Optimalt management omkring goldning er afgørende for at give koen det bedst mulige udgangspunkt for den nye laktation. Her får du anbefalinger til gode rutiner og procedurer før, under og efter goldning.
Perioden omkring goldning er en stressfaktor for malkekøerne. Ændringer i malkefrekvens, fodring og opstaldning betyder, at køerne kan være mere modtagelige overfor fx infektioner i yveret. For at give koen det bedst mulige udgangspunkt for den nye laktation, er optimalt management omkring goldning af essentiel betydning.
Det er i dag ikke unormalt at køer på tidspunktet før goldning har en daglig mælkeydelse på 30 kg eller mere. En højere mælkeydelse før goldning giver en øget risiko for, at koen har en infektion i yveret ved kælvning[1], og forsinker keratinprop dannelsen i pattekanalen. Det optimale er en ydelse på omkring 15 kg ved goldning, hvilket i praksis dog kun er muligt hos jersey, da ydelsen ved de store racer normalt er højere ved goldning.
Gradueret afgoldning, hvor man malker køerne én gang dagligt de sidste dage inden goldtidspunktet, har vist at kunne nedbringe den daglige ydelse i gennemsnit med 33 %[2].
Gradueret afgoldning har også vist sig at kunne nedbringe mælkeløb efter afgoldning sammenlignet med brat afgoldning3. Ved mælkeløb vil pattekanalen være åben og dermed mere tilgængelig for de bakterier, der findes på pattehuden og i omgivelserne. Dette øger risikoen for en infektion i kirtlen.
Et reduceret energiindhold i foderrationen vil kunne reducere den daglige ydelse før afgoldning[4][5]. Dette kan dog give stofskifteproblemer og føre til sult. Fodringsmanagement af afgoldningskøer skal tilpasses den enkelte besætning. Ved at tildele en ration efter ædelyst hvor (en del af) kraftfoderet bliver erstattet med god kvalitets grovfoder, kan være en mulig løsning for de fleste besætninger.
Kliniske tilfælde af yverbetændelse i starten af den nye laktation, kan stamme fra en nyinfektion opstået i goldperioden. Det betyder, at en målrettet indsats i goldperioden markant kan forbedre yversundheden i næste laktation. [6] [7] [9]
Intern pattelukning, hvor man forsegler dele af pattecisternen og pattekanalen, har god effekt i at forhindre bakterier i at komme ind i kirtlen[9].
Den højeste succesrate mod subkliniske infektioner i kirtlen opnås i goldperioden. Derfor er det afgørende for yversundheden i den næste laktation, at få udvalgt de rigtige køer til goldbehandling med henblik på at kurere infektionen. Udvælgelsen af køer til goldbehandling er besætningsspecifik, men kan overordnet deles op i to måder:
En sund og velplejet pattehud er vigtigt for opretholdelsen af god yversundhed. Små sår eller rifter på patter giver gode vækstbetingelser for bakterier som fx Staf. aureus og Strep. dysgalactia. I afgoldning og i goldperioden skal pattehuden stadig plejes, og dette bør gøres med en pattedyp af god kvalitet. Dvs. en pattedyp med højt indhold af hudplejemidler. En barrieredyp er velegnet pga. holdbarhed mod mekanisk slid, sammenlignet med en spray med høj viskositet. Med en pattedyp er man langt mere sikker på at ramme hele patten i forhold til pattespray.
Der bør laves en opfølgning på besætningens yversundhed efter goldperioden. Dette gøres efter analyseudskriften i DMS ”Yversundhed, goldperiode” figur 1, som viser en opgørelse over henholdsvis de seneste 12 og 3 måneder. Opgørelsen viser antal af køer for hver behandling i perioden, hvor mange procent af køerne er inficeret før goldning, hvor mange procent af køerne, der er inficeret ved 1. kontrol efter kælvning, nyinficeret af raske, og hvor mange procent af køerne, der er kureret efter goldning. Målet er, at nyinficeret af raske ligger under 10 % og kureret af inficerede over 69 %. Hvis målet ikke er opnået, skal goldningsstrategien evalueres og diskuteres med besætningsdyrlægen, og der skal udarbejde en handlingsplan for, hvordan man kommer i mål.
Figur 1. Analyseudskriften Yversundhed, goldperioden fra DMS
Det er vigtigt at køerne omkring afgoldning og i goldperioden tilgodeses med optimale betingelser i forhold til opstaldning. Det betyder i praksis, at køerne skal have gode pladsforhold med et blødt leje og gode hygiejneforhold med minimal eksponering fra miljøbakterier. Mange steder bliver afgoldningskøer opstaldet i en afdeling i stalden, hvor båsene er for små, inventaret er slidt og hvor det er svært at opretholde en god hygiejne ved hjælp af strøelse og desinfektionsmidler.
For at begrænse smitten fra omgivelserne til den åbne pattekanal pga. mælkeløb, er det af afgørende betydning at sørge for rene og tørre liggearealer til køerne.
I perioden lige efter goldning vil der være en større mængde mælk i yveret, som kan give et øget tryk i yveret og dermed være en årsag til ubehag og smerte for koen. Dette kan vise sig, som en ændret liggeadfærd. Der ses en reduktion i koens totale liggetid, og koen ligger ned færre gange i løbet af døgnet3. Liggeadfærd kan kobles sammen med ubehag og smerte fra et spændt yver, hvilket vil medføre nedsat velfærd. Køer med højere ydelse har en øget reduktion i liggetid i forhold til køer med lavere ydelse.
Korrekt afgoldning af køer
Korrekt brug af patteforsegling
