder skitseret:
Tempo 40-mærkat. Kilde: Færdselsstyrelsen
Tempo 40 godkendelse er pt. ikke interessant for godkendte traktorer (landbrugstraktorer) samt vogne og påhængsredskaber på landbrug, fordi Tempo 40 godkendelse udløser vægtafgift. Det skyldes flere uhensigtsmæssigheder i lovgivningen, som Færdselssamarbejdet har arbejdet på at få rettet gennem flere år. Færdselsstyrelsen melder, at de nu prioriterer dette.
Hastighedsoverskridelser udløser udover en bøde:
Hvis traktorføreren bliver fristet til at udnytte traktorens hastighedspotentiale, er det altså realistisk, at et 25 km/t mærkat får den direkte konsekvens, at man får frakendt kørekortet betinget.
Med baggrund i Politiets nye praksis bør landmanden undersøge, hvilken hastighed den nye vogn eller det bugserede redskab er konstrueret til før købet. Spørg sælgeren og anmod om skriftligt svar.
Emneord