Kvæg

Bliv medlem af besøgsordningen under Specialudvalget for Græs og Grovfoder

Kom med i Specialudvalgets besøgsordning og få en ”second opinion” – fra en anden rådgiver fra egen organisation.

http://Besøgsordningen er en del af Specialudvalget under Landbrug & Fødevarer, PlanteInnovation og Husdyrinnovation. En af de opgaver Specialudvalgtet varertager er at tilbyde kvægbrugere samt andre, der dyrker foder, medlemskab af besøgsordningen. Besøgordningen giver dig som medlem en lang række muligheder for faglig sparring og opdatering af viden inden for foderdyrkning. I medlemskredsen optages jordbrugere, interesserede uden jordbrug, institutioner og organisationer med interesse for græsmarksdrift og anden foderproduktion.

Læs mere om specialudvalget

Man kan enten være aktivt eller passivt medlem - se hvilke muligheder de 2 medlemskaber tilbyder nedenfor.

Som aktivt medlem af besøgsordningen får du:

  • En aktiv indflydelse på udviklingen og orientering om det nyeste gennem “sparring og spanking”.
  • Ret til at få et bedriftsbesøg i fire ud af fem år.
  • På disse bedriftsbesøg på 1½-2 timers varighed (førstegangsbesøg er af lidt længere varighed) giver konsulenten en kri­tisk/konstruk­tiv vurdering af hele bedriften med vægt på grovfoderproduktion og -konservering. Der gives også fagligt indspil til drift, sædskifte, sortsvalg og behandling, der kan bruges til videre bearbejdning og faglig sparring med den øvrige rådgivning.
  • Mulighed for at deltage i en grovfoderekskursion/græsmarksudflugt i løbet at året til nedsat pris.
  • Årligt tilsendt Oversigt over Landsforsøgene.
  • Omkring nytår tilsendt en miniberetning om sortsvalg og nye tiltag med hensyn til dyrkning og opbevaring af grovfoder i den kommende sæson.
  • Telefonservice året rundt af de tilknyttede konsulenter.

Som passivt medlem får du:

  • Mulighed for at du og dine medarbejdere kan deltage i en grovfoderekskursion/græsmarksudflugt i løbet af året til nedsat pris.
  • Årligt tilsendt Oversigt over Landsforsøgene.
  • Omkring nytår tilsendt en miniberetning om sortsvalg og nye tiltag med hensyn til dyrkning og opbevaring af grovfoder i den kommende sæson.

Priser for medlemskab af Besøgsordningen

Prisen for at være medlem afhænger af antal kreaturer i besætningen:

Grundkontingent (passivt medlem):          500 kr.

Aktivt medlem med færre end 100 køer:    2.475 kr.

Aktivt medlem med 101 - 200 køer:        3.150 kr.

Aktivt medlem med over 200 køer:          3.750 kr.

Alle priser er ekskl.  moms

Tilmelding:

Send en mail til Torben Spangsgaard - se kontaktoplysninger nedenfor.

Emneord

Vil du vide mere?