Brug af mælkesutter til pattegrise i store kuld som et alternativ til ammesøer

Resumé

Meddelelse 1323: Afprøvningen undersøgte effekten af mælkesutter med det formål at reducere pattegrisedødeligheden og øge pattegrisetilvæksten i kuld med 18 grise. Hypotesen i forsøget var, at der i forsøgsgruppen ville overleve én pattegris mere sammenlignet med kontrolgruppen og at brug af mælkesutter ikke havde en negativ effekt på pattegrisenes tilvækst. 

Numerisk overlevede der 0,6 flere grise i forsøgsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen, denne effekt var dog ikke statistisk signifikant (P=0,7). Kontrolgruppen havde en overlevelsesrate på 92,3 %, mens forsøgsgruppen havde en overlevelsesrate på 95,5 %. Vægtforøgelsen var forskellig mellem grupperne, hvor grisene i kontrolgruppen tog 4,9 ± 1,6 kg på og grisene i forsøgsgruppen tog 5,8 ± 1,3 kg på. 96,6 % af grisene bibeholdt deres vægt eller tog på i vægt og 86,8 % opnåede en vægtøgning på mindst 10 % inden for 76 timer post partum. 

Afprøvningen bestod af 53 kuld fra 26 kontrolsøer (kontrolgruppen) og 27 forsøgssøer (forsøgsgruppen) og blev gennemført over syv uger i en konventionel dansk griseproduktion. Hvert kuld, der indgik i afprøvningen, bestod af 18 pattegrise. I kontrolgruppen blev alle 18 pattegrise i hvert kuld ammet kontinuerligt af soen. 

I forsøgsgruppen blev kuldene opdelt i grupper af seks grise baseret på fødselsrækkefølgen. De første seks pattegrise blev ammet kontinuerligt og de næste seks blev ammet ved soen indtil, at den 18. pattegris var fire timer gammel. De resterende seks (gris 13-18) blev placeret parvis i varmekasser, hvor de havde adgang til mælk fra mælkesutter. Efter fire timer byttede pattegrisene nr. 7-12 og 13-18 plads. Fra time 0 til 44 blev pattegrisene anbragt i varmekasser to og to, hvorefter de blev grupperet i en ’kravlegård’ med seks pattegrise fra time 44 til 76.