Økonomi og klima kobles sammen i nye beregninger

SEGES Innovation har i et projekt sammenholdt bæredygtighedsdata med regnskabsdata, der findes i den eksisterende regnskabsdatabase (ØDB). Denne sammenkobling vil blandt andet give landmænd nye muligheder for at forstå konsekvenserne af kommende CO2-afgifter på bedriftsniveau. 

Sammenkoblingen af data gør, at det på sigt i værktøjerne ESGreenTool og Business Check kan blive muligt at lave specifikke beregninger, der kan hjælpe landmænd med at tage informeret stilling til både økonomi og bæredygtighed.

Samspillet mellem økonomi og bæredygtighed

Arbejdet med at koble bæredygtighedsdata sammen med økonomiske data åbner nye muligheder for at analysere konsekvenserne af den grønne omstilling på bedriftsniveau. Ifølge landskonsulent i SEGES Innovation, Arne Oksen, er potentialet betydeligt.

"Vi har i årevis haft en enorm mængde økonomiske data i ØDB, som bliver brugt til benchmarking og analyser," siger Arne Oksen og fortsætter:

"Men bæredygtighedsdata giver os en ny dimension. Nu kan vi se, hvordan klimaaftryk og økonomiske forhold hænger sammen – for eksempel hvad en CO2-afgift betyder per hektar eller per ko holdt op mod den indtjening, der er per ko eller hektar på den konkrete bedrift."

Beregning af virkemidlers påvirkning på CO2-afgift

SEGES Innovation arbejder på, at data fra blandt andet husdyrregistre, gødningsregnskaber og det digitale ESG-værktøj ESGreenTool skal kunne kobles med økonomiske data. Målet er blandt andet en analyse, der giver landmanden et overblik over de økonomiske konsekvenser per dyr eller hektar af CO2-afgifter - og i sammenhæng hermed at kunne se konsekvenserne af forskellige tiltag til reduktion af CO2.

"Når vi kobler økonomi og bæredygtighed, får vi et klart billede af, hvordan CO2-afgifter vil påvirke den enkelte bedrift og hvordan forskellige virkemidler har indvirkning herpå," forklarer Arne Oksen og kommer med et konkret eksempel:

"Vi kan for eksempel vise, hvad en malkekos udledning koster i afgift, og efterfølgende beregne, hvordan levering til et biogasanlæg kan reducere denne omkostning. Det holdes op mod de indtægter og omkostninger, der i øvrigt er per ko på bedriften,” siger Arne Oksen. 

En væsentlig note er, at klimadata vil være behæftet med usikkerhed, idet der løbende kan ske justeringer i beregninger af udledning eller betydningen af forskellige virkemidler. Samtidig er lovgrundlag til beregning af CO2-afgifter ikke på plads, så der vil være mange usikkerheder, der skal tages forbehold for. 

Betydningen af CO2e-afgiften ved forskellige bedriftstyper

Det var nok om potentiale og tankerne bag de nye analyser. Nu skal vi se på de reelle tal. Nedenfor er vist betydningen af CO2e-afgiften for forskellige bedriftstyper. 

I tabel 1 og 2 er betydningen af CO2-afgifter på landbruget vist for forskellige produktioner for heltidsbedrifter. I tabel 1 er afgiftsniveauet 120 kr. pr tons CO2e og i tabel 2 er niveauet 300 kr. 

I tabel 1.a og 2.a er beregnet den totale udledning og den totale afgift for hele bedriften. Produktionsgrundlag og udledninger er ud fra 2023-data. Resultat efter finansiering er gennemsnittet over de seneste fem år for de forskellige driftsgrene. 

I tabellerne 1.b og 2.b er resultatet vist per enhed. Her er udgangspunktet den dominerende driftsgren på bedriften. Derfor er den afgiftsbelagte udledning ved mark på kvæg- og svinebrug indregnet per ko, per so eller produceret slagtegris.

Af tabel 1.a ses at et gennemsnits heltidsbrug skal betale 146.000 kr. i afgift, hvis satsen er 120 kr. per tons CO2e. Hvis afgiften er 300 kr., er afgiften 343.000 kr.  Den gennemsnitlige indtjening for et heltidsbrug i perioden 2019-2023 var 1,7 mio.kr.

Af tabel 1.b ses at CO2e-afgiften vil udgøre 1.050 kr. for en konventionel ko ud af et overskud på 6.000 kr. Hvis satsen er 300 kr. per tons CO2e, vil afgiften udgøre godt 2.500 kr. per ko. 

For slagtekalve vil afgiften ramme hårdest, idet driftsresultat per slagtekalv de seneste 5 år i gennemsnit har været 700 kr. Med en afgift på 120 kr. pr CO2e vil afgiften udgøre halvdelen, og ved 300 kr. vil der være et underskud. 

Det er væsentligt at bemærke, at beregning af CO2e er sket ud fra standardsatser i ESGreenTool, og før der er taget hensyn til eventuelle tiltag til reduktion af udledning af CO2e. Der er således ikke taget hensyn til, at gylle f.eks. leveres til biogasanlæg eller implementering af andre virkemidler til reduktion af udledning.