Anvendelighed af orange limplader til monitering af bladlus i hvede

I et IPM-projekt bevilliget af Miljøstyrelsen er der i samarbejde med ca. 20 planteavlskonsulenter i 2023 undersøgt, om orange limplader kan forbedre og lette moniteringen af bladlus i vinterhvede sommer og efterår i forhold til at foretage optælling af bladlus på planterne i marken. Om efteråret kan bladlusene overføre viruset havrerødsot.

Monitering af bladlus i hvede om sommeren

I syv vinterhvedemarker på ca. 5 ha er forekomsten af bladlus fulgt ugentlig i tre uger. Hver mark er undersøgt visuelt for bladlus ved at gå i w-form i marken og bedømme procent angrebne strå på 10 planter hvert sted i alt 10 steder. Derudover er antal bladlus på orange limplader i de fire markkanter (A1-D1) aflæst ugentlig. Derudover er procent angrebne planter også bedømt ugentlig ved de fire limplader (A2-D2). Se skitse i figur 1. 

Limpladerne blev placeret i ca. 10 cm´s højde over afgrøden. Markerne er ikke behandlet med skadedyrsmidler i undersøgelsesperioden.

Resultater fra monitering af bladlus i hvede om sommeren

I tabel 1 ses resultaterne af optælling af bladlus i markerne. Den vejledende bekæmpelsestærskel for bladlus i korn er til og med vækststadium 73 (tidlig mælkemodent stadie) 25 procent angrebne strå, hvis der samtidig er behov for svampebekæmpelse. Og 40 procent angrebne strå, hvis der ikke er behov for svampebekæmpelse. Det fremgår, at der har været varierende angreb i de syv marker, og at der i flere marker har været angreb over den vejledende bekæmpelsestærskel. 

I figur 2-4 ses variationen i angrebene i marken i de tre marker med de højeste angreb. I figur 5-7 er variationen vist via GIS. Variationen viser, at det er nødvendigt at registrere bladlus flere steder i marken for at fastlægge, om angrebsstyrken er over eller under den vejledende bekæmpelsestærskel.

I tabel 2 ses optællingerne på limpladerne. Der er optalt på begge sider på limpladerne.

Korrelationen mellem fangster på de orange limplader i markkanterne og angreb af bladlus i registreringspunkterne i marken blev analyseret i en statistisk analyse.

Der var en sikker korrelation på R² = 0,517 mellem antal bladlus på limpladerne (A1, B1, C1, D1) og procent planter angrebet af bladlus i markerne lige ved limpladerne (A2, B2, C2, D2). Se figur 8.

Der var også en sikker korrelation på R² = 0,585 mellem antal bladlus på limpladerne og procent angrebne strå i alle registreringspunkter i marken. Se figur 9.

Korrelationen mellem angrebene i registreringspunkterne lige ved limpladerne (A2, B2, C2, D2) og angrebene i registreringspunkter i marken (1-10) var ligeledes signifikant og var høj (R²=0,908). Se figur 10. 

Da der er bedst korrelation (R2=0,908) mellem punkterne i markkanten og punkterne i marken, tyder det på, at optælling af bladlus på stråene i marken er mest sikker, og der er større usikkerhed i optællingen af bladlus på limpladerne. Usikkerheden i optællingen på limplader kan skyldes, at der i mange tilfælde også var mange andre insekter på limpladerne. 

Mange af konsulenterne gav udtryk for, at det var meget vanskeligt at kende bladlusene fra øvrige insekter, især hvis der var mange insekter på limpladerne, og nogle bladlus lå med ryggen nederst, så de karakteristiske rygrør ikke kunne ses. 

Ved mange insekter på limpladerne var det desuden meget tidskrævende at optælle antal bladlus. Der skulle bruges lup for at kende bladlusene. En håndlup med 10 gange forstørrelse blev anvendt, men var ifølge flere konsulenter ikke tilstrækkeligt. SEGES Innovation optalte derfor bladlus på i alt 9 limplader med en håndlup hhv. med stereolup med 7- 45 gange forstørrelse og fandt med håndlup i alt 51 bladlus og med stereolup i alt 156 bladlus. Se tabel 3. Her er også vist, hvad konsulenterne fandt på samme limplade. Det fremgår, at brug af stereolup er mest sikkert.

Se eksempler på limplader på billede 1-5.

Monitering af bladlus i hvede og byg om efteråret

I Planteavlskonsulenternes registreringsnet bedømmes der hvert efterår procent planter angreb af bladlus i ca. 30 vinterhvedemarker og 20 vinterbygmarker. Om efteråret kan bladlusene overføre viruset havrerødsot.
Der findes ingen bekæmpelsestærskel for bladlus om efteråret i vintersæd, fordi et varierende antal bladlus indeholder smitte af havrerødsot, og fordi det er ukendt, hvornår nattefrost reducerer antallet af bladlus. 

Finder man dog bladlus på 2-3 procent af planterne, anbefales bekæmpelse, hvis marken er sået før ca. 20.-25. september. Jo tidligere såning jo større risiko for angreb.

I efteråret 2023 har der i registreringsnettet været opsat fire orange limplader i kanten af hver af ni vinterhvedemarker og en vinterbygmark. Limpladerne blev placeret i ca. 10 cm´s højde over afgrøden og blev løbende hævet efter afgrødehøjden. Hvis marken blev sprøjtet mod skadedyr, måtte der ikke sprøjtes i en sprøjtebredde i 15 meter før og efter limpladerne.

Procent planter angrebet af bladlus i hele marken og fangsterne på de fire limplader ses i tabel 4-5. I tabel 4 er lokaliteter med flest bladlus vist øverst. Det fremgår, at der ikke har været nogen god sammenhæng mellem angreb i marken og fangster på de gule limplader. Det fremgår, at især antallet af bladlus på limpladerne ved Viborg er bedømt højt i forhold til angrebene i marken. Det skyldes, ifølge konsulenten, vanskeligheder med at bedømme antallet af bladlus på limpladerne.

I efteråret optalte SEGES Innovation igen antal bladlus på nogle limplader via håndlup og stereolup. Se tabel 6. Det fremgår igen, at brug af stereolup er mest sikkert. De lokale konsulenthuse råder typisk ikke over stereolupper.

Konklusion

Resultatet af undersøgelsen sommer og efterår viser, at de orange limplader ikke kan forbedre eller lette moniteringen af bladlusangrebene i marken. Brug af limplader kan dog forbedres ved brug af stereolup med større forstørrelse til optælling af bladlus i stedet for brug af håndlup. Metoden kan ved fangster af mange andre insekter på limpladerne dog være meget tidskrævende. Optælling af bladlusangrebene i marken er derfor en mere sikker metode.