Beregning af indekser for kødkvæg

Korrektionerne er ikke helt ens for de forskellige egenskaber. Nedenfor er nævnt de typer af faktorer, som der bliver korrigeret for ved beregning af avlsværdital for kødkvæg

• Besætning og år
• Kælvningssæson
• Kalvens køn
• Moderens alder
• Kalvens alder for tyre og kviekalve
• Antal fødte kalve pr. kælvning
• Moderens race (krydsningskalve)

Samtidig med korrektionerne bliver dyrenes avlsværdital beregnet under hensyntagen til de genetiske parametre.

Modellen, som bliver anvendt til beregning af avlsværditallene, kaldes en Animal model. I en Animal Model bliver alle kendte slægtsskabsinformationer udnyttet. Et dyr har som oftest information om forældre, bedsteforældre, osv. Tilbage i afstamningen vil der dog altid være dyr, hvor forældrene ikke er kendte. Disse ukendte forældre er inddelt i grupper, kaldet fantomforældregrupper. Herved er det muligt at tage hensyn til at nogle af de ukendte forældre er udenlandske avlsdyr, som kan være stærkt selekterede, mens andre er danske dyr, som er på et lavere genetisk niveau. Det er således muligt at samle grupper af forældre, som kan antages at være genetisk ens. Fantomforældrene er inddelt efter race og fødselsnation, samt for de danske fantomforældres vedkommende i dyr født før hhv. efter 1. januar 1997.

Avlsværditallene sammenvejes til de 7 delindekser og S-indekset. For alle racer gælder, at S-indekset og de 7 delindekser har et gennemsnit på 100 og en spredning på 10 for dyr i basen. Herved opnår man:

• At 68% af alle dyr indenfor en race har et indeks mellem 90 og 110
• At 95% af alle dyr indenfor en race har et indeks mellem 80 og 120
• At 99,5% af alle dyr indenfor en race har et indeks mellem 70 og 130

Sikkerheden (SIK) bliver udtrykt i procent, og er et tal mellem 0 og100.

For racerne Simmental, Angus, Hereford, Charolais og Limousine beregnes de fleste af indekserne fællesnordisk af Nordisk Avlsværdivurdering. Kun indekser for Eksteriør og Frugtbarhed samt sammenvejning i S-indeks beregnes nationalt for disse 5 racer. For beskrivelse af den fællesnordiske indeksberegning for kødkvæg henvises til Nordisk Avlsværdivurderings hjemmeside.

Indeks for vækst (VKST) og mælk (MLK)

Mælkeindekset (MLK) fortæller om de egenskaber hos koen, der påvirker kalvens vækst. Den vigtigste egenskab er koens mælkeydelse. Vækstindekset (VKST) fortæller om de egenskaber hos kalven selv, der påvirker tilvæksten. I tabel 1 er vist de egenskaber, som indgår i avlsværditalsberegningen, samt de egenskaber, der indgår i avlsmålet og dermed i indekserne for vækst- og mælk. De egenskaber der ikke indgår i indekserne bliver brugt som ekstrainformationer ved beregning af avlsværditallene, dvs. at de er med til at øge sikkerheden.

I avlsmålet for vækst er der lagt en økonomisk vægt på vægt ved 365 dage og nettotilvækst for kødkvægs- og krydsningsafkom, samt tilvækst på individprøven. I mælkeindekset er der lagt en økonomisk vægt på vægt ved 365 dage, nettotilvækst for kødkvæg. I mælkeindekset ligger den største vægt reelt på kalvens vægt ved 200 dage, på trods af at den ikke direkte er inkluderet i avlsmålet. Det er 365-dages vægten som bærer den økonomiske værdi, fordi det er på det tidspunkt den økonomiske værdi bliver realiseret.

Indeks for fødsel (FDS) og kælvningsevne (KLV)

Kælvningsindekset (KLV) er et udtryk for dyrets evne til at føde levende og livskraftige kalve. En tyrs kælvningsindeks fortæller om dens døtres evne til at føde levende kalve. Fødselsindekset fortæller om de egenskaber hos kalven, som påvirker dens egen livskraft og størrelse samt fødslens forløb. Fødselsindekset for en tyr er et udtryk for tyrens evne til at give letfødte og livskraftige kalve. Fødselsindekset er især vigtigt ved valg af tyr til kvierne. I table 2 er vist hvilke egenskaber, der indgår i fødsels- og kælvningsindekset.

I fødsels- og kælvningsindekset er den økonomiske vægt lagt på livskraft (ved og efter fødsel), samt på fødselsforløbet. For krydsningsdyr bliver der kun anvendt oplysninger om livskraft, forløb og størrelse for kalve, som har en renracet kødracetyr som far og en malkeraceko som mor.

Indeks for slagtekvalitet (SLG)

Slagteindekset (SLG) er et indeks for slagtekvalitet, som bliver beregnet ud fra slagtekroppens form (EUROP) og U-tallet målt på individprøven.

Avlsmålet for slagtekvalitet er den klassificering, der bliver målt på slagteriet. Det er derfor også kun denne egenskab, som indgår i avlsmålet. Klassificering målt på krydsningsdyr, samt målinger af ultralydsareal fra individprøven er kun anvendt, fordi de har en avlsmæssig sammenhæng med klassificeringen. For krydsningsdyr bliver der kun anvendt klassificeringsresultater for kalve, som har en renracet kødracetyr som far og en malkeraceko som mor.

Indeks for hunlig frugtbarhed (FRGT)

Indeks for hunlig frugtbarhed bliver beregnet ud fra kælvningsintervallet.

Indeks for eksteriør (EKST)

Eksteriørindekset er den samlede avlsmæssige vurdering af dyrets eksteriør. Det er beregnet ud fra de tre eksteriørtal: Krop, muskelfylde og lemmer.

Produktionsindeks (PROD)

Produktionsindekset er sammensat af vækst- og slagteindeks. Delindekserne er vejet sammen med de samme vægte, som anvendes i S-indekset.

Funktionsindeks (FUNK)

Funktionsindekset er sammensat af frugbarheds-, kælvnings-, mælke- og fødselsindekset. Delindekserne er vejet sammen med de samme vægte som anvendes i S-indekset.

S-indeks - det vigtigste avlsredskab

S-indekset er det enkelte avlsværdital, der under de givne forudsætninger er det bedst mulige skøn over dyrets sande avlsværdi for de egenskaber, man ønsker at forbedre. Det vil sige, at S-indekset udtrykker dyrets samlede præstation for de egenskaber, der indgår i avlsmålet, og det bør derfor være det generelle kriterium ved udvælgelse af avlsdyr.

I figur 1 er vist egenskaberne som indgår i S-indekset