Konkurrencedygtig Planteproduktion

Video: Nye vejrstationer skyder op

Vejret i dine marker er sjældent, som det DMI måler. SEGES har nu sat lokale vejrstationer ud i 30 landsforsøg. Målet er at udvikle modeller, så landmændene får bedre grundlag for at beslutte, om de skal køre sprøjten ud af maskinhuset.

Ti tommelfingerregler om efterafgrøder

Efterafgrøder er kompliceret stof. Vi har kogt den vigtigst overordnede viden ned til ti korte punkter.

1. På sandjord giver efterafgrøder et merudbytte på 1-3 hkg pr. ha i forhold til ubevokset jord i vinterhalvåret
2. På lerjord er økonomien i efterafgrøder tvivlsom. Eftervirkningen i den følgende afgrøde vil ofte være negativ i tørre vintre. Men i de følgende år vil der være en positiv eftervirkning af kvælstof og en vis strukturforbedrende effekt.
3. Vælg vinterfaste arter på sandjord for at minimere udvaskningen. Udlæg af græs i vårsæd er en ret sikker løsning. Det er nemt at etablere, og efterafgrøden er klar til at optage kvælstof umiddelbart efter høst.
4. Efter vintersæd kan sås korsblomstrede arter eller honningurt evt. i blanding med korn.
5. De korsblomstrede arter kan opformere kålbrok, hvilket kan være en udfordring i sædskifter med raps.
6. Olieræddike og havre kan have en vis sanerende effekt på fritlevende nematoder og rodfiltsvamp, og er et godt valg i kartoffelsædskifter.
7. sædskifter med roer vælges sorter af gul sennep og olieræddike, som er resistente mod roecystematoder.
8. På sandjord opfyldes efterafgrødekravet normalt bedst ved at have efterafgrøder i stedet for at anvende de andre muligheder, der kan erstatte efterafgrøder.
9. Såning af efterafgrøder før høst af kornet er en mulighed for at få sået efterafgrøderne til tiden, men metoden er mere usikker end såning efter høst.
10. På lerjord vil der ofte være bedre økonomi ved at vælge tidlig såning af en del af vintersæden eller nedsat kvote fremfor efterafgrøder, men det afhænger af udbytteforholdet mellem vintersæd og vårsæd.

Se eller hent planche med vigtig viden om efterafgrøder

1. Prokorn

Projektleder Lars Bonde Eriksen, SEGES
Formålet med projektet ProKorn er at øge landbrugets konkurrenceevne ved at give et løft til udbytter og kvalitet i vårbyg og vinterhvede. Projektet starter i 2017 og slutter ved udgangen af 2019.

Vårbyg

Vårbyg dyrkes på alle jordtyper, det giver en stor variation i de opnåede udbytter og et relativt lavt gennemsnitligt udbytte, der ifølge Danmarks Statistik ligger omkring 55 hkg pr. ha. Vårbyg er en vigtig sædskifteafgrøde på planteavls- og svinebedrifter, hvor den ofte ligger efter pligtige efterafgrøder. Projektets mål er at øge udbytterne generelt i vårbyg.

Der er identificeret en række indsatsområder i projektet:

• Etablering. Vækstperioden i vårbyg er kort, og en uens og tynd plantebestand slår kraftig igennem på udbyttet. Der gennemføres forsøg med såtider og udsædmængder. Optimal udnyttelse af efterafgrøder som forud for vårbyg. Forskellige arter af efterafgrøder anlægges og deres effekt som forfrugt til den efterfølgende vårbyg undersøges.
• Maltkvalitet. Vårbyg gødes typisk færdig i forbindelse med eller kort tid efter såning. På så tidligt et tidspunkt er det en udfordring at forudsige det potentielle udbytte, og dermed hvor meget kvælstof der skal tildeles for at nå et passende proteinindhold, der muliggør salg til maltbyg.
• Vårbyg har et overfladisk rodsystem sammenlignet med vintersæd. Etablering og gødningsstrategiens betydning for rodudviklingen undersøges vha. transparente rør der nedbores i forsøgene. Rørene muliggør optagelse af rødderne med kamera, igennem hele vækstperioden.

Vinterhvede

Vinterhvede starter væksten om efteråret og her skabes grundlaget for en robust afgrøde og et stort udbytte. Som for vårbyg er en god etablering vigtig for vinterhvedens vækst og udbytte. Hvedens vækstsæson er lang, hvilket giver mulighed for at styre vækst og udvikling ved valg af sort, sådato og gødningsstrategi.

I vinterhvede koncentreres indsatsen i projektet om følgende områder:

• Samspil mellem sådato, sorter, kvælstof og fosfor
• Roddybde og rodtæthed, ved tidlig og sen såning
• Samspillet mellem kvælstofstrategi, vækstregulering og sorter
• Produktion af hvede med brød- og eksportkvalitet

Miljømæssig indsats

Vårbyg og vinterhvede, dyrkes ofte i et sædskifte med vinterraps, og 1 – 2 andre afgrøder. Som led i projektet er der etableret et areal hvor sugeceller muliggør prøvetagning af vandet der forlader rodzonen under afgrøden. Ved at bestemme kvælstofkoncentrationen i vandet under rodzonen hen over vækstsæsonen kan kvælstofudvaskningen estimeres. På arealet etableres et sædskifteforsøg med: vårbyg – vinterraps – 1. års vinterhvede – 2. års vinterhvede. Sædskiftet gennemføres med norm kvælstoftilførsel og med 1,5 x norm kvælstoftilførsel, med og uden efter- og mellemafgrøder. Forsøget vil over en årrække bidrage med værdifulde oplysninger om hvordan den indsats og de valg der træffes, i et korn – raps sædskifte påvirker kvælstofudvaskningen.

