Sæson
Sukkerkoncentrationen er højest om foråret og lavest i sensommeren. Primært på grund af temperaturen, men også fordi der i sensommeren er færre stængler, hvori der netop er større koncentration af fruktaner.
Døgnvariation
Koncentrationen varierer i løbet af døgnet. Sukkerkoncentrationen stiger gennem dagen og er højest sidst på eftermiddagen. Stigningen i løbet af dagen skyldes, at der dannes sukker ved fotosyntesen, hvorefter koncentrationen falder igen, da sukkeret bruges til vækst og respiration, samt transporteres til stub og rødder, dvs. væk fra den del af planten, der høstes eller afgræsses. Samtidig dannes der ikke nyt sukker ved fotosyntese i de mørke timer. Svingningerne er størst i de yngste blade, som er mest fotosyntese-aktive, og svingningerne ses især for de mindre sukre (mono-, di- og oligosakkarider). Svingningerne er også større på solskinsdage end på overskyede dage. De hurtige svingninger (timer) i sukkerindholdet skyldes ændringer i mono- og disakkarider, mens de langsomme svingninger (dage) skyldes variation i fruktan.
Kløver
Sukkerkoncentrationen falder med stigende kløverandel, da energi primært lagres som stivelse i kløver.
Kvælstof
Koncentrationen af sukker falder med stigende N-tilførsel, hvilket sandsynligvis skyldes kraftigere vækst. Der oplagres dermed ikke så meget fruktan. Derforuden vil det øgede proteinindhold betyde en fortynding af de øvrige næringsstoffer.
Græstype
Der er stor variation i sukkerindhold mellem arter af græs. Generelt indeholder rajgræsser mere sukker end andre arter. Desuden er der også sortsforskelle, f.eks. indeholder tetraploide sorter mere sukker end diploide sorter af alm. rajgræs, da der oplagres mere fruktan i tetraploide sorter.
Sukkerindholdet i 1. slæt kløvergræsensilage 2008
En statistisk analyse på grovfoderanalyser frem til ultimo august viser, at parametrene slætdato, dage fra slætdato til udtagningsdato og tørstofprocent har haft signifikant virkning på sukkerindholdet i 1. slæt kløvergræsensilage i 2008.
Figur 3 viser forskellen i sukkerindhold mellem forskellige slættidspunkter i maj 2008. Det ses, at der er en stigning hen imod 27. maj. Det skyldes, at der var lave minimumstemperaturer forud for disse slættidspunkter (se figur 2).