Økologi, Planter

Efterafgrøder skal være økologens schweitzerkniv

De er udskammede, omsorgssvigtede, kaldes chikaneafgrøder og det, der er værre. Men efterafgrøder er økologens fineste værktøj, der kan og skal tilpasses til at kunne løse en række centrale økologiske udfordringer.

De efterafgrødetyper, der blandt andet arbejdes med i Økologiske Landsforsøg og i det nyligt igangsatte forsknings- og udviklingsprojekt CCRotate, skal ud over at forhindre tab af næringsstoffer, bidrage til kulstofopbygning, øget jordfrugtbarhed og reducerede lattergasudledninger. Det betyder blandt andet, at vi ser på anvendelse af bælgplanter, som jo så ikke opfylder kravene til pligtige efterafgrøder, men som kan bidrage med en række andre positive egenskaber.

I de økologiske landsforsøg er vi på 2. år ved at afprøve andre bælgplantearter end rødkløver som undersåede efterafgrøder. Rødkløver kan være aggressiv i vårsæd, når den rigtig får fat, men samtidig kan for ensidig anvendelse give problemer med etablering.
Det er de alternative arter Humlesneglebælg, kællingetand og rundbælg, der afprøves i blandinger med alm. rajgræs og cikorie.

Rundbælg i blanding med alm. rajgræs og cikorie. Foto Sven Hermansen

Rundbælg i blanding med alm. rajgræs og cikorie. Foto Sven Hermansen

Hvad er Organic RDD projektet CCRotate?

Organic RDD projektet CCRotate blev skudt i gang i 2020. Det er et projekt ledet af Aarhus Universitet med deltagelse af AgroIntelli og SEGES Økologi. Det skal i projektet undersøges og kvantificeres, hvordan den økologiske landmand kan benytte sig af afgrødernes egenskaber i forhold til at kunne reducere kvælstofudvaskning ved at nyttiggøre en større del af det opsamlede kvælstof. Samtidig skal der måles på lattergasemissionerne ved forskellige strategier til nedmuldning. Emissionerne vil potentielt kunne øges, når meget frisk biomasse fra en veletableret efterafgrøde nedbringes i pløjelaget.

En anden del af projektet, som vil have stor praktisk betydning for gødningsplanlægningen på økologiske marker, er udvikling af en metode til måling af en efterafgrødes biomassekvalitet. Der satses i udviklingsfasen på et kamerasystem, der kan bestemme mængde og kvalitet af biomasse, lokalt i marken. Det kan efterfølgende bruges til at graduere gødningstildelingen, så forfrugtsværdien indgår præcist i den samlede gødningstildeling. Det vil betyde, at næringsstofferne bliver brugt, hvor de har størst værdi i markplanen.

Emneord

Vil du vide mere?