2. Robusta - Robuste og produktive afgrøder til bæredygtig intensivering af fremtidens planteavl

Projektleder Lars Bonde Eriksen, SEGES

Formålet med projektet er at bane vej for udviklingen af nye sorter af korn, græs og kartofler med en forbedret udnyttelse af vand og næringsstoffer. Projektet er forskningstungt, men i løbet af projektperioden bliver der offentliggjort resultater der fortæller hvilke sorter der har det største og hurtigst voksende rodsystem. En sådan sort må formodes at have en god evne til at udnytte vand og kvælstof.

I projektet udnyttes det nyligt anlagte rodanlæg ved Københavns Universitet, til en meget detaljeret måling af en række sorters rodvækst og effektivitet til at udnytte kvælstof og vand. Resultaterne søges valideret i markforsøg, hvor optagelse og kerneindlejring i vårbyg og vinterhvede studeres. Aarhus Universitet udnytter resultaterne opnået af Københavns Universitet, til kortlægning af den genetiske baggrund bag effektiviteten i udnyttelse af kvælstof og vand. Dette vil i fremtiden muliggøre en målrettet forædling for nye sorter med en bedre ressourceudnyttelse.

3. Hæv udbyttet i vinterraps

Projektleder Jon Birger Pedersen, SEGES

Formålet er at hæve udbytterne i praktisk dyrkning af vinterraps markant for at styrke landmændenes økonomiske resultat og samtidig sikre en ressourceeffektiv udnyttelse af alle indsatsfaktorer i dyrkningen af vinterraps.

Vinterraps dyrkes over det meste af Danmark, og er en af de vigtigste sædskifteafgrøder, som kan være med til at sikre udbytterne i sædskifter med stor andel af vintersæd. I vinterraps fokuseres der på udvikling af dyrkningen med fokus på at fastholde et højt udbytteniveau, samtidig med et skarpt fokus på omkostningssiden.

På kortene er det muligt at se hvor i landet der er forsøg med vinterhvede og vinterraps samt få mere information om de enkelte forsøg.

Kort 1 viser forsøg med vinterhvede og kort 2 viser forsøg med vinterraps.

Fælles for begge kort er at man kan læse mere om hvert enkelt forsøg ved at klikke på flagene - herfra er det ligeledes muligt at komme direkte videre til forsøgene på Nordic Field Trial System (NFTS), hvor bl.a. forsøgsplaner og -resultater fremgår.

1. Forsøg med vinterhvede - link til kort

2. Forsøg med vinterraps - link til kort

Formålet i alle tre projekter er at øge landbrugets konkurrenceevne ved at give et løft til udbytter og kvalitet. Men hvor høje udbytter kan man egentlig høste. Find inspiration i artiklerne her på siden.

Konference om topudbytter i korn og raps
I november 2016 inviterede SEGES til en konference om topudbytter i korn og raps. Eksperter fra ind- og udland gav deres bud på det udbyttemæssige potentiale i nordeuropæisk planteavl, samt hvordan potentialet kan udnyttes bedre end i dag.

Ny udbyttefremgang vinder af engelsk konkurrence
Danmark høstede både guld og sølv i engelsk udbyttekonkurrence i 2016.

Ny udbyttefremgang fik 2. plads i engelsk konkurrence
Danmark placerede sig i toppen af engelsk udbyttekonkurrence for forsøg i 2015

Udvalget for Konkurrencedygtig Planteproduktion har taget initiativ til projektet og fungerer som styregruppe i projektperioden. For at sikre en bred faglig opbakning er der desuden nedsat en arbejdsgruppe.

Bæredygtigt Landbrug, Landbrug & Fødevarer og en række danske forædlingsfirmaer nedsatte i 2013 Udvalget for Konkurrencedygtigt Planteproduktion. Udvalget blev nedsat i erkendelse af, at der var et behov for en kraftig styrkelse af forsknings og udviklingsindsatsen på planteområdet. Udvalget koordinerer og tager initiativ til projektansøgninger indenfor planteforædling og plantedyrkning. De første to projekter der blev gennemført på initiativ af udvalget, var:

• Ny Udbyttefremgang i Planteproduktionen og
• Forbedring af Afgrødernes Udbytte- og Produktionsmæssige egenskaber (FAUPE)

Begge projekter blev udført i perioden 2014 – 2016.

Udvalget har følgende medlemmer:

Udvalget fungerer gennem projektperioden som styregruppe for ProKorn-projektet og har følgende medlemmer:

• Lars Hvidtfeldt, L&F (formand)
• Flemming Fuglede Jørgensen, BL
• Torben Hansen, L&F
• Sven-Aage Steenholdt, L&F
• Truels Damsgaard, DLF
• Asbjørn Børsting, DAKOFO/CID (observatør)

Faglig arbejdsgruppe

For at sikre en bred faglig forankring af Prokorn-projektet er der nedsat en faglig arbejdsgruppe, der i løbet af projektet sætter retningen og tager stilling til forsøgsplaner og resultater. Arbejdsgruppen består, udover medarbejdere fra SEGES, af følgende personer:

• Jacob Hansen, DLA
• Charlotte Poulsen, DLG
• Bente Andersen, Planteavlskonsulent
• Jørgen Evald Jensen, BL
• Hanne Pontoppidan, Centrovice
• Finn Poulsen, Sagro
• Lars Skovgaard Larsen, VKST
• Gitte Skovgaard Jensen, LMO

Økonomi og ledelse

Finansiering: Promilleafgiftsfonden for landbrug
Projektøkonomi: 15 mio. fordelt over tre år