Økologiske slagtesvin i mobile stalde på roer

Økologiske slagtesvin skal have adgang til et udeareal. De går hyppigst på befæstede udearealer, som er mere eller mindre beriget med f.eks. grovfoder eller rodemateriale. Grise i naturlige omgivelser bruger 20-60% af deres vågne tid på at rode, og grise opsøger nyheder.

Når grise opstaldes i en vogn med udeareal, som bevæger sig henover marken kan de rode så meget de vil, og de får nyt areal med jævne mellemrum. Grisene kan selv græsse eller rode efter deres foder. Grisenes rodeadfærd bliver til nytte. Gødningen vil blive spredt lige så meget som vognen flyttes.

Den mobile grisefold

Vognene bestod af en hytte på 5,5 m2 med en bredde på 3,3 meter. I hele hyttens bredde er et trug, som kan fyldes med tørfoder udefra. Hytten er strøet med halm. Hytten har en dør, så grisene kan lukkes inde, mens vognen flyttes.

Udearealet er afgrænset af to lukkede vægge på 1,3 meter i højden. Endevæggen er med åbent lodret gitter.

Vognen flyttes med gummiged med pallegafler ind under hytten.

Oven på hytten er en sort vandtank med slange ned til drikkekop i udearealet. Drikkekoppen giver vandspejl og er derfor let at drikke af for grisene, men da de havde trynen i jorden hele tiden, kom der meget skidt i drikkekoppen, som var næsten umulig at holde ren.

Grise i den mobile stald

Grisene var født på friland, fravænnet ved 7 uger og havde gået i stald med adgang til befæstet udeareal indtil de blev sat i de mobile vogne ved en gennemsnitsvægt på 41 kg. Grisene gik i de mobile stalde fra 12.september til 5. december, hvor de i gennemsnit havde en slagtevægt på 77 kg og en kødprocent på 61,1. Grisenes daglige tilvækst var 710 gram.

Grisene blev fodret en gang dagligt blandingssammensætningen kan ses i tabel 1.

Fra grisene blev sat i den mobile vogn indtil slagtning blev de observeret for sår og rifter på haler, ører og krop, for diarre og deres ben var i orden og hver grise fik en huld score mellem 1 og 4. Grisene havde ingen sår og rifter, alle haler var hele, ingen grise var syge og havde derfor ikke behov for behandling. Grisene havde huld på 3 i gennemsnit.

Tabel 1 viser råvare sammensætning af start blandingen og tilskudsfoderet der blev tildelt efter 4. uge i de mobile stalde. 

Grisenes adfærd. Grisene åd roetoppe i samme øjeblik de kom på marken og efter 2 uger begyndte de at æde roer. De kom frivilligt ind i vognen, når tørfoder blev tildelt, så det var nemt at lukke døren og flytte vognen med grisene i hytten. Grisene havde et foretrukkent gødeområde ved det åbne gitter i enden af udearealet. Det øvrige udeareal var rent og oprodet og hytten var ren. Grisene fandt ud af at grave under hegnet for at hente roer. Under uheldige omstændigheder kunne en gris muligvis være kommet ud af folden den vej, men det skete ikke.

Pasning af grisene i mobile stalde i praksis.

Grisene blev fodret en gang dagligt i truget udefra. Når alle grise var i hytten for at æde, blev døren lukket og den mobile fold blev flyttet en foldlængde frem (de første to uger kun en halv foldlængde). Herefter blev døren åbnet igen. Hytten blev strøet med halm dagligt. Der blev i alt brugt 150 kg halm til hver vogn (10 grise).

Vognen: Fungerede efter hensigten. Hytten var uisoleret, hvilket forårsagede kondens.

Flytning af vogn: Vi diskuterede køreretningen og valgte at køre frem over nye roer for ikke at beskadige roerne. Vognen kunne være svær at flytte, når der var for dybe huller i marken efter grisenes rod, hvorfor det kunne have været lettere med den modsatte køreretning.

Grise i hytte under flytning: Det var nemt at få grisene i hytten og lukke døren efter den, når vognen skulle flyttes.

Fodring og vanding: Fodring udefra med tørfoder var nemt. De første par uger spiste grisene kun roetoppe ikke roer. Landmanden samlede de efterladte roer om, hakkede dem og gav dem i truget sammen med tørfoderet. Hvis grisene var blevet fodret med hakkede roer på stald forinden, havde de muligvis ædt roer fra marken med det samme. Drikkekopperne der var installeret på vognene fungerer ikke optimalt da de næsten dagligt skulle tømmes for jord drikke nipler ville havde fungeret bedre.

Potentiale for brug af mobile stalde

Mobile stalde er en fremragende præsentation af produktionsdyr, som får lov til at udfolde deres naturlige adfærd. Når dyrene får det nødvendige foder og har adgang til tørt og trækfrit leje er det god dyrevelfærd, og passer til det billede forbrugere kan have af økologiske svineproduktion. Potentiale for salg som specialegrise. 

Gødningen spredes mere jævnt på markerne. Mobile stalde kan bruges til meget små og store flokke. De kan benyttes til at afgræsse afgrøde og til at rydde op efter høstede afgrøder. En mobil stald er en forholdsvis lille økonomisk investering.

Udfordringerne er bl.a. den optimale udformning af vognen og hvordan vognen skal flyttes. Samt viden om hvor stor en del af grisenes foderbehov, der kan dækkes af afgrøderne på marken. Lovgivningen vedr. størrelse på hus, udeareal og arealet, som vognen kører på samt hegning er uafklaret.