Socialjura og Ansættelsesret: Regeringsgrundlaget 2026

Et bæredygtigt Danmark

Regeringen vil erstatte ordningen om opholds- og arbejdstilladelse til praktikanter fra tredjelande i landbruget med en ny ordning, der sikres bedre mod misbrug. 

Et moderne og fleksibelt arbejdsliv

Regeringen vil tage initiativ til et Velfærdsforlig 2.0 med afsæt i en forudgående trepartsaftale med arbejdsmarkedets parter om et mere fleksibelt arbejds- og familieliv, herunder vilkårene for pension og tilbagetrækning. 

I kombination skal trepartsaftalen og et efterfølgende Velfærdsforlig 2.0: 

• Styrke mulighederne for, at man i perioder af livet kan arbejde mindre og i andre perioder mere. 
• Skabe større tryghed og klarhed om reglerne for tilbagetrækning. 
• Investere i uddannelse, opkvalificering, omskoling og sporskifte. 
• Nedbringe stress og sygefravær og styrke arbejdsmiljøet. 
• Styrke et mere rummeligt arbejdsmarked bl.a. for seniorer. 

Regeringen ønsker bl.a. at drøfte: 

• Etableringen af en sporskiftefond, der skal understøtte mulighederne for omskoling og sporskifte, herunder for den del af arbejdsstyrken, hvor det må forventes, at kunstig intelligens vil ændre kravene til, hvilke kompetencer der efterspørges, samt for faglærte og ufaglærte med lange arbejdsliv bag sig. 
• Hvordan sygefraværet kan nedbringes og arbejdsmiljøet styrkes. 
• Seniorers vilkår på arbejdsmarkedet samt forskelle i danskernes pensionsopsparinger og levevilkår, herunder se på samspillet mellem fradrag, skatteindbetaling og pension samt relevante offentlige ydelser og betydningen af overenskomstdækning for opsparingsniveauet generelt. 
• Hvordan der for lønmodtagere med små børn kan indføres en mulighed for deltid med lønkompensation på visse betingelser, herunder at lønmodtageren arbejder fuldtid både før og efter deltidsperioden. 
• Hvordan der kan skabes en ”ventil” i arbejdslivet, f.eks. sådan at der i perioder, hvor helt særlige omstændigheder rammer, kan være mulighed for at gå ned i tid og få lønkompensation fra a-kassen betinget af f.eks. forudgå ende fuldtidsbeskæftigelse. 
• Hvordan der kan sikres bedre rammer for forældres fravær grundet børns sygdom i perioder, der ikke er overenskomstdækket eller omfattet af ordninger for langvarigt fravær som tabt arbejdsfortjeneste mv. 
• Hvordan der kan skabes en mere fleksibel afslutning på arbejdslivet, som både øger mulighederne for gradvist at trappe ud af arbejdsmarkedet og fjerner barrierer for at fortsætte med at arbejde i det omfang, man kan. 
• Hvordan der kan sikres en mere samlet førtidig tilbagetrækningsordning, som både tilgodeser anciennitet på arbejdsmarkedet og en mere individuel vurdering af nedslidning. 
• Udvikle målsætninger for, hvor mange unge der består folkeskolens afgangseksamen, som får en ungdomsuddannelse, og/eller som får en ud dannelse derudover.

Vedrørende tidlig pension mv.

Frem til etablering af Velfærdsforlig 2.0 ønsker regeringen at:

• Aldersgrænsen for tidlig pension ikke hæves, som det ellers var forudsat at ske 1. januar 2027. 
• Hæve ydelsen for tidlig pension med 3.000 kr. pr. måned, så der bliver større ensartethed med ydelsen for seniorpensionen. 
• Lempe modregningsreglerne for efterløn og tidlig pension for at gøre det mere attraktivt at arbejde i en sen alder. 
• Give mulighed for at sætte sin ratepension på pause ved tilbagevenden til arbejdsmarkedet. 
• Udvide pensionsudbetalingsalderen til fem år før folkepensionsalderen. 

Vedrørende Store bededag 

Regeringen vil genindføre Store bededag som en helligdag fra 2030, da regeringen forudsætter, at der forinden er tilvejebragt en yderligere beskæftigelses stigning (f.eks. gennem realisering af potentialer for øget strukturel beskæftigelse) svarende til den stigning, som afskaffelsen af store bededag medførte.

Regeringen vil fremsætte lovforslaget i 2027, så der er tid til at inddrage arbejdsmarkedets parter, ligesom der skabes klarhed forud for overenskomstforhandlingerne på det private og offentlige arbejdsmarked i henholdsvis 2028 og 2029. Med genindførelsen i 2030 får arbejdsmarkedets parter mulighed for at tilpasse overenskomster og tillæg, ligesom der skabes tid til at håndtere bortfaldet af det løntillæg, der fulgte af afskaffelsen.

Enkeltstående initiativer på socialjura

• Regeringen vil forberede en ændring af satsreguleringsmekanismen, så personer på overførselsindkomster kan få en hurtigere tilpasning af ydelsen i forbindelse med høj inflation.
• Sikre en bedre økonomi for de folkepensionister, der har mindst, med 1.000 kr. ekstra om måneden.
• Der afsættes mindst 4 mia. kr. frem mod 2030 til vederlagsfri tandpleje. Indfasningen påbegyndes fra 2027, hvor førtidspensionister og udsatte grupper (dvs. mennesker i omsorgstandpleje, specialtandpleje og særordninger mv.) omfattes.

Kilde: Regeringsgrundlaget 2026 (pdf)