Heste

Hoppens brunstcyklus

Hvis du vil sikre et brunstforløb med positivt afkast, er der en række ting du skal være opmærksom på. Blandt andet spiller vejret – det vil sige dagslyset – en stor rolle for, hvornår hoppens seksualcyklus starter og hermed årets første brunster.

En hoppe har 3 perioder eller cyklusser hen over et år, som du skal kende for at planlægge inseminering eller bedækning af hoppen.

  1. Brunstløse vinterperiode
  2. Forlænget mellembrunstperiode
  3. Brunstcyklus er startet

1. Den brunstløse vinterperiode

Det er normalt, at hopperne går ud af brunst i vinterhalvåret, simpelthen går i dvale, hvor æggestokkene bliver inaktive. Hvis man ønsker at få en hoppe i gang i den periode, er der kun at forlænge dagslyset med kunstigt lys i boksen, så hoppen tror, at foråret er kommet. Man kan evt. samtidig forsøge en hormonbe-handling (progesteron).

2. Den forlængede mellembrunstperiode

I den periode er hoppernes æggestokke i opstart, og der er mange små æggeblærer (follikler) og små gule legemer i æggestokkene, men endnu har der ikke været udviklet en stor moden æggeblære (follikel) og dermed en brunst. Tilstedeværelsen af de af gule legemer i æggestokkene gør, at der produceres progeste-ron, der tilbageholder brunsten.

Hvis hoppen endnu ikke har vist brunst, kan man ved at undersøge en blodprøve for progesteron indholdet, finde ud af om hoppen er i en mellembrunstperiode eller i den vinterbrunstløse periode. Hvis progesteron indholdet er over 1 ng/ml, er der gule legemer og hoppen er i mellembrunstperiode. I den periode kan hop-pen behandles til brunst med prostaglandin, der opløser det gule legeme, hvorved progesteron indholdet falder ned under 1 ng/ml, og hoppen bliver brunstig.

3. Brunstcyklus er startet

Her er ingen problemer. Man skal stadig huske på, at den første brunst kan være op til 2-3 uger, uden at der i det hele taget dannes en moden follikel. Hvis hoppen skal bedækkes i den første brunst, kan det derfor anbefales at få den gynækologisk undersøgt af sin dyrlæge, så man ved, om der er mulighed for, at hop-pen kan blive drægtig i denne brunst.

Husk på, at det ikke er gavnligt ukritisk at deponere sæd i livmoder, da risikoen for infektion (livmoderbe-tændelse) herved vil øges.

Undersøgelse for betændelse i livmoderen hos hopper

En af de hyppigste årsager til goldhopper, er stadig betændelse i livmoderen. Det er sjældent, at den er så alvorlig, at det giver anledning til flydninger, hvorfor det eneste symptom er omløbning evt. med uregel-mæssigt interval. Derfor kan livmoderbetændelse (urene hopper) kun opdages ved at undersøge for bakte-rier i livmoderen.

Unghopper (maidens) kan også være urene (inficeret), selvom de aldrig har været bedækket. Det ses hyp-pigst hos de hopper, der har en stor slap skedeindgang (skamlæber).

Ellers sker den hyppigste forurening af fødselsvejen med livmoderbetændelse til følge ved fødslen.

De fleste hopper er dog i stand til at rense sig selv. Hvis en hoppe løber om, kan det, uanset om man tidli-gere har fået taget en svaberprøve eller vævsprøve, anbefales at tage en ny prøve. Kun et positivt resultat kan bruges. Svaberprøven skal tages i brunsten. Hvis man tager svaberprøven for tidlig i brunsten, er resul-tatet også usikkert. Kun når hoppen er godt brunstig, er bakterierne fri i brunstsekretet i livmoderen. Hvis man skal lave en prioritetsrækkefølge for, hvornår man skal tage svaberprøve, er det følgende:

  1. Goldhopper
  2. Omløbere
  3. Følbrunsten
  4. Unghopper der ikke tidligere har været bedækket

Hvis en hoppe har været gold i to år, kan det anbefales at få taget en vævsprøve (biopsi) af livmoderen for at se, om den i det hele taget kan blive i fol eller hvilken behandling der skal foretages.

Typiske årsager til at hoppen ikke kan blive i fol

Der findes mange årsager til, at hopper ikke kan blive i fol. Her skal blot nævnes nogle af de hyppigste årsager.

1. Store slappe, ofte hældende, skamlæber

Herved suges der luft og bakterier ind i skeden. Disse hopper bliver sjældent i fol, hvis ikke skam-læberne sys til en mindre åbning (caslick). Ses særligt hos ældre hopper.

2. Tidlig fosterdød bl.a. pga. manglende progesteron dannelse

Om hoppen danner nok progesteron kan undersøges ved en blodprøve.

3. Tvillinge-drægtighed

Kan ses ved scanning af hoppen. Problemet skal løses inden hoppen er 35 dage henne i drægtig-heden, da muligheden for behandling (prostaglandin eller klemning af ene foster) herefter forringes kraftigt.

4. Tidlig fosterdød

Kan eventuelt opdages ved scanning.

5. Væske i børen

Kan ses ved scanning.

Ved alle problemhopper er det således nødvendigt med en grundig undersøgelse for at forsøge at finde årsagen.

Hvad kan du som hoppeejer gøre for at opnå en bedre følprocent?

  • Korrekt fodring – mineraler - vitaminer, god græsning)
  • Motion
  • Lys - ude hele dagen – kunstigt lys
  • Parasitkontrol
  • Grundig brunstkontrol
  • Noter datoer for brunsternes start og ophør
  • Noter brunsternes styrke og regelmæssighed
  • Undgå følbrunsten
  • Undersøge for flåd
  • Være tilstede ved folingen
  • Lade navlestrengen være uberørt i mindst 5 min.
  • Kun desinfektion af navlestrengen
  • Råmælk
  • Motion af hoppe efter folingen

Hvad kan du som hoppeejeren lade din dyrlæge gøre?

  • Tamponprøve/vævsprøve af alle goldhopper
  • Alm. gyn. undersøgelse af goldhopper. Syning (caslick) af stor og slap skedeåbning, hvis nødven-dig.
  • Hvis gold i 2 år: vævsprøve af livmoderen
  • Hvis omløber, så fornyet tamponprøve.
  • Follikelkontrol (ægblærekontrol). Undgår unødige bedækninger og i flere tilfælde at bedække på 2 æg.
  • Scanning - undgår de fleste tvillinger og tidlig fosterdød.
  • Drægtighedsundersøgelse - undgår i de fleste tilfælde tidlig fosterdød og "tomme" hopper.
  • Hormonbestemmelse (progesteron).
  • Vaccination før foling så føllet fødes med maksimale antal antistoffer (modgiftstoffer).
  • Kontrol af efterbyrd og fødselsvej efter foling.
  • Måling af føllets antistof (modgiftstof) kan ske ca. 2-4 dage efter fødsel. Hvis føllet ikke har fået nok råmælk = antistoffer, skal der gives plasma, så beskyttelse mod infektioner (betændelse) op-nås. Undgår infektion som forkølelse, lungebetændelse, tarmbetændelse osv.

Emneord

Vil du vide mere?