SEGES

Velkommen til et nyt LandbrugsInfo!

Skab dit eget personlige site, så du nemt og hurtigt kan finde den landbrugsfaglige viden, du har brug for.

Det nye LandbrugsInfo designes af den, der kender dig og dine behov allerbedst – nemlig dig selv! 

Når du logger ind og opretter din profil, sikrer smart teknologi, at det nye LandbrugsInfo viser dig præcis den viden, du har brug for – og det virker, hvad enten du er i stalden, i marken eller på kontoret. 

Sådan kommer du godt i gang med det nye LandbrugsInfo

Skræddersy dit personlige site

Med en personlig profil kan du nemt og hurtigt få overblikket over det indhold, som er relevant for dig. 

Sådan gør du: Log ind, og gå til Din profil, hvor du kan ”Tilføje interesser”. Tilføj kun de interesser, der er relevante for dig, så får du den bedste oplevelse.

Husk også at tilmelde dig nyhedsbrevet, så du er sikker på, at du aldrig går glip af vigtig viden.

Din profil

Søg, og du skal finde!

Søgefunktionen er optimeret, så du hurtigt og nemt kan finde det, du søger. 

Sådan gør du: Tryk på ”Søg” via menuen, og søg på f.eks. ”Mælk”. Du vil med det samme få et par resultater frem, men den endelige liste får du først, når du trykker enter eller klikker på luppen. 

På resultatsiden kan du filtrere din søgning efter f.eks. kategori, emne og sidetyper. Du kan også sortere resultaterne, så de nyeste artikler kommer først.  

Læs også Tips til søgning på LandbrugsInfo.

Søgning

Find viden på flere niveauer

Vi ved, at din tid er knap, men at dit behov for viden er stort. Derfor kan du på LandbrugsInfo finde viden på flere niveauer – det kalder vi sidetyper. 

Der er de korte versioner (i form af f.eks. Nyhed), der hurtigt giver dig de vigtigste råd, når du skal handle nu og her. Der er mellemtingen (f.eks. Viden om), der går mere i dybden, og som kan suppleres af manualer, der giver konkrete vejledninger til, hvordan du kan gøre. Og der er de længere versioner (f.eks. Rapport og Analyse), du kan fordybe dig i, hvis du har tiden med dig og vil læne dig tilbage og nørde på et område.

Samtidig har vi sikret, at alle de nyeste og vigtigste artikler fra det gamle LandbrugsInfo er med. Brug søgefunktionen, og find det, du er på jagt efter – og husk at være logget ind, så alle artikler er tilgængelige for dig.

Husk, at svarene altid ligger i din lomme

LandbrugsInfo er med dig altid – og svaret på dit spørgsmål kan derfor ligge i din lomme, kun et par klik væk. Brug derfor gerne din smartphone, når du f.eks. står i stalden og har brug for hurtigt svar.

Vil du vide mere?