Slå områder med græsukrudt før frøsætning

Resistente bestande af italiensk rajgræs og agerrævehale er efterhånden udbredte, og det bliver desværre kun værre. Væselhale ses også mange steder. Den er ikke resistent, men meget svær at bekæmpe. Endelig kan hejrearterne optræde massivt i pletter, så yderligere spredning bør undgås.

Kan du stoppe spredning af ukrudtsfrø? 

Vil en indsats mod at sprede resistente bestande af græsukrudt kunne lykkes? Nej formentlig ikke, men en indsats nu, vil gøre problemerne meget mindre i fremtiden. Der vil være en stor gevinst ved at få isoleret problemet og ikke slæbe frøene rundt på hele din ejendom. Uanset om du har sædskifte og i øvrigt gennemfører forebyggende tiltag, undgår du ikke at leve med risikoen for at der kommer græsser ind med eksempelvis en halmpresser eller når vildtet færdes rundt i agerlandet. Men et vågent øje og en tidlig indsats vil betale sig.

Stop opformering af græsukrudt

I slutningen af maj og begyndelsen af juni, hvor de fleste græsukrudtsarter stikker toppen op over kornet, handler det om at holde øje med om der dukker uventede pletter eller enkelte planter op i markerne. Det er ofte i forager, markhjørner eller i nærheden af, hvor mejetærsker og halmpresser starter i marken, at der er størst risiko for at finde græsukrudt, som har invaderet marken.

Vinduet til at slå pletter med græsukrudt ned er kort 

Græsset skal slås ned eller nedvisnes inden planterne danner frø, som kan eftermodne.  Men heller ikke så tidligt, at de efter slåning kan nå at sætte nye skud, der kan nå at sætte spiredygtige frø. Det bedste tidspunkt er derfor omkring blomstring. Italiensk rajgræs blomstrer allerede 2 uger efter skridning, mens væselhale vil blomstre ca. 3 uger efter skridning. For de hurtigste græsser tager det kun 3 uger fra blomstring til frøene er modne. Agerrævehale hører til de græsarter, hvor både blomstring og frødannelse sker meget hurtigt.

Ved nedvisning i maj-juni vil der ikke være risiko for genvækst eller nyfremspiring, som kan nå at sætte frø.

Fjernes afgrøden som helsæd eller til anden anvendelse, skal det blot ske inden græsserne sætter modne frø, der vil drysse af. Frø som kommer igennem ensileringsprocessen, dyrenes fordøjelse, biogasanlæg og gyllebeholder mister spireevnen. I gylle har mange frø dog en levetid på adskillige måneder. Derfor bør afrensningen fra rensning af korn og andre afgrøder aldrig bortskaffes via gyllen.

Jagt på enkeltplanter af resistente ukrudtsplanter

Det er naturligvis et stort arbejde at luge eller nedvisne enkeltplanter, men det kendes jo dog af frøavlerne, som bekæmper fremmed art og sort med rygsprøjten. Når det gælder resistente planter, er det en indlysende fordel at få ram på så mange enkeltplanter som muligt. 

Aarhus Universitet har undersøgt hvordan frøene af agerrævehale, gold hejre og vindsaks spreder sig ud fra en stribe langs et hegn i en jomfruelig mark. Og spredningen er sket uden hjælp fra mejetærsker eller halmpresser. Gold hejre blev spredt 1 meter første år, 3-6 meter i 2. år og 6-10 meter 3. år. For vindaks var spredningen tilsvarende henholdsvis 1 m, 6-8 m og mindst 20 m. Agerrævehale blev spredt 12 meter ind i marken på 4 år. Undersøgelsen vil svare til spredning af resistent græsukrudt i den teoretiske situation, hvor maskiner ikke bidrager til spredning. Tallene viser, at der er meget at hente ved at opdage og fjerne resistente planter meget tidligt.

Nedvisning af enkeltplanter kan ske med rygsprøjte eller weed wiper. Håndholdt weed wiper (15 cm bredde) forhandles eksempel i HD2412 netbutik, se billede 6 herunder. Samme sted forhandles en Weedstick punktsprøjte, også kaldet glyphosatstav. Den anvendes til med et tryk at afsætte en 50 % glyphosatopløsning ned i centrum af græsplanten, hvilket er tilstrækkelig til at slå planterne ihjel.