Et dyrs egenpræstation, f.eks. tilvækst, er et resultat af dyrets gener, samt det miljø som dyret er blevet tilbudt. Ved avlsværdivurderingen bliver der korrigeret for de miljøfaktorer, som har indflydelse på dyrets præstation.
Korrektionerne er ikke helt ens for de forskellige egenskaber. Nedenfor er nævnt de typer af faktorer, som der bliver korrigeret for ved beregning af avlsværdital for kødkvæg:
Samtidig med korrektionerne bliver dyrenes avlsværdital beregnet under hensyntagen til de genetiske parametre.
Modellen, som bliver anvendt til beregning af avlsværditallene, kaldes en Animal model. I en Animal Model bliver alle kendte slægtsskabsinformationer udnyttet. Et dyr har som oftest information om forældre, bedsteforældre, osv. Tilbage i afstamningen vil der dog altid være dyr, hvor forældrene ikke er kendte. Disse ukendte forældre er inddelt i grupper, kaldet fantomforældregrupper.
Avlsværditallene sammenvejes til de 7 delindekser og S-indekset. For alle racer gælder, at S-indekset og de 7 delindekser har et gennemsnit på 100 og en spredning på 10 for dyr i basen. Herved opnår man:
Sikkerheden (SIK) bliver udtrykt i procent, og er et tal mellem 0 og100.
De fleste af indekserne fællesnordisk af Nordisk Avlsværdivurdering. Kun indekser for Eksteriør og Frugtbarhed samt sammenvejning i S-indeks beregnes nationalt. For beskrivelse af den fællesnordiske indeksberegning for kødkvæg henvises til Nordisk Avlsværdivurderings hjemmeside.
Indekser for vækst, mælk og slagtekvalitet er for racerne Simmental, Angus, Hereford, Charolais og Limousine ved beregningen i november 2024 ændret til en SingleStep (SS) model, hvor genomisk information inkluderes. Da PROD er sammenvejet af VÆKST og SLAGT samt MÆLK er indregnet i FUNK vil disse 2 egenskaber også være helt eller delvist baseret på avlsværdier fra den genomiske avlsværdivurdering for de 5 nævnte racer. For yderligere information henvises til Nordisk Avlsværdivurderings hjemmeside.
Mælkeindekset (MLK) fortæller om de egenskaber hos koen, der påvirker kalvens vækst. Den vigtigste egenskab er koens mælkeydelse. Vækstindekset (VKST) fortæller om de egenskaber hos kalven selv, der påvirker tilvæksten.
Kælvningsindekset (KLV) er et udtryk for dyrets evne til at føde levende og livskraftige kalve. En tyrs kælvningsindeks fortæller om dens døtres evne til at føde levende kalve. Fødselsindekset fortæller om de egenskaber hos kalven, som påvirker dens egen livskraft og størrelse samt fødslens forløb. Fødselsindekset for en tyr er et udtryk for tyrens evne til at give letfødte og livskraftige kalve. Fødselsindekset er især vigtigt ved valg af tyr til kvierne.
Slagteindekset (SLG) er et indeks for slagtekvalitet, som bliver beregnet ud fra slagtekroppens form (EUROP) og fedme.
Indeks for hunlig frugtbarhed bliver beregnet ud fra kælvningsintervallet.
Eksteriørindekset er den samlede avlsmæssige vurdering af dyrets eksteriør. Det er beregnet ud fra de tre eksteriørtal: Krop, muskelfylde og lemmer.
Produktionsindekset er sammensat af vækst- og slagteindeks. Delindekserne er vejet sammen med de samme vægte, som anvendes i S-indekset.
Funktionsindekset er sammensat af kælvnings- og mælkeindekset. Delindekserne er vejet sammen med de samme vægte som anvendes i S-indekset.
S-indekset er det enkelte avlsværdital, der under de givne forudsætninger er det bedst mulige skøn over dyrets sande avlsværdi for de egenskaber, man ønsker at forbedre. Det vil sige, at S-indekset udtrykker dyrets samlede præstation for de egenskaber, der indgår i avlsmålet, og det bør derfor være det generelle kriterium ved udvælgelse af avlsdyr.
Emneord