Kvæg

Vil du have mindre og ensartede køer med malkekvægskrydsninger på en helt ny måde?

Er sengebåsene lidt for små? Og vil du have mere robuste dyr og mulighed for bedre produktionsresultater? Så er malkekvægskrydsninger efter et helt nyt koncept måske noget for dig.

Hvis du gerne vil krydse med Jersey, men er skeptisk over for størrelsesforskelle, og hvis du vil have mulighed for ikke at have kvier i besætningen, så tænker vi, at et helt nyt krydsningskoncept kan være din løsning. Spring ud i et samarbejde om malkekvægskrydsninger og fyld stalden med Holstein x Jersey.

Tanken er, at du bestiller et bestemt antal Jersey X Holstein eller Jersey X RDM krydsningskalve hos en af landets gode Jerseybesætninger. Ejerne af jerseybesætningerne forpligter sig til, at mødrene til krydsningerne tilhører den avlsmæssigt bedste halvdel af besætningen.

Desuden skal fædrene til krydsningerne være blandt racens absolut bedste målt på NTM. På den måde opnår du 100 % krydsningsfrodighed, en homogen besætning, lidt mindre køer end renracede Holstein eller RDM, og du har bedre mulighed for at styre udskiftningsprocenten.

Krydsninger - men uden kvier

Krydsningskvierne skal insemineres med Angus eller en anden kødkvægsrace, som giver lette kælvninger, og krydsningskøerne insemineres med sæd fra en af de intensive kødkvægsracer. Der fødes således kun krydsningskalve mellem kødkvæg og malkekvæg i besætningen.

Hvis du ikke ønsker at have opdræt i besætningen, kan du sælge kødkvægskrydsningerne til en slagtekalveproducent og sende jerseykrydsningerne på kviehotel alt efter hvad der er hensigtsmæssigt i din besætning.

Malkekvægskrydsninger - SEGES klarer kontakten

Krydsningsfrodighed medfører, at et krydsningsdyr er mere robust, har større produktionsevne og dermed er mere økonomisk end et ren-racet dyr. Har det din interesse, så kontakt SEGES, som vil formidle kontakten mellem gode Jerseybedrifter og mælkeproducenter, der har mod på at prøve dette nye koncept af. Afprøvningen af konceptet er en del af GUDP-projektet DairyCross.


Artiklen har været bragt i KvægNyt nr. 17, 2020

Vil du vide mere?