Korrektionerne er ikke helt ens for de forskellige egenskaber. Nedenfor er nævnt de typer af faktorer, som der bliver korrigeret for ved beregning af avlsværdital for kødkvæg
- Besætning og år
- Kælvningssæson
- Kalvens køn
- Moderens alder
- Kalvens alder for tyre og kviekalve
- Antal fødte kalve pr. kælvning
- Moderens race (krydsningskalve)
Samtidig med korrektionerne bliver dyrenes avlsværdital beregnet under hensyntagen til de genetiske parametre.
Modellen, som bliver anvendt til beregning af avlsværditallene, kaldes en Animal model. I en Animal Model bliver alle kendte slægtsskabsinformationer udnyttet. Et dyr har som oftest information om forældre, bedsteforældre, osv. Tilbage i afstamningen vil der dog altid være dyr, hvor forældrene ikke er kendte. Disse ukendte forældre er inddelt i grupper, kaldet fantomforældregrupper. Herved er det muligt at tage hensyn til at nogle af de ukendte forældre er udenlandske avlsdyr, som kan være stærkt selekterede, mens andre er danske dyr, som er på et lavere genetisk niveau. Det er således muligt at samle grupper af forældre, som kan antages at være genetisk ens. Fantomforældrene er inddelt efter race og fødselsnation, samt for de danske fantomforældres vedkommende i dyr født før hhv. efter 1. januar 1997.
Avlsværditallene sammenvejes til de 7 delindekser og S-indekset. For alle racer gælder, at S-indekset og de 7 delindekser har et gennemsnit på 100 og en spredning på 10 for dyr i basen. Herved opnår man:
- At 68% af alle dyr indenfor en race har et indeks mellem 90 og 110
- At 95% af alle dyr indenfor en race har et indeks mellem 80 og 120
- At 99,5% af alle dyr indenfor en race har et indeks mellem 70 og 130
Sikkerheden (SIK) bliver udtrykt i procent, og er et tal mellem 0 og100.
For racerne Simmental, Angus, Hereford, Charolais og Limousine beregnes de fleste af indekserne fællesnordisk af Nordisk Avlsværdivurdering. Kun indekser for Eksteriør og Frugtbarhed samt sammenvejning i S-indeks beregnes nationalt for disse 5 racer. For beskrivelse af den fællesnordiske indeksberegning for kødkvæg henvises til Nordisk Avlsværdivurderings hjemmeside.
Indeks for vækst (VKST) og mælk (MLK)
Mælkeindekset (MLK) fortæller om de egenskaber hos koen, der påvirker kalvens vækst. Den vigtigste egenskab er koens mælkeydelse. Vækstindekset (VKST) fortæller om de egenskaber hos kalven selv, der påvirker tilvæksten. I tabel 1 er vist de egenskaber, som indgår i avlsværditalsberegningen, samt de egenskaber, der indgår i avlsmålet og dermed i indekserne for vækst- og mælk. De egenskaber der ikke indgår i indekserne bliver brugt som ekstrainformationer ved beregning af avlsværditallene, dvs. at de er med til at øge sikkerheden.