Grise

Mangan til grise i vækst og søer

Resumé

Notat 2422: På baggrund af bl.a. gennemgang af normsæt fra andre lande, er den danske norm på 40 mg mangan pr. foderenhed, inklusiv det naturlige niveau, på et passende niveau. sikkerhedsmargin. Det er normal praksis at tilsætte 40 mg uden hensyn til det naturlige indhold, og det giver en god sikkerhedsmargin.

Mangan er et mikromineral, som indgår i flere af grisens essentielle metabolismeprocesser. Mangel på mangan påvirker reproduktionen negativt og kan give fortykkede led og dårlig knoglefunktion. Ved høj produktivitet og hos drægtige søer i specielt sen drægtighed samt under diegivning, er cellernes mitokondrier under stort pres for at generere energi, og det kan øge graden af oxidativt stress. Grisenes evne til at håndtere oxidativt stress påvirkes negativt ved manganmangel, da enzymet superoxid dismutase kræver mangan for at kunne aktiveres.

De nuværende danske normer for mangan til grise i vækst og søer er 40 mg pr. foderenhed uanset dyregruppe. De danske normer er markant højere end normer i Tyskland, Holland, England og USA. Med baggrund i disse forskelle blev et litteraturstudie gennemført for, om nødvendigt at foretage en tilpasning af de danske normer for mangan. 

De fleste større forsøg med mangan er mere end 25 år gamle og er dermed udført på en genetik, der er fuldstændig anderledes end i dag. Men der er ud fra vurderingen af disse ikke fagligt belæg for at ændre på de danske normer for mangan til grise i vækst og søer. Der skal ved valget af kilde til mangan tages højde for, at biotilgængeligheden varierer. 

Råvarernes bidrag med mangan udgør ca. 10-20 mg pr. foderenhed i danske foderblandinger og fordøjeligheden af det naturlige mangan er ca. 25 % og lavere end for tilsat mangan fra mangansulfat. 

I praksis bruges også ofte manganoxid, som er knap så tilgængeligt som mangansulfat. Tilsætning af fytase vil bidrage til, at mindre mangan er bundet til fytat efter fordøjelse i maven, og kan derfor sandsynligvis bidrage til en marginal forøgelse af foderets naturlige indhold af mangan.

Vil du vide mere?

Støttet af